at man ikke uden videre kunde forandre disse. Men efter
Lovforslaget var det tvivlsomt, om man ikke ved Brugen
af disse Betegnelser faldt ind under Lovens Straffebestem
melser. Ogsaa Lovforslagets Bestemmelse om, at Varebe
tegnelsen skulde affattes i det Lands Sprog, hvorfra Varen
kom, vilde volde Vanskeligheder. Her brugtes f. Eks. inden
for Manufakturhandelen visse internationale Betegnelser, man
vanskelig kunde komme bort fra, som naar man for at
betegne Synaales Længde brugte Betegnelsen blunts
korte Synaale, betweens — halvlange, shrops — lange. Det
var Betegnelser kendte over hele Verden fra den Tid, Sy-
naalefabrikationen væsentlig var paa engelske Hænder og
som ogsaa benyttedes paa Etiketterne af de tyske Fabri
kanter, fra hvem vi herhjemme fik vort væsentlige Forbrug
af Synaale. Lovforslagets Bestemmelser vilde medføre, at der
maatte laves særlige Etiketter med tyske Benævnelser for
de Synaale, der eksporteredes hertil, hvad der selvfølgelig
ikke vilde undgaa at fordyre Varen.
Endvidere udtalte man i Slutningen af Henvendelsen
Ønsket om, at Udvalget vilde tage Initiativet til i Forbin
delse med den foreliggende Sag at foretage Skridt, hvorved
man kunde komme den usandfærdige Reklamering til Livs,
en Sag, der jo senere er taget op i Forslaget til Lov om
illoyal Konkurrence. Adressen havde til Resultat, at Lands
tinget standsede Sagen, og af Indenrigsministeriet blev der
nedsat en Kommission, hvori Hr. Eskild Salomon fik Sæde.
Det ovenomtalte staaende Udvalg for de københavnske
50