225
der? Vil de ikke opsøge nye, farligere Svælg?
E r der saa meget Husliv tilbage, at de ud
viste Klubgæster kunde søge derhen? Er
vore Damer ikke for lidt Dannekvinder og
Dannemøer til at være de Husgudinder, hvis
Alter man glad kunde ty til? Med et Suk
mener Rahbek Jo og slaar fast, at Klubvæ
senet er et nødvendigt Onde, men altsaa dog
— et Onde!
I næste Nummer af
Tilskueren
lader Rah
bek, uden at svare derpaa, en humoristisk
Mand, der undertegner sig »Claus Hospes
Kleinstådter«, tage Kvinderne i Forsvar,
han siger, at man skulde efter Fremstillin
gen tro, at de »gjorde intet andet end føjte
og flane og var det sande perpetuum mobile,
der red og kørte og skadehoppede paa Bal
og tjaddrede paa Koncert og legede Assem-
bléewhist og konverserte paa Komedie og
lod sig se i Dyrehaven, kort sagt var den
evindelige, personificerede Publicitet.« Men
der tales ikke om , at de passer deres Hus,
opdrager deres Børn, plejer deres Mænd,
kort sagt er bleven Hustruer, Mødre, Hus-
mødre, Veninder og Dannekvinder. Man
skulde efter
Tilskuerens
Skildringer tro , at
det ikke var Kongens København, »men
Utopia, Severambia eller Ilesseløen, man
kom til,« at det ikke var københavnske Da
mer, Talen var om , »men hottentottiske,
kosakkiske, kalekutiske eller malebariske
eller fra Thy, Bogø, Island eller Grønland.«
Hvad gør de da? »De spiller noget, de kal
der Whist, og somme noget, de kalder Ko-
Drejers Klub
15