156 / 180
145
med Skam at sige, sejrede Koteletterne, og vi
gik indenfor og tilbords.
#
Gud hjælpe de højtærede Matadorer, som
give Middage i Fastelavnstiden, hvis deres
meget ærede Gæster møde med samme Appetit
som vi hin Aften. Alt forsvandt. Koteletter,
Tunge, Æ g, Salat og meget mere gik i os,
og havde det ikke været for et Monstrum af
en Chesterost, var der gjort tabula rasa og
Fruen fallit.
Men denne elskværdige Dame gik dog
til hendes Mands inderlige Glæde sejrrig ud
af Kampen. Som Reserve lod hun den ene
glohede Omelet rykke frem efter den anden,
og ihvor tappert vi holdt ud, maatte vi, da
der tilsidst ikke var Plads til mere, strække
Gevær for det rige Hus og den kvindelige
Overmagt.
Ikke engang Valpladsen beholdt vi. Et
lige ind mod Huset rettet Kanonskud drev os
fra Bordet og hen til Vinduerne, hvorfra vi
saa’ Korvetten indhyllet i Krudtrøg iværk med
at lette.
Ude paa Broen sagde vi det sidste Far
vel. Med Tak, ikke alene for det, vi havde
I O