14 / 190
tigdom.« Andragendet blev ikke bevilget, derimod opnaaedes en Ind
skrænkning af Tilgang til Lavet, det bestemtes nemlig den 11. Sep
tember samme Aar ved kgl. Privilegium, at ingen Kræmmer maatte
holde mere end én Dreng ad Gangen; havde han to eller flere Drenge,
maatte ingen ny antages, førend disse var udlærte; endvidere maatte
ingen optages i Lavet, førend han i 7 Aar havde tjent som Svend og
da kunde paavise at være Ejer af 1000 Rdl. Regeringen fandt dog se
nere, at disse Bestemmelser var for haarde for Svendene, ofte blev
derfor Privilegier og Bevillinger til tidligere Optagelser i Lavet givne.
• 1749
9. April søgte Oldermanden at formaa det vestindiske Compagni til at
give 10 pCt. Rabat paa Sukker. Efterat have mindet om, at Lavet nu i
5 Aar kun havde nydt 2 pCt., skriver han: »Saa længe enhver, lige saa
vel som Kræmmere, uden Forskel, maa udi smaa Partier indtil 20
Pd., paa Sukkerhusene tilkøbe sig alle Slags Sukkere, ja end mere om
ikke paa Aars og Dags Kredit, da vi som ere Kræmmere og af vores
Handel og Næring med Billighed skulde leve, dog med kontant strax
maa betale alle de Sukkere, som vi debitere, saa at Partikulaire have
større Præference end nogensinde Lavet, vi og desuden ej kunne er
holde 1 Pd. Sukker, undtagen Pengene følge kontant, ja, det er vel og
mere end een Gang passeret, at enten en liden Mangel udi Pengene
kan have været eller og at Dukater ej have været vægtige nok, da Bu
det, uden at betroes Sukkeret, først har maattet gaa hjem til sin
Husbonde;«
•1750
1. Juni indgav Lavet en Ansøgning til Kongen om, at det maatte for
bydes at give Tilgift »i Henseende til sligt Tid efter anden af nogle
unge Folk, der tilforn udi Lavet som Kræmmere ere indlemmede, er
blevet til en Disorden, at udi Urteboden paa en Skillings Købmands-
skab tilgives Safran, Muskatblommer og deslige fine Specerier tillige
med Sukker og andre kostbare Varer, hvorudover den Sælgende forud
maa se en banet Vej til sin og sines ulykkelige Undergang —«.
13