Derimod kunde det nok være tilladt at give Tilgift af det brune
Puddersukker og andre simple Varer. I Overensstemmelse hermed ud
kom et kgl. Reskript af 3. Nov. meddelt ved Raadstueplakat af 9-
Nov., hvorved alle Tilgifter og Foræringer bleve forbudte.
•1759
16. Maj meddelte Gen. Land- Økon- og Kommercekollegiet, at saa-
vel Urtekræmmere som andre nu forlangte større Kvantiteter raffine
ret Sukker ved det kgl. Raffinaderi, for derved at nyde større Rabat,
nemlig 3 pCt. paa Topsukker og 2 pCt. paa Kandis, men denne Rabat
blev nu ophævet og det blev forbudt Raffinaderiet at sælge i større
Partier end i 20—25 Pd. til Private og det dobbelte til Urtekræmmer
ne, derimod skulde disse faa Sukkeret 2 Sk. billigere for Pundet end
ved de andre Raffinaderier. Dette gav Anledning til, at Sælgekoner
og Omløbere nu købte Sukker og Urtekræmmerne ikke altid kunde
faa, hvad de ønskede; navnlig blev
en
Person særlig begunstiget af
Udsælgeren ved Raffinaderiet, hvorover Lavet næste Aar besværede
sig for Kongen.
•1762
8. Marts fik Urtekræmmerne kgl. Privilegium paa Tobakspibefabriken,
som Peter Apleby og Salomon Burton havde overdraget dem. Til Di
rektører valgtes 4 Lavsbrødre. 25. Maj oprettedes en Overenskomst,
ifølge hvilken enhver nuværende eller tilkommende Urtekræmmer
skulde tage en Actie paa 50 Rdl. Actierne maatte ikke komme uden
for Lavet, og hvis der ved Dødsfald ingen Køber kunde findes, skulde
Lavskassen overtage Actien efter dens Værdi. Enhver Urtekræmmer
var forbunden til ikke at købe Piber andetsteds, saalænge de kunde
blive forsynede her.
• 1765
23. Sept. klagede Oldermanden til Magistraten over, at 11 Urtekræm
mere vægrede sig ved at tage Aktier i Pibefabriken; men uagtet Magi
14