16 / 190
stratens Paalæg om at efterkomme Overenskomsten, vedblev de med
deres Vægring.
Da Oldermanden havde erfaret, at Byens »32 Mænd« vilde indle
vere en Ansøgning til Kongen om en anden Forordning ved Køb
mandslavene, indgav han til disse 2. Oct. 1765 følgende:
fl>ro flDemorta ♦
»Det, som trykker Urtekræmmerne og ufejlbarlig vil foraarsage di-
res Ruin og Undergang, om derpaa ikke i Tide raades Bod, er følgen
de: »Deres Lavsartikler af 10. Juni 1693 og senere kgl. allern. Privile
gier af 1744, som love at beskærme dem ved deres Handel og Næring
og forbyde Uvedkommende at handle en detail med de Slags Varer,
som berørte Lavsartikler mentionere, bliver dem ikke holdt, men paa
nogle Aar og endnu anses, som de aldrig vare til. Bevis derpaa ses
i den almindelige Tilladelse for alle og enhver at handle med Sukker,
Siroper, The, Kaffe etc., hvorudi Urtekræmmernes Næring for den
største Del har bestaaet, desuden de mange udstædede særdeles Privi
legier for en og anden til at handle med adskillige til den daglige
Husholdning behøvende Varer, saa at der nu, siden lidet eller intet af
andre Specerier i Husholdninger behøves, er fast intet for Urtekræm
mere tilbage at handle med, at jo andre dertil have lige Tilladelse, og
Urtekræmmerne havde Navnet alene. Sker der Paatale imod en eller
anden efter foregaaende Inkvisitionsforretning om at have handlet
med de Slags Varer, som under Urtekræmmere henhøre og hvortil de
endda ikke havde nogen speciel Tilladelse, strax vende saadanne Per
soner sig til Kancelliet og derfra uden nogen Modstand paa uventelig
Maade udvirke saadanne Dispensationer, hvorved Urtekræmmerne
lægges ligesom Haanden paa Munden, at de maa tie. Dersom endda
saadanne Personer havde gjort Kongen, Landet eller Staden nogen
vigtig Tjeneste og derved meriteret nogen besynderlig Naade, var For
trydelsen derover ubillig, men unyttige Folk for Staden beneficeres,
saasom Haandværkssvende, Tjenestepiger, Studenter, Guldsmede,
Skippere, Styrmænd, de der har været Skoleholdere, Skomagere, Skræ-
15