UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen

vi skulle have forsyndet os, og forspildt Kongens Naade. Naar undta

ges en 5 å 6 Familier udi Lavet, som ere bekendte for at have noget,

hvilket de dog ej alle ved Krammen have fortjent, men enten ved Arv

eller Giftermaal er tilfalden, saa er den øvrige Del i meget beklagelige

Omstændigheder, ja, saa slette, at der findes den Kræmmer, som ikke

løser 10 Rdl. om Ugen af sin Bod, og hvad kan da Slutningen blive

andet end Lavets totale Undergang, dersom det ikke haandhæves.

Hvad kan enten Kongen eller Staden være tjent med mange Hand

lende, naar de alle ere Prakkere, eller hvem skal købe, naar det er en

hver tilladt at handle?

Kældermænd, som overalt i Staden sidde og foruden anden Kæl

dernæring sælge Kaffe, The og andre Varer, som Urtekræmmerne

forhandler med, svare dog ej mere end for Kældernæring, Byrden

hænges saaledes paa Urtekræmmerne alene, og andre, som gøres delag

tige i deres Næring, forskaanes. At Staden er folkerig, det er nyttigt,

naar enhver kan leve af sit og deraf svare sin Byrde, men naar Mæng

den af et eller andet Slags Borgere saaledes tiltager, at den ene lige

som fortærer den anden, da synes det at være til mere Skade end Nytte,

thi deraf kan ikke flyde andet end Fattigdom, Misundelse, Efterstræ

belse, Had, Trætte og Guds Fortørnelse. Mange af de Priviligerede

have anden Haandtering og hvad de ikke fortjene ved Handelen, det

kunde de erstatte ved deres Profession og i saa Maade ere lykkeligere

end Kræmmerne.«

»Formedelst saadan Forvirrelse og Uorden, er det nu kommet saa

vidt, at skikkelige Folk ej ville sætte deres Børn til Urtekrammen.

efterdi de se, at Artikler og Privilegier sættes til Siden og at Børnene

ej i Tiden kunne vente at leve af det, de i mange Aar skulle lære og

lide ondt for, da de tænke, at saadant kunne de siden faa ved Privi

legier, naar de ej kunne tjene til andet, og derfor anses som en Ting,

de ikkun bortdrive deres Tid ved. Det Onde, som iblandt andet af

disse Privilegerede flyder for det almindelige, ses af Vanins og Ma

dame Høphner med flere, at de foruden Urtekrammen, hvoraf de ej

kunne leve, lægge sig efter at handle med saa mange Slags Liqueurer,