19 / 190
Delikatesser og Slikkerier, hvormed Publikum forledes til at øde deres
Penge, som for slige og alene unyttige, men endog i Tiden, naar Folk
vænnes dertil, højst skadelige og fordærvelige Ting, gaa ud af
Landet-----------.«
I de fremfarne og ældre Tider vare disse Kræmmere i anden Stand,
mange af dem ejede Skibe og Skibsparter, da Fragten og den Fortje
neste blev i Landet, som nu gaar til Fremmede, siden Kræmmerne ej
formaar at interessere udi Rederier, fordi deres Fortjeneste og følgelig
deres Formue lider altfor meget, ej at tale om det Forskud, som de i
Krigens Tider have gjort Kongen af betydelige Summer, hvoraf og-
saa Renterne her bleve fortærede, hvilket nu er og bliver de nuværen
de Kræmmere umuligt og de Privilegerede kunne ej heller gøre det.«
Ved Chr. VIL Regeringstiltrædelse søgte Lavet om Stadfæstelse paa
Lavsartiklerne, hvilket ogsaa opnaaed.es under 8. Sept. 1766, i hvilken
Stadfæstelse de altsaa fik nogen Støtte for Lavets Vedligeholdelse, men
det viste sig, at Regeringen dog ikke derfor tog sig af dets Rettighe
der. Ved disse nye Privilegier bortfaldt den Bestemmelse, at en Svend
skulde eje 1000 Rdl., før han kunde komme i Lavet, Svendeaarene
nedsattes til 5 og det tillodes at holde 2 Drenge.
•1767
17. Sept. blev der igen indgivet en Besværing til Kongen over de Pri
vilegerede, der besvaredes med et kgl. Reskript af 4. Dec. 1767 til
Magistraten:
»Som det ved kgl. allern. Reskript til Eder af 10. April 1761 er
anordnet, at det maa være enhver, som derom maatte give Ansøgning,
tilladt at handle med de Varer, som enten frembringes her i Landet
eller komme fra vore Kolonier, saasom Sukker, Sæbe etc. og ligeledes,
at naar det formenes en Svend at indtræde udi et Lav formedelst
saadan en Mangel, som i sig selv kunde anses for en Slags Formalitet,
kan da vel efter Omstændighederne kunde vente dertil at erholde Til
ladelse, saa give Vi Eder hermed tilkende, at Vi efter slig Beskaffen
hed allern. have fundet for godt, at det herudinden skal have sit For
18