24 / 190
og vestindiske Varer skal forstaas The, Porcellain, Sago, Peber, Rha-
barbera, Gallanga, Radix china, Snør-Rottinger, alle Slags Silketøj,
Manquin, Tuttenage, alle Slags Kattuner, Netteiaug og Sirts, Tørklæ
der, raa Sukker, Rom, Bomuld, Tamarin, Elefanttænder, og at Urte
kræmmerne skulde have Eneret til at handle med Ris, Levantiske, Mar-
tiniqve, Domingo, Surinamske og andre Kaffebønner, hvid og brun
Ingefær, Semen Amomii eller engelsk Allehaande, Piemento eller vest
indisk Allehaande, Olieblaa og Smaltzblaa, Lakmos og alle Sorter In
digo, Hovedvand og andre Specerier og Farvevarer, alt ifølge deres
Lavsartikler.
•1776
Niels de Hemmer søgte om Privilegium som Urtekræmmer og skrev
i sin Ansøgning: »Jeg har i min Ungdom anvendt min Tid til Stude
ringer, har og her ved Akademiet taget 2 Examiner, men da det har
ikke villet gelinge sig for mig efter Ønske, har jeg siden appliceret mig
til Handelen, hvorved jeg har tjent i en Tid af 8 Aar.«
Oldermanden svarede hertil 2. Maj 1776, at selv om Supplikanten
havde fremlagt Bevis for Examiner ved Universitetet, var det dog ikke
dermed bevist, at han forstod at handle med Urtekram eller blev en
god Urtekræmmer, sig og Publikum til nogen Nytte. Desforuden er
her i Staden langt flere Priviligerede og Upriviligerede end virkelige
Urtekræmmere, som sidde i hvertandet Hus og Kælder og sælge de
kuranteste og til den daglige Husholdning behøvende Urtekramvarer
til største Afbræk udi Urtekræmmernes Næring og Fortjeneste, hvoraf
de og deres Familier skulle leve og svare de dem paalagte Skatter
og Byrder.
— Der føjes til, der blev sjældent taget Hensyn til Oldermandens
Erklæringer. —
•1778
18. Juli gjorde Professor Abildgaard Magistraten opmærksom paa,
at Urtekræmmerne i deres Boder havde giftige Varer, der let kunde
23