27 / 90
22
Oberst Beck fik saaledes den ham ikendte 2
Maaneders Fæstningsarrest eftergivet i Betragt
ning af den Arrest, han allerede havde udstaaet.
Faa Dage efter, 28. Januar 1809, forelaa
Becks Udnævnelse til Generalmajor, tilmed
med Anciennitet fra 30. Juni 1808, og der til-
stodes ham under 31. Januar 1809 et aarligt
Tillæg paa 200 Rdlr. til hans reglementerede
Gage som Regimentschef, der beløb sig til 1800
Rdlr.1 Skønt Beck stod for Tur til Forfrem
melse, maatte det alligevel faa Udseende af et
Forsøg paa at lægge Lægedom paa det Saar,
Krigsretssagen nylig havde slaaet. Men allerede
Aaret efter, 28. Juni 1810, tog han sin Afsked
paa Grund af Alder og Svagelighed og blev
samtidig udnævnt til Generalløjtnant. Der til
lagdes ham Pension under Navn af Vartpenge2.
Beck synes i sine sidste Aar at have taget sig
forskellige Foreteelser inden for sin nærmeste
Familie temmelig nær. I 1803 havde han og
Hustru faaet kongelig Bevilling paa, at Sønnen
og deres 2 ugifte Døtre, der — som det siges i
Ansøgningen til Kongen — »hidtil ved deres
Opførsel i ligeGrad fortjenervores Kærlighed«,
maatte gaa lige i Arv3, men denne Bevilling
ophæves i 1812 efter Becks og hans Hustrus
udtrykkelige Anmodning, »da vores Døtre dels
haver faaet Udstyr og dels været uheldige i
deres Valg, som haver foraarsaget os mange
Ubehageligheder«; de tre Børn kom derefter