39 / 90
34
raed Friis’s Hustru, en Tjenestepige og et af
Ægteparrets Børn kæntrede ved »Bommens
Vagt«; Barnet druknede1 og Christine Elisa
beth paadrog sig en Sygdom2, der kort efter
lagde hende i Graven, kun 25 Aar gammel.
Hun jordfæstedes d. 18. April 1759. Efter
Konens Død synes Friis at have ført en noget
omtumlet Tilværelse, og under hans Udkom-
manderingpaa »tit omvekslende Turer« maatte
Børnene anbringes hos fremmede. I 1763 skri
ver Friis, at nu kan han ikke holde det ud
længer, men beder om en Enrolleringspost
paa Fyn3. Han ses ogsaa senere at have ligget
paa
Indrullering i Kerteminde4.
Paa
Friis, der synes at have været et ret ube
standigt
og noget sorgløst, men tillige følsomt
Gemyt,
maatte det gøre et dybt Indtryk, at han
blev
førbigaaet og ikke fik en ventet Udnæv
nelse
til Kaptajnløjtnant. Skylden herfor til
skrev
han en af sine Skibschefer, der ikke
havde
villet give ham saa god en Rekomman
dation,
som han efter sin egen Mening havde
fortjent5. Han døde i København den 14. Marts
1770, 45 Aar gammel, og efterlod sig 3 Sønner6.
i o li ann e
D o r th ea blev født i Stege den
30.
December
1734 og døbt den 3. Januar næste
Aar, 20
Aar gammel blev hun den 26. Marts
1755 i
Frue Kirke gift med Hans Christian
(eller
Christiansen) E egh o lm . Han var født i