44 / 90
39
sit Had til Herredsfoged Grum, indgav Klage
og ytrede, at det dog kunde være til stor Nytte,
»det en og anden kunde faa at vide, det de ikke
selv var alene Øvrighed og allermindst høj
Øvrighed«, og lader sig tillige forstaa med, at
Grum har taget mod Skænk og Gave1. Der blev
ikke taget blidt paa disse Demonstrationer mod
Regeringens Foranstaltninger, og Kongen be
ordrede under 16. April 1771 en Kommission
nedsat2, efter at der først var holdt Politiforhør
i Sagen3 og Grum suspenderet fra sit Embede4,
og nægtes kan det heller ikke, at der var be-
gaaet en grov Fejl af Herredsfogden, hvis Em
bedspligt det netop var at bistaa Holm i hans
lovlige Ærende. Dette erkendte Grum selv og
indgik i den Anledning med en Supplik til
Kammerkollegiet om, »at de Sagen endeligen
vilde decidere udi Miskundhed5«, og tilbød
ogsaa paa egne og Bøndernes Vegne at forlige
Sagen mod Erlæggelse af 400 Rdlr.*); men det
hjalp ikke, Sagen gik sin Gang og Kommissions
dommen, der faldt d. 21. December 1773, lød
paa, at Grum skulde have sit Embede for*) Am tmanden (F. Møsting) v a r ogsaa fo r en m in
delig O rdning a f Sagen, og ud taler i en S krivelse
a f 25. Febr. 1769 til B yfo ged Mogens Jørgensen
i Stege, at det skulde væ re ham kæ rt, om B o r
gerskabet og Bønderne kunde blive forenede
uden Sag og Søgsmaal.