Februar 1816, blev karakteriseret Kaptajn 1826,
30. December, og Stabskaptajn den 30. Marts
1828. I 1829 afgik hans Hustru ved Døden, hun
blev syg af Tyfus ogbortreves den 26. Juli. Dette
Aar er minderigt for Slægten v. Beck, idet alle
ældre Medlemmer uddøde i 1829, saaledes at
Jens Joh. Frederik paa en Gang kom til at staa
som Slægtens Ældste og dens eneste voksne
Medlem. I Begyndelsen af Aaret døde hans
Moder, dernæst hans Søster Fru Klaumann og
to Dage senere hans egen Hustru. Dette tog
øjensynligt paa hans Kræfter og ikke længe
efter forlangte han sin Afsked paa Grund af
svækket Helbred. Kort efter Afskedigelsen, som
bevilgedes ham under 18. August 1829, fik han
(den 26. s. M.) Karakter som Major af Infan
teriet, og der tillagdes ham en aarlig Pension
af 592 Rbdlr. under Navn af Vartpenge.
Beck levede nu et ensomt og spartansk Liv
Resten af sine Dage. Børnene var anbragt ude
i Byen. Beck selv havde et Par Værelser til
Leje hos Bomuldsvæver Nathan i Kloster
stræde og indtog daglig sine Maaltider hos
Marketenderen i Livgardens Kaserne. Sin op
sparede Formue, 7700 Rbdlr. i kgl. Obligati
oner, havde han kort efter sin Afskedigelse
overgivet til Gardens Chef, Kammerherre Joh.
Ditl. Zepelin, for at Renterne af disse Penge
kunde blive anvendte til Børnenes Opdragelse1.
Efter Faderens Død, der indtraf ikke længe
46