72 / 90
67
velkendte, at Antydn inger er tilstrækkelige. Kort efter
at K amm erjom fruen v a r bleven sendt ind til D ron
ningen med Kongens Budskab om, at han havde be
sluttet at sende hende bort, viste hun sig i dybeste
N egligé og kom straks i Skænderi med Grev Rantzau,
der h oldt sin Stok foran sig for at væ rge sig mod
hende; Kongens B rev slængte hun hen ad Bordet, og
løb fra den ene D ør til den anden, men alle Udgange
v a r spæ rrede. Endelig blev hun træ t og maatte klæde
sig p aa i O fficerernes Næ rvæ relse, mens de vendte
Ansigtet bort, og efter at hun havde faaet T illadelse
til at tage sin Datter L ou ise Augusta med, førtes hun
tilK ro n b o rg i den ventendeVogn. 3Hist. Tidsskr. 3. R.
IV S. 438 ff. ; Bobés Udg. a f Brevene om Chr. VII, Kbhvn.
1901, S. 107. 4At denne H istorie i Samtiden h ar ver
seret ude blandt Folk, ses f. Eks. a f »Udførl. Efterretn.
om den hemm elige Samm enrottelse etc.«, Kbhvn. 1772,
S. 14 (T ryk kefrih ed ssk rifter paa kgl. Bibi.), men her
tillæ gges den Rantzau-Ascheberg og ikke Beck. I et
andet, ganske vist ogsaa apokryft L ejlighedsskrift med
T itel: »Histoire de la dernière révolution arrivée en
D anem ark, écrite de la propre main de Sa Majesté la
Reine C arolin e Mathilde«, Rotterdam 1773 (Eksempl.
p aa kgl. Bibi.), vender Dronningen hele sin Vrede mod
Rantzau, men om taler ikke, at nogen a f de ledsagende
O fficerer opførte sig brutalt. Hun siger tvertim od bl. a.
»Avant que de quitter le palais j ’insistai avec fermeté
p ou r qu ’il me fût perm is de dire un mot au Roi mon
époux; m ais cette liberté me fut absolum ent refusée par
le com te Rantzau, et comm e quelques-uns des offi
ciers qui l’accom pagnoient paroissoient disposés à vo ir
exécuter ma demande, il les fit changer de sentiment
en les assûrant qu ’il leu r en coûteroit infailliblem ent
la tête, si je p arvenois à vo ir le Roi«. — Men selvføl
gelig kan der ikke tillægges Beretningerne i disse Lej-
5*