57 / 114
Hendes rige, gode Hjærte spillede altid Hovedrollen ved
Opfindelsen af saadanne Personer som de ovennævnte,
og naar hun havde skildret dem, vilde hun altid have
dem fremstillede til Brug for Scenen; hun fandt det
mærkeligt, at en Forfatter ikke uden Videre kunde be
benytte dem. Man mærkede, at det var
Skuespillerinden,
hos hvem de fremkom: hun fæstede Blikket alene paa
sin
Rolle, der var ingen anden opstillet, som havde For
bindelse med denne, ingen Idé laa bag det Hele — det
indskrænkede sig til enkelte meget karakteristiske og godt
opfundne Skikkelser, som viste, i hvad Retning hendes
Geni gik.
For til Slutning at samle de spredte Træk til et Hele,
kan det siges, at Fru Sødring som Skuespillerinde maa
karakteriseres ved den fine, sikre Maade, hvorpaa hun
gjennemtænkte sin Rolle, den sjældne Ro, Fasthed og
Klarhed i Fremstillingen, den overordentlige Naturlighed,
Hjærtevarme og Elskværdighed, den rene Smag og Takt,
den absolutte Foragt for al falsk Effekt, det store Herre
dømme over alle sine Fremstillingsmidler. Hvis det er
rigtigt, at Sandhed, dannet ved Skjønhed er Skuespil
kunstens Grundlov, saa tjente hun tro under denne.
Lunet blomstrede langs hendes Veje, det Komiske trængte
sig ud af hver Fold i hendes Klædebon. Og hvor var
hun dog hjemlig hyggelig, godmodig og dog revsende,
opdragende og dog frigjørende. Hun betog ved en mær
kelig Enhed af Umiddelbarhed og Reflexion.
Og saaledes, som hun var, maa hun regnes til det
danske Publikums kjæreste Yndlinge. Og hun stolede
paa det, hun var tryg og fortrolig i sit Forhold til det;
og hun havde stor Respekt for det, paa samme Tid,
54