lagel med 25 Stemmer mod 1, aL For
eningen skulde søge Statsanerkendelsc.
Tillige blev Lovudvalget supleret med 2
nye Medlemmer, D’Herrer Sandberg og
Th. Larsen.
Lovudvalget, som nu bestod af 7 Med
lemmer, arbejdede nu videre paa Basis
af det alt foreliggende Materiale, og den
2. Oktober samme Aar forclaa de nye
Love fiks og færdige fra Udvalgets
Haand. Men dette Arbejde fik de ikke
megen Glæde af, thi paa Generalforsam
lingen, som blev afholdt den ovennævnte
Dag, blev hele Lovforslaget fuldstændig
forkastet med 29 Stemmer mod 11; der
var mødt 59 Medlemmer. Nu nedlagde
hele Lovudvalget deres Mandater, til
Trods for at de ivrigt blev opfordret
til at udarbejde et nyt Lovforslag, som
ikke var baseret paa Statsanerkendelse.
Generalforsamlingen blev hævet, uden at
der blev valgt nogeL andet Udvalg, og
en ny Generalforsamling blev indvarslet
til den 16. Oktober. Paa denne blev det
vedtaget at nedsætte et 5 Mands Lov
udvalg, men da det kom til Stykket, vilde
ingen af de tilstedeværende Medlemmer
modtage noget Valg, og som Følge deraf
blev Generalforsamlingen igen udsat.
Den 19. November blev den sjette
Generalforsamling i 1892 afholdt med
følgende Dagsorden:
1) Skal Foreningen søge Statsanerken
delse eller ej ?
2) Forslag fra Hr. Jul. Andersen.
3) Eventuel Nedsættelse af et Lov
udvalg.
Der udspandt sig en stærk Diskussion
over denne Dagsorden, som endte med
Vedtagelsen af en Resolution af følgende
Ordlyd:
„DeL vedtages al forkaste Generalfor-
samlingsbeslutningen af 23. Juli 1892.
Hvorefter Foreningen ikke søger Stats-
anerkendelse.
Del foreslaas, at der bliver nedsat et
Udvalg til at revidere Lovene."
Delle Udvalg kom til at bestaa af
D’Herrer Jul. Andersen, Berthelsen, E.
Poulsen, Clir. Johnsen og Klemmert.
Som man af det anførte vil have set,
var det el meget rigt Aar paa General
forsamlinger, men Resultatet svarede ikke
til de hafte Anstrengelser. Og at Medlem
merne var begyndte at blive trætte ved
disse mange Gentagelser, viste sig ved
de lo sidstnævnte, idel der paa den ene
kun mødte 16 og paa den anden nogle og
tyve Medlemmer. Men statsanerkendt
blev Foreningen ikke den Gang. Grun
den til Forkastelsen var nærmest den, at
Lovudvalget havde indset, at Foreningen
ikke kunde vedblive at yde de mange
Goder for et saa ringe Kontingent, som
den nu i adskillige Aar havde gjort. Der
for var Kontingentet sat betydeligt højere
op, hvad der faldt de fleste Medlemmer
lidt tungt for Brystet. Desuden blev Med
lemmerne ogsaa delt i to Klasser, be
midlede og ubemidlede, hvad kun faa
havde haft Klarhed over, da de første