79
vikler den brændbare Gas »Acetylén«, naar der kommer Vand
til, saaledes at Vand altsaa langt fra at slukke Branden kun
gør den meget værre. Heldigvis er en saadan Brand ikke helt
almindelig, men som der staar paa Brandvæsenets Fane:
»Næst Gud med Flid, Kunst og Wand
Ildens Kræfter dempes kan.«
I dette Tilfælde blev det Kunsten og Fliden, der gjorde
Udslaget; Kunsten blev til Sand, som blev strøet paa med
Flid, til Ilden var kvalt — saare simpelt, naar man bare har
Sandet, og Fliden er ved Haanden. Flid hører med til enhver
Brandmands Udrustning, som han faar udleveret ved sin Ind
træden i Korpset, derimod ikke Sand, og har han noget af
dette i Ørerne, skal det nok blive pillet ud. Til alt Held var der
en Sandhandler i Nærheden, altsaa ikke en af de smaa med
»Sand! Sand! Gulvsand!« Men en af de rigtig store, der har
det i Læssevis, ja endog i Jernbanevognevis, saadan som det i
dette Tilfælde maatte til. Da Brandmændene kom hjem, følte
de det, som om de havde været paa Sommerferie — Sand
i Støvlerne, Sand i Lommerne, muligt endog Sand i Ørerne.
Det var en meget mærkelig Ildebrand!
I 1917 blev Brandinspektør Povl Vinding Chef for Brand
stationen i Adelgade, hvor han residerede i henved 12 Aar,
til han afløstes af Borup, der efter lidt over et Aars Forløb i
1931 afløstes af Kaptajn Lindhard. De skiftende Chefer har
saa godt som alle med Kærlighed hæget om de faa grønne
Træer og Buske, der i Gaardspladsens Yderkanter har udgjort
Stationens lille »Have«. Kaptajn Bentzon plantede et Kasta
nietræ ved Skellet til Nr. 113, og Vinding plantede et i den
modsatte Side. Bentzons Træ er nu saa højt og stort, at det
naar helt op til tredie Sal, men Vindings, der ogsaa havde
vokset sig højt og stort, maatte desværre falde for Øksen, da
der i 1932 byggedes en Forbindelsesbro mellem For- og Bag
hus. Senere har Lindhard søgt at bøde paa dette Tab ved at
plante Raadhusvin ved Forhusets Mur, og alt tyder paa, at
denne snart vil dække den kolde, graa Murflade, og derved
give den lille Gaard, der i lune Sommeraftener er et yndet