25
sk ellig e Steder i Byen, o g d erefter indføres i Protokollen*).
E nd elig naar S ag en til D irektionen, der i sit første M øde
bliver e n ig om at opkald e Foræ ldrene o g g iv e dem en
Advarsel. H erom g iv e s der K omm ission en Underretning,
o g denn e maa atter k lag e, hvis F orsømm elsen gen ta g es.
D en samm e lan g som m elig e Vej maa da igen vandres, o g
først nu skrider D irektionen til at idømm e d en i o g for sig
ikke sæ rlig skrækindjagende Mulkt af 4 Sk. for hver f ø l
g e n d e D ag, der forsøm m es.
Inden man im idlertid er komm et saa vidt, er Foræ ldrene
flyttet o v er S og n egræ n sen , o g K om edien kan nu atter b e
g yn d e m ed en ny Skolekomm ission .
K omm issionerne var im idlertid langt fra blinde for dette
u søm m elig e Forhold. Men saa læ n ge d er ikke var til
strækkelige Skoler, var der næ ppe n o g e t at gøre. Man
n ø jed es derfor først med at sø rg e for Lokaler til alle
Børn over 11 Aar, sen ere u d v id ed es G rænsen til 10 Aar.
D e stad ige K lager b evæ g e d e en d elig D irektionen til
at foreb ringe Sagen for Kancelliet, o g i Aaret 1832 gik
man en d o g saa vidt, at man forhøjede Næ ringsskatten m ed
2000 Rdlr., „da A fgø relsen af en S k o lesa g m ulig kunde
foran ledige en større U d g ift.“ P en g e n e fik m a n ; men S k ole
væ sen et saa blot intet til dem . —
D en M angel paa indbyrdes Samarbejde m ellem K om
m ission ern e, som B ehand lingen af Skoleforsømm elsern e la g
de for D a gen , kom o g sa a frem ved A u torisationen af
Lærere — sæ rlig som Ledere af Privatskoler.
En Lærerkandidat, som havde indstillet sig for K om
m ission en i et S ogn o g der var b lev et vraget enten paa
Grund af m anglend e D u eligh ed , eller fordi der i F orvejen
*) Se Stenersen Gads før omtalte Artikel i »Maanedsskrift for Littera
tur« X Bd.