29 / 112
26
var Sm aaskoler nok, kunde gan sk e roligt kort efter frem
stille sig for en anden K omm ission o g m u ligvis der blive
antaget, hvorpaa han saa uden videre flyttede ind i det
S og n , han først havde b estem t for sin V irksom hed. —
Var P ræ sten s Arbejde i Sk olek om m issio n en af om fat
tende Art, var d e v erd slig e M edlemm ers det ikke m indre.
D et paalaa saaled es det enk elte M edlem , hvem d et sp eci
elle T ilsyn m ed een eller flere Skoler var overd raget, hver
14. D a g at a flæ g g e et B e sø g i d isse , o g d els ved at høre
paa U n d ervisn in g en , dels ved Sam tale m ed Lærerne o g
B ørnene, ved at efterse sid stnæ vn tes Arbejder o g paa an
den M aade ai underrette sig om Sk olen s Tilstand o g Bør
n en es F rem gang.
Endvidere sku ld e han rose o g opm untre d e Børn, som
udmæ rkede sig ved Flid o g g o d O p førsel, o g form ane
ikke alene de efterlad end e Børn, m en o g sa a deres For
ældre eller Væ rger. D et sid ste var u lig e det, der ga v m est
at b estille.
O g sa a Læreren skulde ro ses eller dadies. Var han d y g
tig, sku ld e han indberettes til D irektionen, der da atter
havd e B em ynd ig else til at næ vne ham i de aarlige, trykte
Rapporter, den m aatte ind send e til K on gen, — hvilket d o g
v ist nok aldrig skete, — o g havde han gjort s ig skyld ig i
en eller anden Fejl, skulde- vedk omm end e K omm ission s
m edlem „m ed G odm od igh ed anm ode ham om at rette
F ejlen .“ H jalp dette ikke, skulde hele K omm ission en un
derrettes. Var Fejlen af B etydning, var der P aalæ g om
straks at indberette den for K omm ission en , der da b e
stem te, om Sagen kunde afgøres m ed en Irettesæ ttelse,
eller om D irektionen burde underrettes. —
O ver alle d isse F orretninger paalaa det d e enkelte M ed
lemm er af Sk olekomm ission ern e at føre en Journal, som
tillige m ed de eg en tlig e Skoleprotok oller skulde efterses