65 / 121
63
fuldt ud, thi de to Kunstdrejere bleve dømte. Ved Velvillie fra Højeste
rets Justitskon to r kan her meddeles det korte Referat, som den Gang
gaves af Dommen, der afsagdes den 6te Jun i 1833:
»I den af Citanten (Oldermand Ulriehsen) paa Trædrejerlaugets Vegne under
4de August 1832 udtagne Højesterets Stævning paaankes til Underkjendelse, Tilside
sættelse og Forandring, samt bedre Rets Nydelse en under Kjøbenhavns Politiret den
10de Juli afsagt Dom i en Sag, betræifende Citantens Paastand om, at de Indstævnte
i Trædrejerlaugets Rettigheder skulle anses efter Laugsartikler af 7de November 1785
og Plakaten af 4de Juli 1817.
Ved hvilken Dom er kjendt for Ret: »De Indklagede, Kunstdrejerne Peder Mar-
tini og Johannes Hasselquist, bør for Klageren, Oldermand Ulrichsens Tiltale i denne
Sag fri at være.
Dom :
De Indstævnte bør hver for sig bode 4 Rdl. Sølv til Trædrejerlauget.
Processens Omkostninger ophæves. Til Justitskassen betale de Indstævnte 1 Rdl.«
Nærmere ha r Forf. ikke kunnet faa oplyst om Dommen. Der
var
mundtlig
Procedure i Sagen, og
Akter
foreligge saaledes ikke.
Præmisser
offentliggjorde Højesteret endnu ikke paa dette Tidspunkt
— det er en langt senere Foranstaltning —, og den egentlige Doms
akt ses af Rettens Bøger at være bleven udleveret. Efter al Sand
synlighed har Lauget faaet den, men den findes ikke i Arkivet. Efter
rimelig Antagelse ere de to Kunstdrejere væsentligst blevne dømte,
fordi de i stort Omfang udførte
alt
Trædrej erarbejde; de skrev selv i
deres Indlæg til Politiretten, at de hidtil havde »forfærdiget alle Slags
Drejerarbejder, saavel af de finere som simplere Sorter«, og de til
føjede ydermere, at de agtede ogsaa fremdeles at paatage sig saadanne
Arbejder. Paafaldende er den lave Bøde og den Omstændighed, at
Procesomkostningerne ophævedes. I alle Tilfælde fik Lauget kun lidet
Udbytte af virkelig praktisk Betydning — udover at Mester
Martini
fandt det rigtigst at indmelde sig i Lauget og fremtidig arbejde som
Drejermester — af det opnaaede, særdeles kostbare Domsresultat. *)
Kunstdrejerne tog strax paa forskjellig Maade Offensiven. De synes
allerede under Sagen at have søgt at angribe Fjenden i dennes egen
Lejr ved at bestride
Trædrejernes
Ret til at udføre Kunstdrejerarbejde,
hvilket foranlediger en Forespørgsel fra Lauget til Magistraten, som
svarer,
»al Drejermestrene i Lauget ere berettigede til ogsaa at udføre
alt det Arbejde, som Kunstdrejerne kan tilkomne«.
Da Drejerne dernæst
•) Sagens Omkostninger vare: Salær til Hojesterctsadvokat
Sporon
561 Rdl. og
til Prokurator
Haagen
103 Rdl., Dueeur til Sporons Fuldmægtig 25 Rdl., til Dommens
Bekjendtgjørelser m. M. 8 Rdl., tilsammen
697 Rdl.
For at dække denne store Sum,
maatte man sælge de to Obligationer, Laden ejede, omtrent tomme Laden for dens
Indhold af Kontanter og endda laane 175 Rdl. af Svendeladen, hvilket Laan man for
pligtede sig til at tilbagebetale, tillagt 4 pCt. Rente, med 25 Rdl. ad Gangen, »saa
ofte saa mange ere samlede i Mesterladen«. Ved andre Lejligheder laante Svendene
iøvrigt af Mesterladen.