44 / 92
37
syn hertil kan endnu anfores, at Pedellerne, naar de skulde arrestere en Student,
og denne vægrede sig ved at ”indgaae in carcerem”, som det hedder, havde at
forevise ham et Slags akademisk Politietegn, nemlig en Metalhaand paa et Træe-*
skaft6).
/ ,
" ■
■ 7. : '
Efterat have betragtet alle de Bygninger, som indsluttede den saakaldte
Studiigaard, torde det ikke være uinteressant, endnu at henvende Opmærksom
heden paa et vigtigt videnskabeligt Anlæg, som uden at kunne henfores til de
akademiske Bygninger, dog stod i nær Berorelse med disse og var beliggende
paa Universitetes Grund — den ældste
botaniske Hauge
.
Christian III. havde, ved Fundatsen af 1539, skienket en Grund, norden
for Studiigaarden, ud mod daværende Skidenstræde (nu Krystalgaden), hvorpaa
Vor Frue-, Nicolai- og Helliggeistes-Kirker skulde lade opfore Boeliger for En
kerne efter deres Præster. Men, da denne Betingelse aldrig blev opfyldt, og
Kirkerne, desuden bedre fandt deres Regning ved at give Enkerne Huusleie, blev
i A. 1600 denne Grund af Christian IV. lagt til en, tæt op til det nye Colle-
gium paa jsamme Tid opfort Professor-Residents0), med tilfoiet Bestemmelse, at
der skulde ”ligge og bruges en
Hauge
til formeldte Residents, hvori kunde ym-
”pes og plantes
synderlige Simplicia,
og skulde den Professor, som i formeldte
’’Residents bliver boendes, dermed have Opseended).” Denne Residents on-
skede Universitetets daværende Rector, Prof. Medicinæ Andreas Christensen, at
erholde og forpligtede sig til i Fremtiden at ’’plante der en hortum medicum.”
Yist nok havde han ogsaa som Lægekyndig, paa Grund af Haugens Bestemmelse,
nærmest kundet giore sig ITaab om dette Ónskes Opfyldelse. Men daværende Præst
til Helliggeistes Kirke M. Jonas Jacobsen Venusinus, som samme Aar var ble
ven Professor Physices, og synes at have staaet i personlig Yndest hos Kongene),
blev tillige udnævnet til at nyde Residentsen.
Denne, med tilhorende Hauge,
opteredes nu i Fremtiden stedse efter Senium consistoriale, og kom derved ofte
til Besiddere, der ikke, som O. Worm, R. Bartholin eller Frankenau, havde no
gen videre Interesse for Haugens videnskabelige Bestemmelse, og for hvem Ved
ligeholdelsen af dens botaniske Deel altsaa var kim en Byrde. Yel tillagdes,
ved den forandrede Universitetsfundats af 1621, den overste i det medicinske Fa
cilitet, som skulde foredrage Botaniken, tillige et Slags Opsigt eller Ephorie over
Haugenf), men dette synes ikke at have virket synderlig til dennes Fremme ff);
b)
Dette Tegn (manus consistorialis), som er afbildet i
Resens
haandskrevne Atlas, er vel den
eneste af vore‘ akademiske Oldsager, som Ildebrandene 1728 og 1807 have skaanet; efter at det
.hidtil har været opbevaret paa Consistorium, er det nu overleveret'i Universitets-Rectorens frem
tidige Værge.
c) 1619, 16. Jan. ’’Blev samtykt, at Rector (Casp. Bartholin) og D. Thomas Finkius maae selv for-
’’liges om den
Residents ved Collegium
, og D. Conradi (Kort Axelscns) Residents, som han nu
til
’’Paaske skal overgive.” Senere havde Thomas Casp. Bartholin denne Residents;
Romus anató
mica
, p. 49.
d
) S. Kongebrevene desangaaende bag efter
Rottbólls
Afhandling i
Vid. &. Shr.
X. S. 463—65.
e) Denne Mand, forst Præst, derpaa 1600 Professor i Physiken, 1602 Prof. Eloqv. og Histor. samt kon
gelig Historiograph, fulgte 1606 med Kongen paa Reisen til Engelland og blev 1607, ligesom hans
Formand i Historiograph-Embedet N. Krag, Forstander i Soroe; han dode 1608. jfr.
Vindingii
Acad.
-, hafn. p. 201.
Rottbdll
anf. St. S. 408. 464.
f) Nyerups
Univ. Annaler S. 58.
g-) 1630, 24 Febr. ’’Protesteret D, Wormius, at hvo der fik Sal. D. Caspars (Bartholins) Residents,
” han skulde holde
Hangen
efter K. Maj. Brev vedlige med
raris simplicibus
, paa det han kunde
’’undertiden fore sine Auditores derind, eftersom han nu læser de plantis.” I.hans Vita foran hans
Epp.
p. XXVII. roses Worm for den Iver, hvormed han havde taget sig af denne Hauge.
10