I.
I clen langvarige K am p mellem Chirurger og
Læger, der varede til hen im od M idten af dette Aar-
hund rede, g ik det op og ned. Sna rt havde det ene
P a rti Overmagten, sn a rt det andet, men Kamp var
der stadig. T il T ider gav denne Kamp sig Udslag
i F o ran staltn ing er, der bleve bekend te for Offentlig
heden, til T ider førtes K am p en bag Kulisserne og
gav ikke A n ledn ing til kongelige R esk rip ter, og i
saa T ilfæ lde fik m an ikke m eget at vide om, hvad
der va r sket. Derfor finder m an heller in te t Sted
en ud fø rligere U dv ikling af, hvorledes det g ik til,
at ch iru rg isk Academ i blev stiftet 1785, th i saa godt
som alt, hvad der g ik forud derfor, liar ligget skjult
i A rkiverne, og hv erk en
Riegels1), B un tzen
2) eller
Ingerslevz)
har k u nn e t meddele mere end ganske
ko rte B eretn inger.
D en første store Sejr, Chirurgerne vandt, skyldte
de deres udmæ rket dygtige, energiske og hensyn s
løse F ø re r
Simon (JrUger
, der fik udv irk et F o ro rd
n ingen af 30te A p ril 1736, hvorved Chirurgerne fik
deres egen, af U n iv ersitetet fuldstændig uafhængige,
b
Biegels:
Forsøg til Chirurgiens Historie. Kbh. 1786.
2)
Andr. Buntzen:
Chirurgien i Danmark i Midten af det for
rige Aarhundrede. Universitetsprogram 1869.
3)
Ingerslev:
Danmarks Læger og Lægevæsen.
1