Previous Page  168 / 404 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 168 / 404 Next Page
Page Background

W 7

r

i r r

V O R E H T EM

RoaengaaK!$b!and!ng Nr. 1

l A.

D$ er d* *!dd eikker

et godt Resultat. Giv de voksne Hons

HaeMgeHrdaM Mr.

2

#oa^ Mwgent# og Attem<Fod#y og Mf.

3

eom FtM€^d#e.

Stod Lager af Redea!!aa!e, Marreag, StrandsRatter.

.

og M BÜM Re&iMber. Rtva# &a 55 0M p^. S(^.

C Mada*a, Ro##BgMt d<m

6

.

Grandtagi !S

5

R

Tw!<to- C . 5!S .

f^r^^. (3<Brc!at htíeíhsen!:

MaafovoJ Í (yed I^båtgranMB AíBaadv<j M

KâfaM§H<t!a)!a

Captar.

BantabHtadar.

Att iotognSsk Arb^jdt udforM ogMa for Anntorer.

B e n y t F o t o -B o k e e n ,

T!f. H .n 3$7 X.

Er De utüfreds med Deres Vask

MB ring Op ti! Heiierup DBmpvBBktri, og Do vi! opnao oK,

" "

.......................................... ^

hvod Do onokor — Vor Vook oí Aíonchotnnnod or don íinooto

i Kobonhovn. — Gordinor bohondioo mod olor Omhu.

Huohotdníngovook, okoonoomí bohondiot, (i) büüg SnoMprio.

Heüerup Dempvaakeri.

Vno *v#raK ) KoMoMro. OrOmo,

<fOr< oOíwfw. ToM

OoTO

MoopooMm.

W#K<. LyopOy. OfootoMo. —Pr<v)o<-

Wotmo 0<0—)0!0. KygoorMAU< )).

Ta j! B rød med i Pinsen

f.o

Hotmagaardena B agar!CondM o r!,

Ordoaporoj 47.

Morgonbred bringos — BostiH nger modUgts

^Tynúc Smaíhcn^

Dametnee Pryd

bringer ioMoro og moro hronghi

Gong

UfoiíboHigo Roou!to!or for ooodonno

opnooo vod opocio! Bohondiing hoo

FrtiiM

JtrpMM,

ooom. Fodlago og Sygoploiomko

Boogoaab org AH* 74!.

TM. Oodomp Í073, CkootoMoniond.

^ h S u b n M t r i n e ^

RodohaMoa oavoadoo

of Konotovommomkon

M n ^ C o d o C o o o o a

Kr 4M

Enoforh i Choriotteniund.

Spoo^aMogoaíapí.

iagonborg AHf 35.

To!of Ordomp 7 Í7 !.

BenvanskeMgeAars-

t¡dfor Husmotieren.

Don vonokoHge Anrotid or Maj og

Bogyndoiooa of Juni, idot do gomio

Urtor, obm knn anvondoo ti! 8uppo

oto., ebber ud, Kartofierne bliver daar-

hgoro, og nmoton a!!o nyo Gronoagor

or dyro og indforto Varer. Der or

kun iidt at væigo imoiiem — Spinat,

Korvel, Drivhuohiotnkaa! og bitto

amaa Guloroddor, dyro, ligesom do nye

Kartofler. Æblerne er ti! Dolo ndo

af Sagaen, Tomaterne ret dyre, og

Rabarber maa Folk med Anlæg for

Rheumatiomo være varttommc med at

benytte.

Det er ikke oaa !idt af et Studium

a t bringe Afvekoüng til Maa!tidorao

oamtidig med at kunne have Balance

paa Budgettet.

Man kan være nødoaget ti! a t ty ti!

Koneervee, men de frioke Urter og

Groneager indeholder jo, oaaveleom

ti! Dels de tørrede, de livgivende Stof­

fer, V! har Brug for, og oom er gaact

tab t ved Henkogn ingen. Vi maa tage

Honoin ti! Sundheden og købe saa

mange friske Grønsager, som vi kan

overkomme, og tüberode dem, saa de

büvor tütalende, se!v om de gaar igen

pom Tordenskjo!ds Soidater.

Spinaten, dot sunde, vigtige og

biüige Nmringomidde!, kan oorvoreo

aom Rand, Budding, flydende, ti!

Bkinko, Tungo, etc., mod Æg, mod

CÍMaroni, med Gulerødder og som

P ra tia .

Kørvo! or bedet ti! Suppe, Spinat

biandeo hermed ti! en udmærket

Macaroni kan i Forbinde!se med

Tomatpuree bruges ti! Budding, Rand,

Gratin, Suppe etc

Persi!!esovs ti! Kartof!er, Persi!!e-

sovs over Æg, Kartof!er og Gu!erød-

der i Persi!!esovs e!!er stuvede med

!idt Persi!!e i Stuvningen, Asparges

og Kartofier i Stuvning sammen,

Asparges paa mange andre Maader,

!igesomTomater ti!Æg, Pur!ogti!Æ g,

OR Æggekage med Tomater og Pur-

!eg er udmærkede Afveksiinger ti! at

hjæ!pe oe over den svære Tid.

Og Pnree af gu!e Æ rter emager godt

ti! kogt Svinekød; brune og hvide

Bonneretter, Ris med Tomat, Ris med

Æg og Macaroni i Karry o. a v. kan

med !idt Opfindsomhed varieres, saa

Budgettet ikke b!iver overbe!estet.

Og saa har man naturiigvis endnu

noget tiibage af sin F rugtsaft og kan

!ave Frugtgrod deraf en Tjd endnu,

indti! Stikkelsbærrene begynder, og

a!t det andet gode kommer ti!. Det

gæ!der at hjæ!pe sig paa bedste Msade

med Aarstidens Produkter.

Hmæø

gode hjemmelsvede

to r f o ræ n B k ffd pæ d dæ

H t sf Strsndvet

Uf. Heüerup !5!4.

Set Pedersvej 7

Vsrerne bringes.

Kokkenet.

Appø!øinaa!at.

Det er p sa Hældningen med Ap­

pelsinerne, men ti! Gengæld er Blod­

appelsinerne billige.

En Appelsinsa!at sr meget anven­

delig, især for de mange, der ikke tor

epiM Rabarbergrød for døres Gigt.

Appeisinor modvirker nemlig den

slemme Urinsyre. Man laver en Appel­

sinsalat paa følgende Maado:

Halvdelen gule og Halvdelen Rlod-

appolsinsr skrælles og befris for alt

det hvide; derefter skæres de paa

tværs i Skiser, lægges i Lag øven paa

hverandre, en rød og en gul, overhæl­

des med en Sukkersirup, der spinder

Traade; stilles saa hen et køligt Sted

i!--3 Timer og garneres sluttelig om­

kring Kanten af Fadet eller Skaalen

med en Krans af Frugt.

Kan ogsaa spises med Flødeskum.

CÜLVFERW

1

S

6M!w!a¡!, M o p -O M e cM V æ gO B v tw uM .^

BoBWOx,UnoM$,MaMngogUmfMW

Lakkof, torw Farvor

Pens!ar, Tapetar

Borter !.M,f.!d.MmæiM^ Fotografiaba ArCMar

! søMgfulds Møaøiw.

GEORG RE ICH S EFTF .

MargtøAsvøJ 7 (Hj. ved Strsndv^en) ToM. Hsåøæp 775.

Æggehviderne i smalle Strimler og

lægger dem i en Straale ud for Ægge­

blommerne, saa de ligner hvide Mar­

gueriter p a a brun Bund.

Holt „spaisti Syge"

Maese- bg Hatskatarr.

Rødbeder som et sikkert Middel mod

Spansk Bygø og InfluenM aRbefaløø,

øftør mangfoldige E rfaringer — i

tyske Fagblade, skriver „Gartner-Ti­

dende". Dø

i dette Øjemed kun

renees og, uden a t skrællea, kogea

møre, eaa føret afskrabeø Skallen. I

Stødet for Eddike kan man, for a t for­

bedre Smagen, tilsætte Citronsaft øl­

ler en Smule Citronsyre. Virkningen

paa den Influensaøyge siges a t være

vidunderlig og hurtig. Ogsaa mod

Slim i Næse og Hals anbefalte det a t

nyde Rødbeder; de kan være i raa T il­

stand, hakket eller revet, tilsat Fløde

eller Mælk.

Bab!e$8a!onen"

Dame- og Béfnaifkaor

TnmnavMgk!! 1. Tlf. Ordrup 1374.

Etegant Frisering af aaavel

langt aom kort Haar.

fwøn Rlmohnnr.

Hvordan skat vi

gnrgic?

Vt bsr alle ondt i Haleen en Gang

imellrm, og Faren for s t faa „rød

Hals", „P letter" eller „Slim" i Hal­

een er ikke ringest, naar Vejret er

eaa koidt og ra st som i Maj i Aar,

og man har^ klædt sig sommerligt og

sidder og fryser i Stuerne.

En rask March i kold Luft skader

ikke, den er, selv om man har lagt

Vinterdragten, udmærket; men man

maa ikke sidde stille og fryse eller

etaa stille paa Vejen og paesiare, me

dens man er ophedet of Motionen.

Derved paadrager man sig Forkølel­

sen, Mm jo kan give sig mange for­

skellige Udslsg. i dette Tilfælde vil

vi beskæftige oe med Halsbetændeleen.

Den ytrer sig ved emertelige Synkø-

fornemmelser, og man føler Trang ti!

a t hoete Slim op. Halsen kan være

rød med og uden Pletter, Mandlerne

ophovnede o. s. v., yi kender allesam­

men Symptomerne og v^d, a t man

ska! gurgle sig.

Som Gurglevand har Lægerne i de

senere Aar særlig anbefalet Brintover­

ilte. Man kan let lave dette Gurgle­

vand, idet man køber for M Øre 3

Procent Brintoverilte og blander det

med Vand. Forholdet er 1 De! Brinte

overilte ti! S Dele Vand.

Man har indført en ny Gurglenaø^

tode. Mm skal være bedre end den

gamle.

Man tager en Mundfuld

Gurglevand og lader den flyde ned

i Halsen, indtil man er Uge ved at

synke det). Derpaa blssser man det

op og spytter det nd. ^

*Idet man lader Gurglevandet flyde

ned i Haleen, holder man Nakken lidt

bagover.

Baïnesygbmmme imm

Sonnneren.

Der er to Tider om Aarøt, paa hvil­

ke Børn ør særlig udsatte for a t blive

syge. Det er om Vinteren, naar de fær­

des indø i daarligt udlaftedø Værsleer,

og om Sommørøn, naar det er meget

varmt.

Hvor ofte læeer vi ikke om Somme

ren, naar Varmen er trykkende, at

Folk falder om og dør af Hedeslag og

Solstik. Men naar det gaar Voksne

saaledes, hvor meget mere ømtaalig

maa da ikke de smaa Børn være.

Denne Ømtaalighed giver eig Ud­

slag i, a t Børnene i stærk Varme bli­

ver gnavne og irritable. De bliver

pludselig syge, .deree Temperatur sti­

ger, deres Hud gløder, deree Puls er

urolig, de besvimer, sllør de faar maa-

ske Krampe. Anvender man nu straks

Vandbehandlinger ^tempererede eller

kolde Bade, le paa Hovedet og H jer­

telig kolde Afgnidninger oav.) indtræ­

der der straks Bedring. Statistiksn

vissr, a t der i storø Byer dør flørø

Børn i Sommertiden end i Vintertiden,

og Asrssgen ti! denne etørre Dødelig­

hed er Mm oftest den trykkende Var­

me.

En anden Aarsag Ul den forhøjede

Dødelighedsprocent er Eolerine og Di-

arrf, to Sygdomme, der optræder sær­

lig hyppigt i den varme Tid. Den før­

ste Sygdom har et temmelig hurtigt

Forløb, Børnene afkræftes stærkt, iaar

Opkastninger,

Feber,

undertiden

Krampe og dør. Den anden Sygdom

kan derimod trække ud og vare baade

Dage og Uger, uden a t det er muligt at

støndse den. Hvad det særlig gælder

om for a t undgaa Vanskeligheder med

Børnenes Fordøjelse om Sommeren er

en gennemført Renlighed med alt,

hvad Barnet kommer i Berøring med

og i særlig Grad med Hensyn ti! den

Føde, det faar.

Stærk Varme nedsætter Fordøjel­

seskirtlernes VtrkMmhed. Man har

konstateret, a t en saa forholdsvis lav

Temperatur Mm W—31 Gr. O. har ned­

sat Mavesaftens fordøjende Evne, saa

den virker mindre k raftig t baade ved

Fordøjelsen og ved Tilintetgøreleen af

Kim. Derved faar Barnet ikke den

rette Nytte af den Føde, det nyder,

dets Fordøjelse bliver daarligere, for

di Balteyremængden er taget af.

Modermælken er om Sommereu

tyndere end om Vinteren, hvilket er ti!

Fordel for Pattebarnet. Da Barnet i

Varmen ikke føler sig saa sulten, op-

! ) 3 ) !

e r h a ü e

Fikse Straahatte til unge Piger ira 7,85. '

Straahatte i store Størrelser m. Baand og Blomster

M A Ï S O N C H Ï C

MæøgpæAævøJ 7 .

TæM.

7MB.

Vaskeriet „Svanen"

CaHisonsvej 8 . - Te)f. Hetrap 945.

!pwia)!tet: HafraMnned og Hnt Damotoj.

evering: ¡LyssgbyveJ RM. Tlf. Helmp 2515.

RHRn

TH.

Ordrup 1815.

F ø d e h i e m m e t

Jcmølæ røTcj M , Cbæ rlæ ftcsslææ ^

8 ø ^ B f f e e C h n e ! * ) Hospltslsndd. sygeplejerne

y æ tf e a f ø r sæø*És^gøs^ nræ AOO M r.

a p ø ø d e b æ r n nnodtægeæ 1 P læ jæ .

Tlf.

Ordrup 1316.

PHvat Fødehjem

åUgæld MMæ,

Kæmme åaæromæææn.

praktleerende Jordemødre,

forhv. Reservejordem. pas Rigshoepitslet.

hagdtstsuddsnnet Sygeplejerske.

HarlmanMvei 23 — HoHerup — ToM. Helrup 1964.

Kn p y n fe ü g Frokoøtaøjøt.

Man laver smuk. mørk Sky, hælder

den i et rund t Fad, (ager Blommerne

af 6 haardkogte Æg. lægger en Blom­

me midt i Fadet, de 5 andre rund t om,

dog et Stykke fra hverandre, skærer

SMeliv

D e r e s B a d e k a a b e G Z i

y /, m Bsdefro((t. 10 cm b red t.. ........................................

Væd Kæb æ! Kto!, Mænætær græMæ

Manufakturhuset Tachau

LhtJægMødævøJ 71 — TH. Ordnsp 7119.

Bernatk:

K1.9MÍM.

hører det med a t patte, før den sidste

Mælk, som er tykkere end den første,

bøgynder a t flyde, og derved faar Bar­

net mindre Næring. Flaskebørn,

M m

ikke kan regulere Mælketilførslen paa

samme Maade, faar langt lettere For­

døjelsesbesværligheder.

Naturligvis kan Aareagerne til, at

et Barn bliver sygt i Sommerens hede­

ste Maaneder være mange forskellige,

men sikkert er det, a t Varmen spiller

en ikke ringe Rolle.

Saa anart Barnet begynder at vise

de oven for nævntø Tegn, bør maa søge

at faa det afkølet f. Eka ved at hssre

det ud i frisk Luft, ved at afkøle Væ­

relset, hvilket kan ske ved a t hænge

vaade Lagner op derinde, ved at give

Barnet frisk Vand a t drikke, ved at

bade det i tempereret Vand og ved at

give det rent Linned paa.

Selvfølgelig burde alle sygelige og

svage Børn tilbringe Sommeren paa

Landet, hvilket for øvrigt ogsaa gælder

raske Børn, og navnlig saadanne,

M m

den øvrige De! af Aaret lever i usunde

Boliger i større Byer, hvor der er fuldt

af Støv og Smuds og alle mulige Ud­

dunstninger, og hvor Lyset aldrig faar

Lov til a t trænge ordentlig igennem.

Raad og Vink.

Maar Kjoføn krøffør.

Man bør ikke stryge d.u uldne Kjole,

der let bliver forjasket derved og esa

sidrig opherør med at krelle. Men ken

derimod dampe Tejet over en Kasserolle

med kogende Vend, idet msn udspænder

Stedet stramt mellem Hænderne og holder

Tejet sae nær over Kaseerollen, at Dam-

;æn kan gaa igennem Tejet. Ved at gen­

tage denne Prooee flere Gange Miver

Tejet fri for at krelle.

Reparations-Systue

Stopper Strømper, tapper Linned, alt

holdes vedUge. Lettere Kjoler eg Om-

forandring. Alt hentes og bringes

OrJrwp 5 ! f .

Agmeø CMøteæøea, Ziviødsvej

5

.

e n m m m m m m s m u n n m u M )

Kjote-Satonen j

Iste Kis Salon 1 Dame. & Bømt. g

Idoler samt Selskabsidoler.

g

rMø AMeHnø Ase Gvevtæ! fne 3

SæeMg AMeHæg foe Overtøj foe - g

Telf. Gentofte H9.

g

K sæ rm fm d ø v ø j R

4

.

g

GeætoRe

!

! ) m ) s ) m n n ) t t m ) ) ) ) M n m u ) n s ø

etv KytHngeme

Wetdings

Universat Kyttingetoder

øaø tøtveø de bedøt

F o rh ø n J lø ø ø f MøMsøoJtøfø

og Kæbmaøad ovøææh.

!

Boringvads institut,

Nøervvotdgade 57, serverer Salat og

Feægtbeød fra KL !!—1 efter Aftale:

Byaæ 475 y

Fra Forretningeverdenen.

TM Sadøsæsonsn. Sy øølvl

Det er ekonomisk et sy sin Bsdo-

ksabe sMv. .Manufakturhuset Tachau",

Lindegasrdvej 21, farer et meget stort

Udvalg i Badeartikler, og ved Keb ef

Badefrottd fsar De Menster gratts. — Se

Annoncen i Bladet.

Maar Lagene pMleg.

Ska! man pille en hel De! Leg, er det

formaalstjenligt et anbringe Legene i en

Skeel og overhmlde dem med kogende

Vend. Pilles liogene nu straks, vil 0jaa-

ne ikke labe i Vend.

Mælk og S!

Ska) man nnder Madlavningen hælde

varmt 01 og Mælk sammen, her man hæl­

de Øllet i Mælken og ikke omvendt.

Mod Møl 1 Qulvtæppør.

Bank Tæppet godt, berst Vrangen

med en Børste, som ør fugtet med Pe­

troleum og bred derefter Tæppet nd med

Beteiden opad og børst døt mod en Bar­

ste eller Tæppekoet paa Retsiden. Til

sidst er en Støvsugning god til at tage de

mulige Restpurtikler.

C H a r n n e R t e F H i . T . H T i n g a p o F .

TU. HsH. 790. . HsHenipwBj 4. - TU. H§H. 760.

Tiibud givoo pMBygniugsorbojdo.

w

Rudet indsættes.

Billøder iadtaøunes

Vinduesøeløriag ndbrss.

Rullsgardiøsv eg Gardinet

F^tsøstsMger levetss.

Gsæle Rullegardinet

"S Gardinstænge:

oælotandrse.

Mødlolnflaøksn.

Stil aldrig Medicinflasker med Ind­

hold i Køkken, Entrder eller andre Stø­

der, hvor de ikke hører hjemme. Hold

dem 1Medieiaskahet og eørg altid for, at

Medicin ti) udvortee Brug staar paa en

Hylde for sig, og at alle Flasker, hvis

Indhold er giftigt, kar et særligt Kende­

tegn, f. Eks. Hdt Lak dryppet paa Prop-

pen, Mier at Flasken har en beetemt

Form, f. Eks. kantet. Og se altid godt

efter, om det er den rigtige Elaske, De

tager Proppen af, naar Indholdet ska!

anvendsad

Kamittete.

Hvoflødøg !wan kogar don, og hvot^

ladaa man akal drlkka don.

Kamillete maa gerne koge, idet

man saa faar mest Nytte af Blom­

sterne. Den skal sis godt, helst gen­

nem Sygevat, derMm den ska) være

rigtig klar og fin, f. Eka til a t bado

Øjnene med. Ska! man drikke Kamil­

lete, hælder man den op i en Kop og

lader den staa rolig, ti! den har pas­

sende Varmegrad (i Reglen lunken)

og sørger for ikke a t ryste Koppen

mere end nødvendigt, naar man drik­

ker. Der er nemlig altid lid t Bund­

fald tilbage i Koppen, og dette Bund­

fald er Støv og Smudø fra Markøn,

hvor Blomsternø ør plukket. Derfor

skal man ikke drikke hs^t ud, men

holde op, før Bundfaldet blander sig

med den aidstø Slurk. Selv om man

gennem øn Si skyller Bion Åerne før

Kogningen med koldt Vand, er den

dog altid lid$ Bundfald, som maa un4-

gaaa.