1927

168 / 404

W 7
r
i r r V O R E H T EM
RoaengaaK!$b!and!ng Nr. 1 l A.
D$ er d* *!dd eikker et godt Resultat. Giv de voksne Hons
HaeMgeHrdaM Mr. 2 #oa^ Mwgent# og Attem<Fod#y og Mf. 3 eom FtM€^d#e. Stod Lager af Redea!!aa!e, Marreag, StrandsRatter.. og M BÜM Re&iMber. Rtva# &a 55 0M p^. S(^.
C Mada*a, Ro##BgMt d<m 6 . Grandtagi !S 5R Tw!<to- C . 5!S .
f^r^^. (3<Brc!at htíeíhsen!:
MaafovoJ Í (yed I^båtgranMB AíBaadv<j M
KâfaM§H<t!a)!a Captar. BantabHtadar.
Att iotognSsk Arb^jdt udforM ogMa for Anntorer.B e n y t F o t o -B o k e e n ,T!f. H .n 3$7 X.
Er De utüfreds med Deres Vask
MB ring Op ti! Heiierup DBmpvBBktri, og Do vi! opnao oK," " .......................................... ^ hvod Do onokor — Vor Vook oí Aíonchotnnnod or don íinooto
i Kobonhovn. — Gordinor bohondioo mod olor Omhu.
Huohotdníngovook, okoonoomí bohondiot, (i) büüg SnoMprio.Heüerup Dempvaakeri.
Vno *v#raK ) KoMoMro. OrOmo,
<fOr< oOíwfw. ToM
OoTO MoopooMm.
W#K<. LyopOy. OfootoMo. —Pr<v)o<-Wotmo 0<0—)0!0. KygoorMAU< )).
Ta j! B rød med i Pinsen
f.o Hotmagaardena B agar!CondM o r!,Ordoaporoj 47.
Morgonbred bringos — BostiH nger modUgts
^Tynúc Smaíhcn^
Dametnee Pryd
bringer ioMoro og moro hronghi
Gong
UfoiíboHigo Roou!to!or for ooodonno
opnooo vod opocio! Bohondiing hoo
FrtiiM JtrpMM,
ooom. Fodlago og Sygoploiomko
Boogoaab org AH* 74!.
TM. Oodomp Í073, CkootoMoniond.
^ h S u b n M t r i n e ^
RodohaMoa oavoadooof Konotovommomkon
M n ^ C o d o C o o o o aKr 4M
Enoforh i Choriotteniund.Spoo^aMogoaíapí.
iagonborg AHf 35.
To!of Ordomp 7 Í7 !.
BenvanskeMgeAars-t¡dfor Husmotieren.Don vonokoHge Anrotid or Maj og
Bogyndoiooa of Juni, idot do gomio
Urtor, obm knn anvondoo ti! 8uppo
oto., ebber ud, Kartofierne bliver daar-
hgoro, og nmoton a!!o nyo Gronoagor
or dyro og indforto Varer. Der or
kun iidt at væigo imoiiem — Spinat,
Korvel, Drivhuohiotnkaa! og bitto
amaa Guloroddor, dyro, ligesom do nye
Kartofler. Æblerne er ti! Dolo ndo
af Sagaen, Tomaterne ret dyre, og
Rabarber maa Folk med Anlæg for
Rheumatiomo være varttommc med at
benytte.
Det er ikke oaa !idt af et Studium
a t bringe Afvekoüng til Maa!tidorao
oamtidig med at kunne have Balance
paa Budgettet.
Man kan være nødoaget ti! a t ty ti!
Koneervee, men de frioke Urter og
Groneager indeholder jo, oaaveleom
ti! Dels de tørrede, de livgivende Stof­
fer, V! har Brug for, og oom er gaact
tab t ved Henkogn ingen. Vi maa tage
Honoin ti! Sundheden og købe saa
mange friske Grønsager, som vi kan
overkomme, og tüberode dem, saa de
büvor tütalende, se!v om de gaar igen
pom Tordenskjo!ds Soidater.
Spinaten, dot sunde, vigtige og
biüige Nmringomidde!, kan oorvoreo
aom Rand, Budding, flydende, ti!
Bkinko, Tungo, etc., mod Æg, mod
CÍMaroni, med Gulerødder og som
P ra tia .
Kørvo! or bedet ti! Suppe, Spinat
biandeo hermed ti! en udmærket
Macaroni kan i Forbinde!se med
Tomatpuree bruges ti! Budding, Rand,
Gratin, Suppe etc
Persi!!esovs ti! Kartof!er, Persi!!e-
sovs over Æg, Kartof!er og Gu!erød-
der i Persi!!esovs e!!er stuvede med
!idt Persi!!e i Stuvningen, Asparges
og Kartofier i Stuvning sammen,
Asparges paa mange andre Maader,
!igesomTomater ti!Æg, Pur!ogti!Æ g,
OR Æggekage med Tomater og Pur-
!eg er udmærkede Afveksiinger ti! at
hjæ!pe oe over den svære Tid.
Og Pnree af gu!e Æ rter emager godt
ti! kogt Svinekød; brune og hvide
Bonneretter, Ris med Tomat, Ris med
Æg og Macaroni i Karry o. a v. kan
med !idt Opfindsomhed varieres, saa
Budgettet ikke b!iver overbe!estet.
Og saa har man naturiigvis endnu
noget tiibage af sin F rugtsaft og kan
!ave Frugtgrod deraf en Tjd endnu,
indti! Stikkelsbærrene begynder, og
a!t det andet gode kommer ti!. Det
gæ!der at hjæ!pe sig paa bedste Msade
med Aarstidens Produkter.
Hmæø
gode hjemmelsvede
to r f o ræ n B k ffd pæ d dæ
H t sf Strsndvet
Uf. Heüerup !5!4.
Set Pedersvej 7
Vsrerne bringes.
Kokkenet.
Appø!øinaa!at.
Det er p sa Hældningen med Ap­
pelsinerne, men ti! Gengæld er Blod­
appelsinerne billige.
En Appelsinsa!at sr meget anven­
delig, især for de mange, der ikke tor
epiM Rabarbergrød for døres Gigt.
Appeisinor modvirker nemlig den
slemme Urinsyre. Man laver en Appel­
sinsalat paa følgende Maado:
Halvdelen gule og Halvdelen Rlod-
appolsinsr skrælles og befris for alt
det hvide; derefter skæres de paa
tværs i Skiser, lægges i Lag øven paa
hverandre, en rød og en gul, overhæl­
des med en Sukkersirup, der spinder
Traade; stilles saa hen et køligt Sted
i!--3 Timer og garneres sluttelig om­
kring Kanten af Fadet eller Skaalen
med en Krans af Frugt.
Kan ogsaa spises med Flødeskum.
CÜLVFERW 1S 6M!w!a¡!, M o p -O M e cM V æ gO B v tw uM .^BoBWOx,UnoM$,MaMngogUmfMW
Lakkof, torw Farvor Pens!ar, Tapetar
Borter !.M,f.!d.MmæiM^ Fotografiaba ArCMar! søMgfulds Møaøiw.
GEORG RE ICH S EFTF .
MargtøAsvøJ 7 (Hj. ved Strsndv^en) ToM. Hsåøæp 775.
Æggehviderne i smalle Strimler og
lægger dem i en Straale ud for Ægge­
blommerne, saa de ligner hvide Mar­
gueriter p a a brun Bund.
Holt „spaisti Syge"
Maese- bg Hatskatarr.
Rødbeder som et sikkert Middel mod
Spansk Bygø og InfluenM aRbefaløø,
øftør mangfoldige E rfaringer — i
tyske Fagblade, skriver „Gartner-Ti­
dende". Dø i dette Øjemed kun
renees og, uden a t skrællea, kogea
møre, eaa føret afskrabeø Skallen. I
Stødet for Eddike kan man, for a t for­
bedre Smagen, tilsætte Citronsaft øl­
ler en Smule Citronsyre. Virkningen
paa den Influensaøyge siges a t være
vidunderlig og hurtig. Ogsaa mod
Slim i Næse og Hals anbefalte det a t
nyde Rødbeder; de kan være i raa T il­
stand, hakket eller revet, tilsat Fløde
eller Mælk.
Bab!e$8a!onen"
Dame- og Béfnaifkaor
TnmnavMgk!! 1. Tlf. Ordrup 1374.
Etegant Frisering af aaavellangt aom kort Haar.
fwøn Rlmohnnr.
Hvordan skat vignrgic?
Vt bsr alle ondt i Haleen en Gang
imellrm, og Faren for s t faa „rød
Hals", „P letter" eller „Slim" i Hal­
een er ikke ringest, naar Vejret er
eaa koidt og ra st som i Maj i Aar,
og man har^ klædt sig sommerligt og
sidder og fryser i Stuerne.
En rask March i kold Luft skader
ikke, den er, selv om man har lagt
Vinterdragten, udmærket; men man
maa ikke sidde stille og fryse eller
etaa stille paa Vejen og paesiare, me
dens man er ophedet of Motionen.
Derved paadrager man sig Forkølel­
sen, Mm jo kan give sig mange for­
skellige Udslsg. i dette Tilfælde vil
vi beskæftige oe med Halsbetændeleen.
Den ytrer sig ved emertelige Synkø-
fornemmelser, og man føler Trang ti!
a t hoete Slim op. Halsen kan være
rød med og uden Pletter, Mandlerne
ophovnede o. s. v., yi kender allesam­
men Symptomerne og v^d, a t man
ska! gurgle sig.
Som Gurglevand har Lægerne i de
senere Aar særlig anbefalet Brintover­
ilte. Man kan let lave dette Gurgle­
vand, idet man køber for M Øre 3
Procent Brintoverilte og blander det
med Vand. Forholdet er 1 De! Brinte
overilte ti! S Dele Vand.
Man har indført en ny Gurglenaø^
tode. Mm skal være bedre end den
gamle. Man tager en Mundfuld
Gurglevand og lader den flyde ned
i Halsen, indtil man er Uge ved at
synke det). Derpaa blssser man det
op og spytter det nd. ^
*Idet man lader Gurglevandet flyde
ned i Haleen, holder man Nakken lidt
bagover.
Baïnesygbmmme imm
Sonnneren.
Der er to Tider om Aarøt, paa hvil­
ke Børn ør særlig udsatte for a t blive
syge. Det er om Vinteren, naar de fær­
des indø i daarligt udlaftedø Værsleer,
og om Sommørøn, naar det er meget
varmt.
Hvor ofte læeer vi ikke om Somme
ren, naar Varmen er trykkende, at
Folk falder om og dør af Hedeslag og
Solstik. Men naar det gaar Voksne
saaledes, hvor meget mere ømtaalig
maa da ikke de smaa Børn være.
Denne Ømtaalighed giver eig Ud­
slag i, a t Børnene i stærk Varme bli­
ver gnavne og irritable. De bliver
pludselig syge, .deree Temperatur sti­
ger, deres Hud gløder, deree Puls er
urolig, de besvimer, sllør de faar maa-
ske Krampe. Anvender man nu straks
Vandbehandlinger ^tempererede eller
kolde Bade, le paa Hovedet og H jer­
telig kolde Afgnidninger oav.) indtræ­
der der straks Bedring. Statistiksn
vissr, a t der i storø Byer dør flørø
Børn i Sommertiden end i Vintertiden,
og Asrssgen ti! denne etørre Dødelig­
hed er Mm oftest den trykkende Var­
me.
En anden Aarsag Ul den forhøjede
Dødelighedsprocent er Eolerine og Di-
arrf, to Sygdomme, der optræder sær­
lig hyppigt i den varme Tid. Den før­
ste Sygdom har et temmelig hurtigt
Forløb, Børnene afkræftes stærkt, iaar
Opkastninger, Feber, undertiden
Krampe og dør. Den anden Sygdom
kan derimod trække ud og vare baade
Dage og Uger, uden a t det er muligt at
støndse den. Hvad det særlig gælder
om for a t undgaa Vanskeligheder med
Børnenes Fordøjelse om Sommeren er
en gennemført Renlighed med alt,
hvad Barnet kommer i Berøring med
og i særlig Grad med Hensyn ti! den
Føde, det faar.Stærk Varme nedsætter Fordøjel­
seskirtlernes VtrkMmhed. Man har
konstateret, a t en saa forholdsvis lav
Temperatur Mm W—31 Gr. O. har ned­
sat Mavesaftens fordøjende Evne, saa
den virker mindre k raftig t baade ved
Fordøjelsen og ved Tilintetgøreleen af
Kim. Derved faar Barnet ikke den
rette Nytte af den Føde, det nyder,
dets Fordøjelse bliver daarligere, for
di Balteyremængden er taget af.
Modermælken er om Sommereu
tyndere end om Vinteren, hvilket er ti!
Fordel for Pattebarnet. Da Barnet i
Varmen ikke føler sig saa sulten, op-
! ) 3 ) ! e r h a ü e
Fikse Straahatte til unge Piger ira 7,85. '
Straahatte i store Størrelser m. Baand og Blomster
M A Ï S O N C H Ï C
MæøgpæAævøJ 7 . TæM. 7MB.
Vaskeriet „Svanen"CaHisonsvej 8 . - Te)f. Hetrap 945.
!pwia)!tet: HafraMnned og Hnt Damotoj.
evering: ¡LyssgbyveJ RM. Tlf. Helmp 2515.
RHRn
TH.
Ordrup 1815. F ø d e h i e m m e tJcmølæ røTcj M , Cbæ rlæ ftcsslææ ^
8 ø ^ B f f e e C h n e ! * ) Hospltslsndd. sygeplejerne
y æ tf e a f ø r sæø*És^gøs^ nræ AOO M r.a p ø ø d e b æ r n nnodtægeæ 1 P læ jæ .
Tlf.
Ordrup 1316.
PHvat Fødehjem
åUgæld MMæ, Kæmme åaæromæææn.
praktleerende Jordemødre,
forhv. Reservejordem. pas Rigshoepitslet. hagdtstsuddsnnet Sygeplejerske.
HarlmanMvei 23 — HoHerup — ToM. Helrup 1964.
Kn p y n fe ü g Frokoøtaøjøt.
Man laver smuk. mørk Sky, hælder
den i et rund t Fad, (ager Blommerne
af 6 haardkogte Æg. lægger en Blom­
me midt i Fadet, de 5 andre rund t om,
dog et Stykke fra hverandre, skærer
SMeliv
D e r e s B a d e k a a b e G Z i
y /, m Bsdefro((t. 10 cm b red t.. ........................................Væd Kæb æ! Kto!, Mænætær græMæ
Manufakturhuset TachauLhtJægMødævøJ 71 — TH. Ordnsp 7119.
Bernatk: K1.9MÍM.
hører det med a t patte, før den sidste
Mælk, som er tykkere end den første,
bøgynder a t flyde, og derved faar Bar­
net mindre Næring. Flaskebørn, M m
ikke kan regulere Mælketilførslen paa
samme Maade, faar langt lettere For­
døjelsesbesværligheder.
Naturligvis kan Aareagerne til, at
et Barn bliver sygt i Sommerens hede­
ste Maaneder være mange forskellige,
men sikkert er det, a t Varmen spiller
en ikke ringe Rolle.
Saa anart Barnet begynder at vise
de oven for nævntø Tegn, bør maa søge
at faa det afkølet f. Eka ved at hssre
det ud i frisk Luft, ved at afkøle Væ­
relset, hvilket kan ske ved a t hænge
vaade Lagner op derinde, ved at give
Barnet frisk Vand a t drikke, ved at
bade det i tempereret Vand og ved at
give det rent Linned paa.
Selvfølgelig burde alle sygelige og
svage Børn tilbringe Sommeren paa
Landet, hvilket for øvrigt ogsaa gælder
raske Børn, og navnlig saadanne, M m
den øvrige De! af Aaret lever i usunde
Boliger i større Byer, hvor der er fuldt
af Støv og Smuds og alle mulige Ud­
dunstninger, og hvor Lyset aldrig faar
Lov til a t trænge ordentlig igennem.
Raad og Vink.
Maar Kjoføn krøffør.
Man bør ikke stryge d.u uldne Kjole,
der let bliver forjasket derved og esa
sidrig opherør med at krelle. Men ken
derimod dampe Tejet over en Kasserolle
med kogende Vend, idet msn udspænder
Stedet stramt mellem Hænderne og holder
Tejet sae nær over Kaseerollen, at Dam-
;æn kan gaa igennem Tejet. Ved at gen­
tage denne Prooee flere Gange Miver
Tejet fri for at krelle.
Reparations-Systue
Stopper Strømper, tapper Linned, alt
holdes vedUge. Lettere Kjoler eg Om-forandring. Alt hentes og bringesOrJrwp 5 ! f .
Agmeø CMøteæøea, Ziviødsvej 5.
e n m m m m m m s m u n n m u M )Kjote-Satonen j
Iste Kis Salon 1 Dame. & Bømt. gIdoler samt Selskabsidoler. g
rMø AMeHnø Ase Gvevtæ! fne 3 SæeMg AMeHæg foe Overtøj foe - g
Telf. Gentofte H9. g
K sæ rm fm d ø v ø j R4 . g
GeætoRe !
! ) m ) s ) m n n ) t t m ) ) ) ) M n m u ) n s ø
etv KytHngemeWetdings
Universat Kyttingetoder
øaø tøtveø de bedøt
F o rh ø n J lø ø ø f MøMsøoJtøfø
og Kæbmaøad ovøææh. !Boringvads institut,
Nøervvotdgade 57, serverer Salat og
Feægtbeød fra KL !!—1 efter Aftale:Byaæ 475 y
Fra Forretningeverdenen.
TM Sadøsæsonsn. Sy øølvl
Det er ekonomisk et sy sin Bsdo-
ksabe sMv. .Manufakturhuset Tachau",
Lindegasrdvej 21, farer et meget stort
Udvalg i Badeartikler, og ved Keb ef
Badefrottd fsar De Menster gratts. — Se
Annoncen i Bladet.
Maar Lagene pMleg.
Ska! man pille en hel De! Leg, er det
formaalstjenligt et anbringe Legene i en
Skeel og overhmlde dem med kogende
Vend. Pilles liogene nu straks, vil 0jaa-
ne ikke labe i Vend.
Mælk og S!
Ska) man nnder Madlavningen hælde
varmt 01 og Mælk sammen, her man hæl­
de Øllet i Mælken og ikke omvendt.
Mod Møl 1 Qulvtæppør.
Bank Tæppet godt, berst Vrangen
med en Børste, som ør fugtet med Pe­
troleum og bred derefter Tæppet nd med
Beteiden opad og børst døt mod en Bar­
ste eller Tæppekoet paa Retsiden. Til
sidst er en Støvsugning god til at tage de
mulige Restpurtikler.
C H a r n n e R t e F H i . T . H T i n g a p o F .TU. HsH. 790. . HsHenipwBj 4. - TU. H§H. 760.Tiibud givoo pMBygniugsorbojdo.w
Rudet indsættes.
Billøder iadtaøunes
Vinduesøeløriag ndbrss.
Rullsgardiøsv eg GardinetF^tsøstsMger levetss.
Gsæle Rullegardinet
"S Gardinstænge:
oælotandrse.
Mødlolnflaøksn.
Stil aldrig Medicinflasker med Ind­
hold i Køkken, Entrder eller andre Stø­
der, hvor de ikke hører hjemme. Hold
dem 1Medieiaskahet og eørg altid for, at
Medicin ti) udvortee Brug staar paa en
Hylde for sig, og at alle Flasker, hvis
Indhold er giftigt, kar et særligt Kende­
tegn, f. Eks. Hdt Lak dryppet paa Prop-
pen, Mier at Flasken har en beetemt
Form, f. Eks. kantet. Og se altid godt
efter, om det er den rigtige Elaske, De
tager Proppen af, naar Indholdet ska!
anvendsad
Kamittete.
Hvoflødøg !wan kogar don, og hvot^
ladaa man akal drlkka don.
Kamillete maa gerne koge, idet
man saa faar mest Nytte af Blom­
sterne. Den skal sis godt, helst gen­
nem Sygevat, derMm den ska) være
rigtig klar og fin, f. Eka til a t bado
Øjnene med. Ska! man drikke Kamil­
lete, hælder man den op i en Kop og
lader den staa rolig, ti! den har pas­
sende Varmegrad (i Reglen lunken)
og sørger for ikke a t ryste Koppen
mere end nødvendigt, naar man drik­
ker. Der er nemlig altid lid t Bund­
fald tilbage i Koppen, og dette Bund­
fald er Støv og Smudø fra Markøn,
hvor Blomsternø ør plukket. Derfor
skal man ikke drikke hs^t ud, men
holde op, før Bundfaldet blander sig
med den aidstø Slurk. Selv om man
gennem øn Si skyller Bion Åerne før
Kogningen med koldt Vand, er den
dog altid lid$ Bundfald, som maa un4-
gaaa.