Previous Page  176 / 404 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 176 / 404 Next Page
Page Background

Vi!D. h^Y. sÉore kráíHge KyMimger o. .jKm.d

Rosengaard$b!and!ng Mr.^&

1

A.

De Mde e!dd tiUter pe* eí godt RMuh.t. CiY de vokent Hon*

T<).e«g'wá.H Wt. 1 Mx. MoxgMMog Ahx^Tod.. og N#. 3 x.x. TeModo..

^StodLagerafRedeshate,Marreag,StradekaMer.

Be^og^^n Fotretning og M

mine

Re&inber. K!Y.. ¿ r. 35

3A

.

T.!.<o)x C . 3 !á .

C . M

.d.xH

, RoMHgMrdoa 6.

H.gt

ía33.

B l o m s í e r h a M e n

T a H O r d r u p B T O . Baadhnavw J 6 . TK . O r d r u p S 7 0 .

C H A R L O T T E N L U N D

Kraaw# — J a p a n a k a n^rarrgíw aar — P a h a a r

B u k a h a r — A M c a a ru a M ouM Íar — Braggtar

Pahua< — L KLa B ind er! — S u a oHa a a P o d a p ía n iM .

d e k o r a tio n e r

E . M a r c h a r D a ic k ta a n n .

G!v KyfMngcrne

Weldings

Universal Kyllingeíoder

eaa ir ir e , de bedei

rM A a n d ta a a f M a ih a n d ta ra

o g Kabn<aand o ra raÜ .

Fcfthre og(teros

hygtejoiskeVirkninger.

Bn bekendt Digter, der ogeaa r a r

an etor Ynder af Fodture, har en­

gang eagt, a t alting vilde gaa meget

bedre, brie Folk blot vilde gaa meget

mere. Sandheden af dieee Ord kan en­

hver Lage fnldt ud underekrive. Thi

iderom er de alle enige, a t Fodture er

a i etor hygiejniek Betydning. lage­

rnet. Modetandakraft mod Sygdom

under Spaaereture i det F ri, og

{R ^ e liv e t foregaar Rettere og med

g&;fa HarhedL

Podtnrd bf a t fo rtra fM ig t Fdra-

geiaeemidde! mod Sygdom og a l

Daartighed, men derfor b e h aw

ildm atraka a t blive Bjergbeati

Naj, den, der gaar ad i Skov og

^ a a R a rk og apaaerer deroda Dag ef

^ Dag, Uge efter Uge, .har gjort

ja a g t mare for a t atyrke aine Nerver,

iorfrieke ain Aand og ege ein Sundhed

i det hele taget, end den, der i en

Maaned ligger ved Badested og d ir

javer et moderne Badeliv.

En af de Ting, der er af eterat Be­

tydning ved aaadanne lange Ture, er

det etadige Ophold i den frieke Luft.

Lungerne, aom ezrlig om Vinteren

pjte er tvunget ti! at indaande ret

¡tvivlaomme Luftblandinger, arbejder

tinder Fodturene udelukkende med en

påMten kulayrefri og iltrig, ren Luft.

Folk kommer aom Regel alt for lidt

tid og farer i alt for haj Orad et atil-

leaiddende Liv, iater naar man kommer

pvar de tredive. Derved bliver Luft-

fornyelaen i Lungerne mangelfuld, der

tilfarea de rede Blodlegemer alt for

lid t af det livgivende Stof, Ilt, og

mange Lungeblærer træder mere eller

m!ndre ud af Virkaomhed. Dette gæl­

der eærlig Lungeblærerne i Lunge-

epidaerne, hvorfor ogaaa de fleate Lun-

Or. Hindhede og

Raahost.

DeresBadekaabe

2'/a n* BadefroMi. 110 cm bredt

Ved Ræb æ! Bto!. Menæteæ grætiæ.

A h I B ed eæW aJer

M anufakiurhusei Tachau

L iæ d egææ fd ev eJ 21 — T U O t d r u p 2 S Í9 .

A t den meget kalorierige Fede —

eom omtalt i Bladet den M. Maj —

ikke er gavnlig for Nervesystemet, sy­

nes Dr. Hindhedes „Indlæg om Raa

koat" a t være et "Tegn paa.

Dr. Hindhede er nemlig blevet ma

nerves over en Trykfejl i Bogen: „Er-

næringakunaten" af Boringvad, hvor

der ataar: Kvælatoffer og Æggehvide-

atoHer i Stedet for: Kvælstof og Æg-

gehvideatoHer, aaa han „amed Bogen

jtil Side og tænkte: sikke noget Vaaa."

E r nu dette Udslag af „emfindtlig

jUtaalmodighed" et Tegn paa kalorie­

udbrændte Narver — er det manglende

Interesse for sit Fag — eller er en

yi-

denskabamanda Øre og Øje virkelig

indstillet aaa akademiak — dogmatiak

r - forkalket, a t Formen er a lt og Ind

holdet intet — m a. Ord: hvia „For

men" ikke er efter den ortodoka-vi

denakabelige A-B-C og har Fagudtryk

kane j Orden, aaa du r det „væeeat-

jfge" in tet!

Maaake havde Indholdet i „Ernæ-

tingakunaten" (hvor endog Kalorieta-

hellarn. pg S taiit^karM fjk (impa

geaygdomme aom Regel begynder paa

diaae Steder. Men ved denne mangel­

fulde Aandedrætavirkaomhed gaar det

ikke alene ud over aelve Lungerne,

hele Legemets Mq.datandakraft ned­

sættes. Under lange og kraftige Spa-

acreture forøges den indaandede Luft­

mængde, og de halvt indskrumpede

Lnngeblærer sættes i Virkaomhed.

Stuemenueaket vi! dan f.rate Dag

paa en aaadan Spaaeretur ligefrem

lide af Luftmangel, Brystet synes ham

næsten for trang t, fordi der ikke ti!

det aterre Forbrug af I lt er tra ad t til­

strækkelig mange Luftblærer i Virk­

aomhed; men efterhaanden bliver det

bedre. Lungerne synes a t udvide aig.

og Brystet hvælver aig friere.

Der er et andet vigtigt Organ for­

uden Lungerne, der drager Fordel af

de lange Fodture, nemlig Hjertet. Med

Hjertemuaklen forholder det aig aom

mod de øvrige Muskler i Legemet, at

jo mere Arbejde de kan udføre, jo

stærkere bliver de, og jo mindre Ud­

sigt er der til, a t de skal svækkes ved

Forfedtning. Herom kan man ogaaa

gøre sine Iagttagelser paa Fodturene.

I Begyndelastn vil den uøvede Fodgæn­

ger let faa Hjertebanken, hvia han

gaar for stærkt til, fordi H jertet over-

aaatrengee, og man aka! derfor prøve

eig frem i Begyndeleen. L id t efter

lid t holder denne Hjertebanken op, og

døt vU nmd andre Ord eige, a t nu er

Hjertemuaklen blevet styrket og er i

S tand til a t udføre det etørre Arbejde,

eom den ved de legemlige Amatrengel-

eer forøgede Blodcirkulation kræver.

P aa tilsvarende Maade vi! Spa-

screturene i den frie Luft ogaaa have

gavnlig Indflydelse paa andre Orga­

ner: P aa Nyrerne, Huden, Mave og

Tarm o. a v.

A /f. op eoAver, der lu a , hør enøre

Pawefea op drape ud s Uude /rte A'u-

tur, eom er den em'pe <yM0dAedeIt7de

/of; Lepwte op J;æf.

Citron^onomi.

Man akal ikke flot bortkaste Ci­

tronskallerne, efter a t man har presset

Saften u& Skallerne kan opbevares

til senere Brug, men man maa ikke

lade dem ligge og vente for længe, før

de bliver behandlet ti! Opbevaring, da

de let mugner. Man river Skallen

atraks og blander den med lid t Suk-

Grundskud} ikke engang formaaet at

tage aaa alemt paa Dr. Hindhedes

Nerver, aom netop dette, a t Dr. Bo­

ringvad kunde gøre en aaa gudsbeapot-

telig Fejl!

Hvem v^d for øvrigt mest: den, der

kan de tekniske Udtryk eller den, der

kan opfatte, hvad der ligger s dem!

Dr. Hindhede maa undskyldes —

han fik jo nemlig ikke læst Bogen, og

har aatænbart ikke fulgt den moderne

Læge-Literatur paa ernæringsfysiolo­

gisk Omraade — naar han anbefaler

„en ^ Tomme tyk helst gammel og tør

Skive mørkt grovt Rugbrød" i Stedet

for Raakost-Frugtbrødet; han v^d jo

nemlig derfor ikke, a t i Frugtbrødet

er de oprindelige „Næringssalte" be­

varet i orpuaM^ Tilstand, Stoffernes

LivaRytme er bevaret. (Undskyld,

hvia Glosen: Livr-Rytme ikke staar i

Leksikonet for Laboratorievidenaka-

benl).

Det hagte Brod har derimod mistet

de livgivejtde Egenskaber og kan

bedre anvendea som Brændsel end

ti! Energi.

Professor Dr. Trumpp udtaler i

den nye Bog: „Raakosten i den viden-

akabeligø Vægtakaal", udgivet af Bc-

ringvad:

„Dø^ gr

R<Mt ingen Mgø-

ker, hvorefter man kommer Maaaen i

en Krukke.

Skal man bruge en halv Citron,

kan man vende den anden Halvdel

om med Snitsiden mod lid t Salt. Skal

man brage Skallen, trykker man Saf­

ten ud, rører den

med lid t Sukker

00

hælder den paa en jille Flaske.

Kokkenet.

Aapargeuruttør.

Aøpargeu PierrøMe.

Aspargee flaaa og kogea inore i let-

aaltet Vand, der ais fra. Aspargeser­

ne anrettes paa et varm t Fskl og den­

ne Sovs hældes over: 2 Spiseskefulde

Smør (Margarine) røres hvid, hvoref­

ter 2 Æggeblommer, lid t Salt og Pa­

prika, reven Skal af

Appelsin og 1

Spiseskefuld Citronsaft rørea i. „Crk-

men" rørea over kogende Vand, til den

begynder a t blive tyk, aaa tages den

af. 4 Spiseskefulde Appelsinsaft ti l­

sættes, og Sovsen er færdig ti! Brug.

Henkogt Lakø mød Aøpargøø.

Paa et rundt Fad arrangeres en

Krans af Salatblade. I hvett Blad

lægges en lille Bunke Aspargesatyk-

ker, marineret i en Salatsovs af Olie

og Citronaaft, rø rt godt sammen.

krydret med S alt og Peber. I Midten

læggea den udflagede Laka, blandet

med en god, stiv Mayonnaise. Salaten

pyntes med Oliven eller Ksqærs.

Aøpargoøhowoder øom Frokoøtrot.

Af 1—2 Bundter Asparges skæres

Hovederne, raa de har en Længde paa

3)^ Tomme. De kogeø møre i letesdtøt

Vand, tages saa op og fordeles paa

ristede Brødskiver. Overhældes med

en tyk Beohamelsovs, opbagt af Mel,

Margarine og lige Dele Aapargesvand

og Sødmælk samt forbedret med øn

velrørt Æggeblomme.

AøpurgMøtllkønø anwondøø ti) Tim-

bule.

Aspargeeetilkersø fra de to Bundter

hakkea fint, kommea i en Gryde, dæk-

kea med Vand og kogea møre. Vandet

ø is^ ra, og Aapargea og en stor Kop

hakket Hønsekød (kogt) bandes nred

ca. 2 dl tyk, hvid Sovs, der krydres

med lid t Salt, P ap rika og Peber. Det

gennemvarmes, hvorefter to rørte Æg­

geblommer tilsættes. Gryden tages af

Ilden og de to stivpiskede Hvider og 1

Teskefuld Citronsaft tilsættes. Mateen

fyldes i smurte Smaaforme, der bages

i Vandbad i Ovnen ca. 15 Min. For­

mene vendes paa et varm t Fad. Tim­

balerne pyntes med Karse og serserea

varme med Flodesova

H . R . Ræææ.

!.

52L

KonsBrvM]

V. E. 0!sen

TM. GøssioBs

898

TiL GøætoAø

898

____ ej 293

---------

(PostidrtMe: f^Uerup)

Centraivarme, Spildevandsanlæg

ogSanitære Instaiiationer.

Projektering og Beregning udíores.

FoøLsæg T B b n J .

„Tarmhygiejne"

Et intøreøMnt og lerorigt Forodrag

a

*

Landaforbundat „Det hvide Baand"a

Møde i Skodsborg Sanatorium havde

samlet aaa mange opmærksomme T il­

hørere, a t Salen var fyldt ti! Trængsel.

F ru Dr. BoaaseAeøa bød Velkommen

og talte om „Det hvide Baand"ø For-

maal, a t værne om Børn og Unge.

Derefter spillede K ^ l m . FcAresher

ef Stykke for Violoncel med smnk

Tone og nydeligt Foredrag ti! Akkom­

pagnement af sin Datter, hvorefter

Overlæge Ottosea holdt sit berømte

Foredrag

Gamle Dyner og Puder dampren-

Hea, og Vaar fornyes.

graMs

veJ a/ Boiafer, ligesom gamle

Fjer og Dun omfyldes gratis i nye

Vaar.

Alle Dyneforandringer udfjfres

med yderste Omhu. Færdig fra

Morgen til Aften.

Hentes og bringes.

Ring

tilfS.J,BOfch.^

É H e l le ru p j

: Strandvej 169 =

„Om T y p)!M d9 inø"

ledsaget af fo rtræ f^ ig e Lysbilleder.

Skønt Overlæge CRtoscn har holdt

dette Foredrag henved 00 Gange i Kjø-

benhavn.

Provinsen og Sverige—

Norge, var det saa frisk, kraftig t og

inspireret, som var det allerførste

Gang, og paa Grund af Afbud fra

Kaptajn Jespersen, der skulde have

demonstreret Muller-Øvelser, næn blev

forsinket i Gøtøborg^ fik Overlægen

Tid til a t brede Foredraget over 2

Tinær, i hvilkøn Tid Tilhørerne fik

mange alvorlige, manende Ord om a t

sørge for a t holde deres Tarmkanal i

samme propre, tip-top renlige S tand

som deres ydrs Person og deres Hjem,

hvilket som bekendt mange Mennesker

slet ikke har Sans for, idet de aldrig

har faaet a t vide, hvor nødvendigt det

er. Overlæge Ottosen har selv været

meget svag paa Grund af st Mavesaar

og netop derfor studeret alle mulige

Midler mod dette Onde og Mave- og

Tarmsygdomme i det hele taget, og

Overlægen fik som bekendt det lykke­

lige Udbytte af sit Arbejde, at han blev

raskere Aar for Aar og har nu i 60

Aarsalderen en Energi og Arbejds­

evne, som søger si^ Lige, foruden at

han gennem sine „Skodsborg-Id4er"

med den rette Diæt, Bade o. s. v. har

kureret en Masse Mavelidelser i Aa­

renes Løb. Derfor var delrnok værd at

høre, hvad den erfarne Læge siger om

Tarmhygiejne.

Foredraget, def yar spækket med

muntrø Anekdoter, begyndte med^

hvor vigtig ^Tarmhygiejnem er fot;

Organismen. NaM Tiderne er daar-

lige, og der skæres ned, maa vi for.

øge Produktionsevnen, men syge Men.

nesker med en daw lig Tarmkanal

bliver en Byrde for Samfundet. Og

dog kunde vi nssstøn allø naa langt

højere, end vi er, dersom vi Mot vilde

lærs af Lokomotivføreren, der kører;

sit Lokomotiv frem foran Vognene.

Det Lokomotiv, der skal trække Toget

hu rtig t og sikkert Dagen igennem, har;

Lokomotivføreren efterset og ordnet,,

smurt Lejerne, fyldt Vand paa o. a v.

efter først at have renset det for Slag.

ger etc. Paaledes barde vi Menrreeke^

hver Morgen give vort Lokomotiv,

vort Legeme, en rationel Pasning, saa

at Arbejdet kan gaa kraftig t og sik.

kert. Men hvor mange tager Hensyn

hertil! Passer vi vor Maskine, hvoraf

vort y d fæ rd afhænger, paa rette Maa.

de! — Overlægen fremsatte syv Spørge,

maal, og dsn, der kan besvare allø g

Bpørgemaal taed nøj, ør det ^deaTø^

sunde Menneske. ^ Men blandt disR

Spørgænaa! er der nogle, vi maa givø

tab t overfor, hvis vi ikke arbejder rS*

tionelt paa vor Sundhedspleja

De meget store og'ndmærket ad .

førte Lysbilleder var særdeles veleg.

nede ti! at suppelere Overlægens Ud.

talelser, og der var sikkørt mange, son!

efter denne Aften satte sig for a t

pasae sit „Lokomotiv" bedre end før.

Overlæge Ottosens enestaaende Evne

og y ilje ti! at oplyse sine Tilhørere om

deres Fej! og Mangler med Hensyn til

Sundhedsplejen, har sikkert gjort sin

Virkning i de Krese, hvor Overlæge!!

har holdt sine mange Foredrag og

Spørgetinær. Overlægens rene Besked,,

fyndige, klare Tilrettevisning og gode

Raad er jo velkendt fra de ugentlige

Tirsdags-Foredrag paa Sanatoriet og

Mandags-Foredrag paa Lysinstitutet ^

St. Kongensgade gennem ca. 25 Aar.

Nu er Rammen alteaa blevet ud.

videt, idet Tarmhygiejneforedraget,

bl. a. i „Po!itiken"s Sal har lydt ]Cge

efter Ug^ i yin ter.

de ligegyldigt, om vi nyder et Næ- j

riugsmiddel som frisk og Intakt

Næringsenhed, saaledes som Natu­

ren frembyder det, eller først c/ier

a t vi har fjernet vigtige Bestand­

dele og underkastet Resten alle mu­

lige Kekkenprocedurcr, især den

bevisligt skadelige lange Kogning,

Stegning, Bagning."

Navnlig Økonomi-Forholdet: den­

ne Ødslen med Nationalformuen, som

det er: a t fordærve, „fjerne" Næ­

ringssaltene ved Kogning, Bagnrn^T,

Stegning, Saltning og Henkogt iø*,,

var det a t vente, at en — endot; tt i t s ­

ansat — Videnskabsmand, tilrr^.! af

social-økonomislc T ilsnit som Dr.

Hindhede, øjeblikkelig skulde faa Øje

paa og belære sine Kolleger Lægerne

om ; andre mindre „videnskabelige" maa

nu gøre det store Oplysningsarbejde.

Angaacnde selve Raakost-Salaterne

kan siges, a t naar dør Issgges yægt

paa, at de er saa tiltalende som mu­

lig t for Øjet, saa er det, fordi det psy-

kologrske ogsaa er et Faktum — selv

om det er usynligt — der maa regnes

med. Der er meget B rag for Tygning

endog til en almindelig HovedsMat;

og Raakosten „tager eig ud" smuk og

festlig i det praktiske Liv

og gav­

ner, jiog Sandheden.

Hvad selve Angrebet paa H r. Bo­

ringvad angaar, eaa har; ganske vist

Hr. B. ikke haft en enkelt „Hr. Mad-

sen" a t eksperimentere med, for Hr.

B. er klog nok ti! at vide, a t hvert

Menneske repræsenterer ain bestemte

kemiske Tilstand, og har andet a t gøre

end a t fastslaa Dogmer for den en­

kelte. Hr. B. er nu i Meksiko, hans

Arbejde har været at klargøre Livs-

principet i Ernæringsforholdet og at

pege paa den bickemiske Lov for Ud­

foldelse, fysiologisk og psykologisk —

om denne er en „Floskel" eller „Non­

sens" maa enhver selv afgøre.

Hr. Bpringvad omvender ikke Folk,

men han vækker Folks Tænkeevne, saa

de kan „om vende sig" selv.

Dr. Hirrdhede behøver ikke a t øn-

ske sig Hy. Boringvad p a a en Skole­

bænk; han er der nemlig — i Naturens

Skole — og ikke inden for en enæver,

indkredeet, akademiek-snirklet Ram-

nae, hvor selve Livet — eom er Stof­

skifte — ofte mangler, hvorfor Kund­

skaben let kan stivne og blive tor som

Pindebrænde eller tilstøvet Pulter-

kammer Visdom uden Forbindelse rned

selve Hvøt i Udvikling, og derfor

uden Eyne tr! a t kutme hjælpe Menne­

skeheden fremad.

Rainj og Vink.

Spirende Kartofler.

Nn er Tiden inde, da men ikke bør

koge gamle Kartofler med Skræl paa:

de bør skrælles og koges, Idet de derved

Miver mer velsrrragende. Spirerne paa de

gamle Kartofler fjernes omhyggeligt, da

de indeholder GiftstoCer. Kartoflerne

henstaar derefter f wskrællet Tilstand i

flere Timer, muligvis et helt Degn, alt

efter som de er rynkede til. Gamle Kar

tofler koges i koldt Vand i Modsætning

til nye, som sættes over i kogende Vand

eller allerheilst dampes. De meget tidlige

Kartofler er meget vandholdige og derfor

smagløse. Skrahes de godt og dathpes,

vinder de meget i Smag og Nærings­

værdi.

SkrrMeretroppen.

En les Skulderstrop er err praktisk

Indretning. Den er let a t tave, idet aaan

Mot keber et ef de amnkke Beånd, man

ønsker tii Strop, og forsyner dette med et

Knaphui elter ea Strop i hver Ende. Lidt

oppe paa Baandet paaeys en Knap, hvor-

paa Stroppen krrappes efter at vsera truk-

ket gennem Knaphaiiet, som er syet paa

Klædningsstykket. Man behøver kan 2

Skulderstropper til 2—3

I.ag

Undertøj,

da døt hele kan hærrga paa en Strop i

hver Side.

Fra Agnes J . skriver:

Min Hnsassistent beder om et Raad.

Han vi! gerne rense en Krave — en hvfd

Ræv — som hnn har gaaet med i læn­

gere Tid, og den er unægtMig noget graa

at se paa!

Svar: Bland Berrain og Magnesia sams

men ti! en Grød, gnid denne med en hvid

niden Kind omhyggeligt ind i Kraven,

med og mod Haarene —- saa intet Sted

giemmes. Foret gnides ogsaa med Btan-

dingen.

Lad Kraven ligge nogle Timer, ryst

og bank da Magnesiaen nd.

Terpentlrr.

Terpentin er udmærket til at gengive

lakeret Fodtej og Rejsetasker deres Glarss,

man brager et yaskeskind til at gnlA

det med.

Fra ForretBmg^verJe!^en.

DamcfriewiHg.

Frk. M y Jensen, Martirreve) 11, arr^

befaler sig med Hovedhade, Haarfarv-

ning m. m. f Damernes Hjem. Frekenen

flytter fra d. 14. Juni til Charlottenlnnd.

hvor Telefon-Nr. Miver Ordrap 2645.

E!¡iM!

6

)¡tt.Baríl!a¡)]))MCilBC

ndteveroø for !,M, Værdt !!.00,/mod Aftøve*

rtnø af dønne Annonoø tndøn^Daeø som He*

øte

for vor4 ettstea prtæa øtiateenede Urodø-

rtsv oe rdtttæSø Vrtssr. Psateønede Vstoiuv-

bordtæppsf. VsSoarvtmrttSrer. VetoorsSakSøt-

Q'nsskæune. Vetoañmndsr r'n'tev hstve Pr<-

esv.

Prima gvatttotør. Hottn.

origínete

Køastøs. Kayssv, Brodørttsøsr, unnmføtdts

AM4 4 A. Høttøntp !447.