100 / 286
» J l c t f L
o v
s k a l m a n L a i u l b y g g e « .
Af Dr. W. Jakstein, Hamburg-Grossflottbek.
N
a a r jeg e f te rk omm e r O p fo rd rin g e n til i et
d a n s k i id ss k rift a t skrive om Nødvendig*
heden af
Bygn ing sce n su r,
da fo rtsæ tte r jeg kun,
hvad jeg allered e h a r p a a b e g y n d t med mine Ar*
tikler om „B y g g e h jæ lp “ („A rc h ite k te n “, N ov emb e r
1912) og om de sto re k ø b e n h a v n sk e H avn eplaner
(„Der S tä d te b a u “ N r. 9 og 10 1920).
De, d er — selv om det kun er til Dels — har
læst m ine i T y s k la n d o ffen tligg jo rte A rtik ler om
mo d e rn e d a n s k A rk ite k tu r, k en d e r ogsaa min posi*
tive Indstilling til den d an sk e Bygningskunst og
min B e und ring for de nyere d an sk e Bygninger i
alle Udv ik ling sfa ser. A t d enne Beundring deles
af alle K red se in d e n fo r den ty ske A rk ite k tsta n d ,
tu rde ligeledes væ re b ek end t. For m it eget Ved*
k omm e n d e m e n e r jeg derfo r at kunne betrag te
dan sk Bygn ing svæ se n u d fra et o b je k tiv t Syns*
punkt.
Disse in d le d e n d e B emæ rkn ing e r h ar jeg anset
for nødvendige, n a a r jeg fra et a n d e t Land tager
Stilling til d a n s k e Forhold. D e n n e Stilling m a a tte
vel a n ta g e s at k u n n e tillægges en vis Væ rd i alle*
rede af d e n G ru n d , at m it Land som det stø rre
i Relation til d e t h er om h a nd led e Spørgsmaal
derfor ogsaa kan f o ru d sæ tte s at have en noget
sto rre E rfaring . Det m a a derfo r overfor en dansk
Læ se rk re d s ikke væ k k e Forundring, at jeg her
ud trykk elig s tø t te r mig til d enne stø rre Erfaring.
N atu rligv is h a r vi i T y s k la n d i vore om fattend e
Bestræbelser for at bringe O rd e n i alle de Sager,
der v e d r ø r e r Byggevæsenet, ikke paa langt næ r
endnu n a a e t d e t øn sk e d e Maal. Men Bestræbel*
serne h e rfo r bliver stø rre A a r for Aar. Flvad alle
disse B e stræ b e lse r om spæ nd er, kan samm e n fa tte s
i Begrebet „ S tä d te b a u “, og naa r jeg i min Ar*
tikel om de s to re k ø b e n h a v n sk e Havn e p lan e r har
stillet K ra v om en sam le t Bebyggelsesplan, da har
jeg d e rm e d øn sket, a t m a n skulde fo rstaa andet
ug me re e n d en blo t og bar Regulering af Bebyg*
gelse og Fæ rdsel. Beg rebet „Baupflege“ om fatter
iøvrigt ikke alen e G en n em fø re lse af en Bebyggel*
sesplan, m e n u d s tr æ k k e r sig ogsaa til Skorstene
ug Reklameskilte, k o r t sag t til alle tænkelige En*
keltheder, d er er m e d til at p ræge Bybilledet.
I An ledn ing af m in fø rom talte A rtik el om Bygge*
hjælp h ar m a n in d v e n d t, at m a n i D a nm a rk ikke
onskede no g et Polititilsyn med Kunst. Desvæ rre
drejer d et sig i de fleste T ilfæ lde slet ikke om Kunst,
FORSKØNNELSEN. XXI. Aargang. 1938. Nr. 4.
men om dens ab so lu tte Mod sæ tn ing ! E r d er Tale
om en Kunstner, træ n g e r det Spø rg smaal sig altid
paa, om det ud elukk end e har væ ret i en h v e r Hen*
seende uangribelige, d. v. s. naturlige, G ru n d e , der
h ar væ ret b e s temm e n d e for h an s A rb e jd e , eller
om der har væ ret Tale ogsaa om andre, f. Eks.
spekulationsmæ ssige Bevæggrunde. I saa Fald maa
det gøres til G e n s ta n d for nø je Prøvelse, om Kun*
sten i sidste In stan s bliver den s e jre n d e over alle
B iomstændighederne.
Men her har „ S ta d te b a u “ altsaa et O rd med i
Laget, thi dens Opg av e er at gøre sin Indflydelse
gæ ldende paa det sam lede Bybillede, ogsaa i Be*
grebets ren t moralske Betydning. Og d et er ikke
alene store O rd ; der h and les daglig derefter. Man
tænke kun paa de gamle Synder, som Fo rtid en har
paa sin Samvittighed ved O p fø re lse n af Arbejder*
boliger. Disse Synd er er ikke glem t og gen tager
sig vel af og til endnu.
N a a r vi nu har Love — og i F rem tid e n vil faa
endnu flere —, der tje n e r til at fo rh in d re saa*
danne Forsyndelser, saa ligger d er til G ru n d her*
for ikke a nd e t og me re end den sidste og h ø je ste
by bygningsmæssige Tank e . Love er kun Middel
mod et Maal, ikke Maalet i sig selv.
„Med L o v
skal man L and bygge!“ D e n n e fo r n emm e og
ta n k e d y b e I n d sk rift over K ø b e n h a v n s gamle D o m
*
hus burde slaas op paa enh v er T egnestue, da vilde
Refo rmer væ re langt lettere at gennem fø re.
I det følgende skal nu om tales forskellige Fo rme r
indenfor d an sk A rk itek tu rs, d a n s k Monumentcen*
surs og dan sk Bybygnings Om ra a d e r, saaledes
som jeg kender dem og h ar Brug for dem i denne
Forbindelse. Jeg m a a dog in d sk ræ n k e mig til
sp red te Betragtninger.
I f i y g i i i i i g s k u i i s t .
En erfaren, æ ldre T ekn iker, ikke Kun stner, men
en M a n d med aabne Ø jne, skild rede fornylig for
mig sine In d try k fra en Rejse gennem Jylland.
Fo rbavset sagde han, a t enhver dér ku n d e bygge,
som det ly stede ham ; at ingen af Flusene lignede
hinanden, at hv ert Hu s h avd e sin fra alle a nd re
Huse afvigende T ag fo rm og *farve, og at e th v e rt
Slags Tagdækn ing sma teria le v ar tilladt. De fleste
Huse opfyldte derimod ikke engang de Fordrin*
ger, som en Bygningsskole stiller til sine Ele*
ver! Alle de smaa Byer frembød d erfo r et kao*
37