trisk Komp o sitio n m e d de to Kvindefigu rer een;
tra lt p la ce re t om k ring Lyren ; rolige, væ rdige Skik;
kelser, fint og dyg tig t u d fo rm e d e m e d h lod t fal;
d en d e K læd e bon , d er i lette Folder bolger og gli;
der m o d G a v lfe lte ts Spidsvinkler, hvo r Scenekun;
ste n s m a n g e a rte d e A ttr ib u tte r , S trenge; og Blæse;
in s trum e n te r i malerisk U o rd e n fy lder Rummet.
Fra d et ma ng ea arig e Ro rmnOpho ld h ar W e id e n ;
h a u p t k e n d t R a fa el’s F re sk e r i S tanzerne, og det
har sik k e rt h a ft Be ty d n in g for F rontespice;Relief;
fets Op stilling og F igurstillingerne, der s tæ rk t
m in d e r om Kompo sition og M o tiv er i RafaeTs
„ P a r n a s s e t“ og „L o v k y n d ig h e d e n “ i C am e ra della
Segnatura.
H o v e d a r b e jd e t og H ø jd e p u n k t e t i W e id e n ;
h a u p t’s K u n stn e rg e rn in g er F rih e d sstø tte;S k u lp ;
tu rern e. Som
N ico la i Ab ildgaard's
Ak ad emLKo l;
lega og K un stfæ lle v a r W e id e n h a u p t m e d i den
K u n stn e rk re d s, der fø rte A b ild g a a r d ’s T a n k e r ud
i Livet og s k a b te h a n s F rih e d sstø tte. V e d sin
sm u k k e „A g e rd y r k n in g s “;Figur og Relieffet „T ræ l;
d om s A fs k a f fe ls e “ h a r W e id e n h a u p t i saa væ sen t;
lig G r a d b id ra g e t til at gøre F rih e d s s tø tte n til et
af de sk ø n n e s te M o n um e n te r, vi har. Paa Ch a r;
lo tte n b o rg ;S a lo n e n 1794 ud stillede A rk ite k t Ma=
gens „Modellet af d et u n d e r A rb e id e væ re n d e
Mo n um e n t, i An led n in g af S ta v n sb a a n d e ts Løs;
n in g “25, og i T ilslu tn ing hertil udstilledes W e id e n ;
h a u p t’s, W ie d ew e lt’s og D a j o n ’s Modeller og For;
a r b e jd e r til F rih e d s s tø tte ;S ta tu e r og ;Relieffcr26.
1 sin A b ild g a a rd ;M o n o g ra fi h ar Leo Swane27 rede;
g jo rt for F rih e d s s tø tte n s Historie, hvo rfo r kun
W e id e n h a u p t’s A n d e l i V æ r k e t her k o rt skal om;
tales. F ra A b ild g a a r d ’s egen F laand er b e v a re t
Skitseforslag til S ta tu e r og Relieffer, saaledes at
O p g a v e rn e for de tre Billedhuggere laa ret bun;
den, alligevel er de 4 sto re F ljø rnefigu rer s tæ r k t
p ræ g e t af de u d f ø re n d e K u n stn e re s personlige
O p fa tte ls e og Stil. D e t fald t i W e id e n h a u p t’s Lod
a t u d fø re de for M o n um e n te ts Idé vigtigste
A rb e jd e r, nem lig Jo r d d y rk n in g e n s B e sk y tte rin d e
og F rigørelsesrelieffet (se Slutvignet). Navn lig
s id s tnæ v n te synes A b ild g a a rd at have a r b e jd e t
m e d i sine Skitser, og i en Sepiategning i
K o b b e rstik s am lin g e n ser man, hvilken liniær
smuk og i Komp o sitio n en d e k o ra tiv fast Løs;
ning, han naaede. Fo r W e id e n h a u p t lykkedes
d e t ikke fuldt ud at g en sk ab e i M a rm o r e t U d ;
k a s te ts saa s tæ r k t følte p la stisk e Form. Langt
friere og se lv stæ nd ig ere synes W e id e n h a u p t at
h av e s ta a e t ov erfo r „A g e rd y r k n in g e n s “ Figur,
s ym b o lise re t ved et a n tik t Plovjern,, som hun hol;
tler i sin h ø jre H a a n d , og O v erflø d ig h e d s h o rn e t,
som bæ res i ven stre . D e n n e Kv ind es k ikk else er
me g et le v end e og smuk i Om rid slin ie rn e , i Kon;
k u rre n c e m e d M o n um e n te ts a n d r e S ta tu e r place;
rer den sig fo ran disse og ma a i d e t hele taget reg;
nes for et af T id e n s b e ty d e lig ste V æ r k e r . Fast og
natu rlig i sin Komposition, h o jtk u ltiv e r e t og for;
n em i sin Figurstil f o rk la re r d e tte V æ r k W e iden ;
h a u p t’s Ind flydelse paa sin S am tid og giver os Be;
vis for h a n s sto re B e ty d n in g som T h o rv a ld s e n ’s
Lærer. D en R a n k h e d i Ho ldn ing og L e th e d i Ud;
fo rmn ing af K læ d e bonn et, d er k a ra k te rise re r
„A g e rd y r k n in g e n s “ Kvindefigur, viser, at We iden ;
h a u p t paa en lykkelig M a a d e h ar s k a b t en monu;
me n ta l Figur, der er befriet fo r d et traditionelle,
voluminøse, svæ re D raperi, d er i f rem træ d e n d e
G r a d m æ rk e d e de Sørgegenier, W e id e n h a u p t ud;
fø rte til G ra vm æ le t over G re v in d e Mo ltk e f. Ra;
ben (Karise Kirke), og som og saa k end e te gn er
Kv ind esk ikk elsern e i W ie d ew e lt’s „ T r o s k a b e n “ og
N. D a j o n ’s „ T a p p e r h e d e n “ og „B o rg e r d y d “. Ved
F ly tningen af F rih e d s s tø tte n 1909— 11 viste d et sig
nød v e n d ig t at fo rn y „A g e r d y r k n in g e n “ (Kopien
u d fø rt af Billedhugger Je n s Lund). O riginalen
s ta a r nu i K u n s tin d u s trim u s e e ts G rø n n e g a a rd ,
tr o d s s tæ rk Fo rv itring er d er sa a m e g en Form;
sk ø n h e d tilbage, at Figuren f o r tj e n e r en P lad s i
Kun stmu seet.
S tav n sb a a n d slø sn in g e n s 15();Aarsdag er i Som;
m e r blevet hø jtid eligho ld t, om faa A a r ind træ ffe r
M in d e a a re t for F rih e d s s tø tte n s Re jsn ing , id e t Mo;
n um e n te t sto d fæ rd ig t i E f t e r a a r e t 1797. D e r er
da al A n ledn ing til a t h e n led e O pm æ r k s om h e d e n
p aa den F o rsømmelighed , d er af S ta d e n s Myndig;
h e d e r er vist d en n e Del af Byen. F rih e d sstø tte n s
Omg iv e lse r s ta a r i den s tæ r k e s te D is h a rm o n i til
M o n um e n te t, der i sin k la ssisk ;re n e Opbygn ing
k ræ v e r en væ rd ig P la d sin d ram n in g . F rih e d s s tø tte n
er et e g e n a rte t M o n um e n t me d de 4 Kvindeskik ;
kelser som levende, ly se n d e K æ r te r omkring
S temO b e lis k e n s s tr e n g t geom etrisk e , sk a rp k a n ;
te d e Form, p ie te tsfu ld t b ø r d e r væ rn e s om dette
Fo rtid sm ind e . Med R e tte sk riv e r Leo Swane:
„M ishand lingen af F rih e d s s tø tte n er im idlertid
taabelig, ford i den efte r d en s hele k a r a k te r i emi;
n e n t g ra d h a v d e egnet sig til u d g a n g s p u n k t ved
en fo rnu ftig o rdn ing af k v a r t e r e t “28, byp la nmæ s;
sigt er d et en Kæmp e opg av e , d er h er skal tages
op; ma n ma a haabe, den m a a blive lø st i fuldt
Om fang , saa K ø b e n h a v n s I n d fa ld s p o r t bliver en
S to rb y værdig.
Talmæssig giver Katalogerne fra Charlotten;
4 4