S_Forskønnelsen

tens 4. A fdeling m e n e r om Sagen. Og da der um

der denne M a g istra tsa fd e lin g ho rer en Institution

som S ta d s a rk ite k te n s D irek to rat, næ rer vi det

bedste H a a h om, at O v e rv e je lse rn e her vil resul*

tcre i, at Skiltene bliver fje rn e d e eller væsen tlig

ændrede. Overv ejelse rn e er sikk e rt blot ikke at*

sluttede. Den endelige A fgørelse er fo rh a ab e n tlig

kun et Spørgsmaal om T id og T aalmod ighed .

C « r a a I » r o « ! r e t o r v .

r a a b r ø d r c to r v afgiver et u dmæ rk e t Eksempel

paa, h v a d en ig t S am a rb e jd e formaar. Sam*

arbejdet b e g y n d te i A a r e n e omk ring Aarhundred*

skiftet, da G r u n d e je r n e paa Initiativ af en af dem,

O v e rre tssa g fø re r

Fr. Wo l f f ,

fik fjæ rn e t de den

Gang m id t p a a T o r v e t væ rend e , grimme og ilde*

lugtende S la g te rb o d e r —- et S idestykke til Slagter*

boderne paa N ik o la i P lads. G ru n d e je rn e ma atte

betale et Beløb af 20,000 Kr. til Kommunen for at

blive fri for de n æ v n te Boder, til E rstatn ing for

hvilke der an la g d e s den n u væ re n d e lille grønne

Plæne og p la n te d e s nogle T ræ e r, af hvilke enkelte

senere er blevet fjæ rn e d e . G r u n d e je r n e vilde helst

have haft en d e k o r a tiv B rø n d opstillet m idt paa

Torvet, men visse te k n isk e Vankeligheder, især

den Om s tæ n d ig h e d , at N iv ea u fo rsk e lle n paa for*

skellige S ted e r af T o r v e t van sk eligg jo rd e Anlæget

af en aa b en Plads, gjo rde, at ma n end te med at

fo retrække den g rø n n e Plæne, ved hvilken Højde*

forskellen ikke mæ rk e d e s.

I 1904 sk e te d er sa a d ette, at d er etableredes et

S amarbejde me llem G ru n d e je rn e , hvis energiske

Leder O v e r re ts s a g f ø re r Wo lff stadig var, og For*

eningens Besty relse, et S am a rb e jd e der resulte*

rede i, at sam tlig e H u sfa g a d e r paa T o rv e t male*

des efte r en, F a rv e a fstem n in g s p la n , der var ud*

arbejdet af M e d lem af Bestyrelsen, Maleren

Jens

Møller*Jensen.

D e tte A r b e jd e fuld fø rtes i Løbet

af S ommere n 1904, og Re su lta te t blev over al

Maade tilfred sstillend e , b a a d e for G ru n d e je rn e og

for Fo reningen. D en k ø b e n h a v n sk e Folkevittighed

fornægtede sig n atu rligv is ikke. Betegnelser som

»L egetø jsæ sken“, „ F a r v e la d e n “ og „Sildesalaten

o. fl. lanceredes, me n i M o d sæ tn in g til adskillige

andre Slagord af tils v a re n d e A r t for Bygninger og

Pladser a n d e ts t e d s i Byen, N a v n e der lever den

Dag i Dag — t æ n k b lo t p a a O r d e t „Stæ rekassen

— slog de p a a gæ ld e n d e Benævnelser af Graa*

brodretorv ik k e R o d og „ v isn e d e “ hurtig t bort.

Hvad der b id rog i væ sen tlig G r a d til, a t To rv e t

fik en sm u k P lad s i d e n offentlige Bevidsthed,

var, at ikke alene G r u n d e je r n e h avd e vist Sagen

Interesse, m e n a t og saa L e je rn e af de i Husene

etablerede Bu tik er gik m e d til at afstemme de af

dem anv e nd te Skilte efter en fælles Plan, der lige*

ledes skyldtes

Jens Møiler*Jensen

i næ rt Sam*

arb e jd e med A rk ite k t

P. V. Jensen*Klint.

Men T iden sta a r jo ikke stille. Som A a re n e

gik, kom der nye Lejere og med dem nye Skilte

—■og nye Skiltemoder. Den Helhed, d er for var

over To rvet, fo rsv a nd t lidt efter lidt. Selv om

G ru n d e je rn e fo rtsat havde Ø je t a a b e n t for Virk*

ningen af de efter F arverne paa N aboejendom*

mene bevidst afstem te F arvetoner, og derfo r ved

de af og til nødvendige Opmalinger stadig sørgede-

for at bevare den oprindelig Farve, saa h jalp det

jo ikke stort, naar S tueetagernes Mure optoges af

Skilte, hvis Farver og U d seende ganske faldt uden

for Helheden, ja i enkelte T ilfæ lde frem tra a d te

som den grelleste Mod sæ tn ing til denne.

Den Omstændighed, at Opbygn ingen af Graa*

brod reto rv s maleriske og skiltemæssige Helhed

skyldtes Foreningens Initiativ, h ar bevirket, at

Foreningens Bestyrelse ikke h ar sluppet denne

Sag af Syne, og da der i den seneste T id inden fo r

Bestyrelsen har rejst sig en Stemning for at un*

dersoge Muligheden for a tte r at tilvejebringe den

A fstem th ed i Malingen af Fagaderne og i de paa

disse anbrag te Skilte, der en Gang g jo rd e T o rv e t

til en Seværdighed, indbod Bestyrelsen de ved*

kommende G ru n d e je re til et Mode, hvo r ogsaa

Maleren

Jens Møller*Jensen

var til Stede. Af For*

handlingerne paa d ette Mode fremgik det, at der

stadig ogsaa hos G ru n d e je rn e var In teresse for

Sagen, selv om det fremhævedes, at Vanskelig*

heden ved Opnaaelsen — og Bevarelsen — af den

tilsigtede Helhed laa i den Stilling, som Lejerne

af Stuebutikerne indtog. Paa Mød e t n e d s a tte s et

lille Udvalg til at arb e jd e videre med Sagen. D e tte

Udvalg kom til at bestaa af Malerme ster

Herm .

Henriksen

og L and sretssag fø rer

H. Hess*Petersen

som R e p ræ sen tan te r for G ru n d e je rn e og A rk ite k t

Rolf Schroeder

som R e p ræ se n ta n t for Bestyrelsen.

Maleren

Jens Møller*Jensen

lovede at yde sin

H jæ lp som Konsulent, idet han dog b eton ed e det

hensigtsmæssige i, at Sagens Genn em fø re lse —

dersom der blev Tale om en sa ad a n — overdroges

til en yngre Kunstner.

4 9