S_Forskønnelsen

Bekostning at andet Byggeri, for saa falder Be?

skæftigelsesmomentet til Jorden. I

i kan ikke i

Aarevis se paa Ruinhobe ellev greesklaedte Bygge?

pladser i Byens Midte,

og for udenfo rstaaende er

det saa ufatteligt, at man fra offentlig Sted end*

nu i 11. T ime horer U d tr y k som: „En Risiko for

Fremskaffelsen af Materialer er der naturligvis,

den kan ikke undgaas“.

E t andet Forhold forbavses man i ligesaa ho.j

G rad over: hvorfor har man ikke gennem en offent?

lig A rkitek tkonku rrenc e „ho rt“ vore mange dygi

tige A rk itek te r? Om der skulde gaa nogle Maa?

neder mere eller mindre nu, hvad betyder det i

Sammenligning med Sagens Betydning, vort

Aar?

hundredes Værk, som skal gaa i Arv til kom*

mende Slægtled. Det, som blev givet os for ca.

250 Aar siden ved den daværende Udførelse af

Kvarteret, har vi haft G rund til at væ rd sæ tte

som noget forbilledligt og værdifuldt — at senere

T ider har odelagt Kvarteret, og at T iden og Sma;

gen er lobct fra det, er rigtigt, men kommer ikke

selve Opgaven ved —- og paa lignende Maade skal

det, vi her er i Færd med at lægge Grund stenen

til, ses i Perspektiv langt frem i Tiden.

Det har til Forsvar for, at Arkitek tkonku rrence

ikke har været afholdt, væ ret fremført, a t den

fornødne Henvendelse fra A rkitek terne har

nvang?

let. Dette benægtes dog i A rkitektkredse, men

selvom en saadan Henvendelse ikke var sket fra

A rk itekternes Side, kunde den være sket fra Myn?

dighedernes til Arkitekterne.

I den nye Byggelov er der vidtgaaendc Mulig?

heder for helt at forlade den gamle Karréform

med dens lukkede Gaarde og gaa over til friere

Planlæggelse. Det er naturligvis ikke givet at frit?

liggende Blokke, eller hvordan Udformningen nu

kan blive, vil være det eneste rigtige, men det er

i lige saa hoj G rad ikke givet, at den traditionelle

Karréform er den saliggørende. Vi k ende r alle

Skønheden ved Karréformen, men vi k ende r ogsaa

det Ode, der kan præge disse Blokke, derimod

kender vi endnu ikke den friere Bebyggelse, den

moderne Udformning, maaske giver den os noget

smuk t? Det var dog et Forsøg værd at prove

denne Mulighed! Ud en i Ø jeb likke t at gaa ind

for hverken den ene Byggeform eller den anden

maa vor Forening pege paa, at

alle Muligheder maa

undersoges, og intet Middel, sel\' om det koster

Tid, maa undlades

for at faa det smukkest mulige

skabt i dette Kvarter, derfor maa vi haabe paa,

at det Arkitektudvalg, der nu er nedsat, kan finde

Vej ud af det nuvæ rende Sancrings?Virvar. Vi

ved, at Udvalget gør sit for nu i 11. T ime at samle

Traadene, og helt utænkeligt er det vel ikke, at

Udvalget henstiller, at der gennem en Konkur?

rencc kastes lidt Lys over de mange Muligheder i

Kvarteret. Det vil da blive hilst med G læde i

mange Lejre.

„Forskønnelsen“ har henvendt sig til Borgmester

Sundbo,

Færdselschef

N . C. Bach

og Byplanarki?

tek t

Egil Fischer

og bedt om nogle Udtalelser,

som vi bringer nedenfor.

Borgmester

Sundbo:

Den 21. Janua r 1937 blev en af Magistraten ud?

arbe jde t ny Gadep lan for Adelgade?Borgergade

Kvarteret forelagt for Borgerrepræsentationen.

Planen byggede paa samme Gadefø ring som den

eksisterende, blot med en Udvidelse af Borger?

gade og med en Forlængelse af Sølvgade til Borger?

gade.

Forslaget blev af Borgerrep ræsentationen hen?

vist til et Udvalg. Siden har der væ ret arbe jde t

med Planerne for Saneringen, men det maa des?

M agistratens

Byplanarkitekt

oprindelige

¿’gi/

Fischers

Plan.

første Plan.