247 / 286
værre siges, at helt saa glat som tænkt og forudsat
er det ikke gaact. Der har været mange Hensyn
at tage, byplanmæssige, trafikale og økonomiske.
Den Plan, der den 26. Februar i Aar blev vedta?
get af Borgerrepræsentationen, byder efter min
Mening paa en væsentlig trafikal Forbedring i For?
hold til den førstnævnte Plan, nemlig ved Gen?
nemførelsen af Set. Annæ Plads til Borgergade,
der samtidig gøres 25 m bred. Vel skal Trafikken
folge Gaderne i Sving paa 90 °, men Gaderne er
gjort saa brede, at det ingen Ulempe volder. Der
har været Forslag bl. a. fra Byplanarkitekt Fischer
om Skraagader, og personlig har jeg intet imod
saadanne, de afvikler Trafikken paa en naturlig
Maade og den ofte omtalte Gène med de skraat
afskaarne Byggegrunde anser jeg ikke for farlig,
tværtimod kan en Bebyggelse maaske endnu smuk?
kere indordnes, naar Regelmæssigheden bliver
brudt; men det kræver en særlig Tilrettelægning
baade af Byplanlægger og Arkitekt, og det synes
et Dogme, som alle Myndigheder, ogsaa ko mmin
nalbestyrelsen, for Tiden anerkender, at det ikke
kan gorcs tilfredsstillende.
Angaaende Deres Sporgsmaal om det Arkitekt?
udvalg, der er foreslaaet til at varetage Interes?
serne i det nye Kvarter, kan jeg kun udtale, at
Borgerrepræsentationens Udvalg har indstillet, at
der blev nedsat et centralt Organ med den Opgave
at tilrettelægge Bebyggelsens harmoniske kidform?
ning og give Forskrifter herfor, vejlede saaledes, at
Bebyggelsen udfores i Overensstemmelse med de
af Udvalget fastsatte Retningslinier. Til Udvalget
er foreslaaet Arkitekt, Professor Steen Eiler Ras?
mussen, Arkitekt Povl Baumann, Stadsarkitekt
Holsøe og Stadsbygmester Svend Moller.
Parkeringsproblemerne anser Kommunen sig
ikke pligtig at lose, det er en privat Opgave, som
Kommunen ikke har Midler til. Kommunen har i
det nye Kvarter udlagt brede Gader og Pladser,
mere kan vi ikke gore. Naar De spørger om Grun?
den til, at Kommunen har fulgt det gamle Princip
med lukkede Karréer i Stedet for fritstaaende
Blokke, som der er Lovhjemmel for i den nye
Byggelov, vil jeg personligt udtale, at jeg tror,
at en Blokbebyggelse, der gik i Højden kunde
være smuk paa dette Sted, naar den blev udfor?
met med tilpas Hensyntagen til Rosenborg Have
og Marmorkirken, men jeg har dog Betænkelighed
ved Blokke i det hele taget; det blæser altid om?
kring dem, og man har ikke som ved Karréformen
den Fornemmelse af Hygge ved at være i sin egen
Gaard, lukket ude fra Støj og Færdsel; og i hvert
Fald for Born har den lune Karré?Gaard sin Beret?
tigelse.
Angaaende Højden af Bygningerne har jeg ikke
selv været bange for at gaa i Højden, men der har
overvejende været den Opfattelse, at man derved
generede Marmorkirken paa utilbørlig Maade. I
nogle af de Forslag, der fra private Arkitekter har
været fremsat, har der været interessante Idéer
med Hensyn til LIøj?Bcbyggelse, Taarne o. 1., men
jeg tror ikke, man herhjemme endnu kan sætte
sig ud over den tilvante, halvhøje Form; vi hygger
os i det dagligdags og tor ikke forsøge det nye.
Naar De udtaler, at Foreningen til Hovedsta?
dens Forskønnelse havde haabet paa en Arkitekt?
konkurrence om denne Sag, maa jeg sige, at der
jo fra flere Sider har været peget paa denne Mu?
lighed, ogsaa indenfor Magistraten, men det har
ikke været tilstrækkelig kraftig fremsat. Det vilde
naturligvis være udmærket at kunne modtage en
god Idé, hvor den end kom fra, men Borgerrepræ?
sentationens Udvalg har nu udtalt, at Tiden er
for fremskreden til at udskrive en Konkurrence.
Arkitekt Fischers Forslag med Skraagader fra
Sølvgade er udmærket, men har ikke kunnet gen?
A rkitekterne
Orla Dietz
og
Peder Skole Overgaards
Plan.
3