265 / 286
1hurahs 1lan, var lukket ud mod denne. „Det er bemærkelsesværdigt“ skris
ver Wagner?Petersen 1. c., „at skont den ene af disse Alléer, den nærmest
Byen dannede 1 dkorsel til Slottet, havde den sammenlignet med de skraa
Dobbcltalleer, en ganske ringe Valens i Kompositionen, helt modsat Datidens
1endens til Markering af Tilkørselsvejen i lignende Anlæg. Virkningen er
med borsæt neddæmpet, fordi den kraftigere betonet vilde have skadet Hel?
heden“.
Ogsaa Arkitekt Ejnar Dyggve skriver 1. c. om disse Alléer: „Det er fuldt
bevidst, at den egentlige tilkørsel ikke er kompositionelt udtalt, noget, som
staar i direkte modsætning til de pompøse og aksefaste adgangsforhold, som
udformningen af et kongeligt
vesidensslot
ellers krævede. Et blik paa kortet
over det gamle anlæg viser, hvor vanskeligt det er at paapege adgangen. Slot?
tets portbygning er et tyngdepunkt i kompositionen, men det er et maal for
flere tilledende veje og taaler ikke at tangeres af en stærkere ensidig bevægelse.
Gør man forsøget og tænker sig en stærkt accentueret trafikvej
forbi
ports
bygningen, bliver resultatet en fuldstændig fremmed virkning, en spræng?
ning af enheden i slotsparken“.
Men det var netop en saadan Sprængning af Enheden i Anlæget, der
Parkerne adskilles ved Ros-
skete.
Begyndelsen blev gjort i 1717, da den nuværende Vesterbrogade blev ^'^vejens
Forlængelse til
forlænget og Vejen gennem den østre Tværallé ført op ad Bakken til Slots?
2 1