S_Forskønnelsen

Forslag til Genfremstilling af

Bassinet og tredie Forslag til

Tunnelering

(1933

ved E. Er-

stad-Jorgensen).

Som Bassinet saa ud ved

Aarhundredskiftet. — Efter

Foreningens Forslag sænkes

Bassinet noget, og Fontainen

flyttes til Sydenden af Bas

sinet.

Fjerde Forslag til Tunnele

ring

(1933

ved Frederiksberg

Kommune).

Tredie Forslag til Bue ind

i Sondermarken

(1934

ved

Frederiksberg Kommune).

Samme Forslag genopstaar

1938

1942

I 1933 kom Sagen ind i et tildels nyt og meget lovende Spor, idet det da

blev bekendt, at Kobenhavns Vandvæsen havde opgivet det store overdæk*

kede Bassin i Sondermarken som Vandreservoir. Dette gav Havearkitekt

E. ErstadiJorgensen Anledning til at fremsætte et skitseret Forslag til Gen;

fremstilling af det gamle Bassin, der, som omtalt, var et fremtrædende Led i

det oprindelige Anlæg. 1 Forbindelse dermed foreslog ErstadHorgensen en

Sænkning af Roskildevejen saa meget, at de to Parker kunde forenes ved

en Forbindelse over Vejen udfor Slottet (se Tidsskriftet „Forskønnelsen“,

1933 og 1942).

Medens Bassinets Retablering givet vil styrke Kompositionen, var For;

bindeisen, som var smallere end Overdækningen i Sehouboe’s Projekt fra

1899 og i Charles 1. Schou’s Forslag, ikke bred nok til at gengive Anlæget

den Kraft, det mistede i 1776; men forovrigt kom det ErstadHorgensenske

Forslag ikke længere end til den nævnte Skitse, muligvis fordi der omtrent

samtidig fremkom endnu et Forslag, denne Gang udarbejdet af Frederiksberg

Kommunes tekniske Forvaltning ved daværende Direktor, Civilingeniør

Svend Koch. Dette Forslag var paa Linie med de sidstnævnte, altsaa et

Tunnelforslag med Slotspladsen frigjort fra al Vejtrafik. Som fremsat af

Frederiksberg Kommune og med det efterhaanden fra alle Sider anerkendte

Princip som Ledetraad syntes Forslaget at have gode Betingelser som

Arbejdsgrundlag; men bedst som man mente, at Sagen var i god Gang,

slog Kommunalbestyrelsen om og forelagde et nyt Forslag af den uheldige

Type, nemlig med Vejforlægning ind i Søndermarken. Sagen kom imidlertid

ikke videre og hvilede til 1938, da Frederiksberg Kommune igen arbejdede

med lignende Vejforlægnings^Planer. Disse stodte nu som for paa megen

Modstand og blev atter henlagte, men dukkede atter op i Begyndelsen af

indeværende Aar (1942) og nu i Form af et endeligt Forslag, ledsaget af en

Model.

2 4