269 / 286
boreningen til Hovedstadens Forskønnelse
fandt dette Forslag meget uhel«
digt og indsendte derfor følgende Henvendelse af 27. Januar 1942 til Inden«
rigsministeriet, hvorunder Søndermarken sorterer, og til Arbejds« og Social«
ministeriet, der grundet paa Sagens beskæftigelsesmæssige Karakter skulde
tage Stilling til Ombygningen af Vejen:
„Efter Forlydende har Frederiksberg Kommunalbestyrelse nu igen til Ministeriet
indsendt det Forslag til en Omlægning af Roskildevej paa Strækningen fra Pileallé
til la s a m ej, som første Gang indsendtes i
1938
, og som den Gang baade af vor For«
cning saavel som af den samlede Presse blev m ødt mcd enstemmig Fordømmelse, som
en baade trafikalt og navnlig i æstetisk Henseende højst uheldig Plan.
la k k e t være det høje Ministerium nød Sagen den Gang ikke Fremme, og vor
Forening vilde se det med den største Beklagelse, hvis de exceptionelle Forhold, hvor«
under vi lever, nu skulde medfore en ændret Stilling fra Ministeriets Side
Imod Forslaget taler forst og fremmest det betydelige Indgreb i Søndermarkens
Areal, hvor den nye, brede Vej føres indenom Vandtaarnct.
Foran Slottet er det Meningen at lægge Vejen i en'
2—3
nr dvb, aaben Udgrav«
ning. D ette vil ikke alene medføre det uheldige Forhold, at al Passage fra Park til
Park maa foregaa ad Ramper eller Trapper ned til Vejen, over to Fortove, to Cvkle«
stier og to Kørebaner paa Danmarks mest trafikerede Vej, og igen op paa den anden
Side ad Trapper eller Ramper.
A llerede under de nuværende Forhold er denne krydsende Færdsel forbunden med
store Ulemper, men det er dog intet i Sammenligning med de Forhold, der nu
foreslaas. Og dette uheldige Forhold vil ikke kunne afhjælpes uden at føje endnu
en uheldig Foranstaltning til i Form af en Gangbro over Vejbanen, da en Fodgænger«
tunnel, for at komme under den sænkede Vej, vil blive
2—3
m dybere end Fod«
gængertunneler i Almindelighed er.
A t den krumme Vej i sin Udgravning i æstetisk Henseende vil virke fuldstæn«
dig ødelæggende for Slottets Forhold til det foranliggende System af Alléer i Barok«
tidens strænge Stil, skulde det være unødvendigt at pege paa.
For at faa rimelige Stigningsforhold paa Strækningen fra Slottet til Pileallé er det
H ensigten at give Vejen jævnt Fald, hvilket i høj Grad vil forøge de trafikale Vanske«
ligheder i Krydset ved Pileallé, og den højtliggende Vej vil samtidig medføre væsent«
lige Indskrænkninger i Anvendelsesmulighederne for Statens Jordarealer paa Vejens
N ordside.
D ette er i Korthed de væsentligste Anker mod det foreliggende Projekt; men
dertil kommer, at man ved at gennemføre Forslaget gaar Glip af de store Fordele, der
efter Foreningens Forslag, saavel som efter det af Frederiksberg Kommunes tekniske
Forvaltning i
1933
udarbejdede Projekt til en Tunnel, vilde kunne opnaas saavel i
praktisk som i skønhedsmæssig Henseende.
V ejen føres lige igennem. Den sænkes saa dybt, at Stigningen bliver betydelig
ringere
(1
:
40
). Der bliver gode Kørselsforhold til Slottet op langs Zoologisk Haves
Hegn, og de to Parker kommer i direkte Forbindelse med hinanden uden krydsende
Færdsel. Slottet kommer igen til at ligge som det naturlige Centrum for de to
1
arker,
hvortil det er bygget.
D et er yderst sjældent, at der ved Gennemførelse af nødvendige færdselsmæssige
Krav bliver Lejlighed til samtidig at opnaa store æstetiske Forbedringer ved et af
Landets historiske Monumenter, hvorfor det vilde være nedslaaende, hvis man ikke
benyttede sig af Lejligheden, men i Stedet ødelagde enhver Mulighed for nogensinde
at tilvejebringe en god Ordning.
Der blev i
1938
, da Projektet første Gang var paa Tale, fremført den Paastand,
at en dyb Afgravnig paa Bakkens Top vilde overskære visse vandførende Lag med
en Udtørring af Frederiksberg Haves Kanaler til Følge, hvilket imidlertid maa bero
paa en Misforstaaelse. Bakketoppen ligger mindst
12
m højere end Kanalerne, og selv
m ed en Afgravning paa
7
m Dybde, vil der altsaa blive
5
m Fald fra Bunden til
Kanalerne, hvorfor det umulig kan støde paa særlig store Vanskeligheder at lede
muligt tilstedeværende Kildevand derned. Der har været arbejdet med denne Opgave
i to Menneskealdere uden at fore til noget Resultat. Det vilde derfor være glæde«
ligt, om beskæftigelsesmæssige Grunde nu kunde give Stødet til Handling, men vi
Protest mod Frederiksberg
Kommunes ,, Bue-Forslag “
(
27
. Januar
1942
).
2 5