29 / 286
F O R S K Ø N N E L S E N
I sin nuværende Form er Opb y gn in gen ikke
ældre end fra 1929. For den T id fandtes der et
lille muret Taarn, som dækkede over Vindcltrap?
pen i Kernen, og som afsluttedes fo ro v en med en
Flagstang; det nederste Stykke af dette Taarn
blev ved sidste Omb y gn in g bevaret som Underlag
for en astronomisk Kikkert, og udenom denne op?
fortes en cylindrisk Bygning af 1ræ, afsluttet
med en Halvkugle?Kuppel, der kan drejes. Det
hele er udfort ganske enkelt og sparsommeligt —
for saa vidt i Samklang med den midlertidige
Karakter, Opby gn ingern e hidtil har haft — men
alligevel kan man god t onske fo r det gamle
Taarn, at det fik en finere 1lat. Mere tiltalende
og passende end ru Brædder og Tagpa p vil natur?
ligvis en Kobberbeklædning af Observatoriets
Væ g og Kuppel fo rek omm e os — navnlig naar
Metallet ad Aare faar den lysende grønne Farve,
som vi glæder os over paa andre k ø b enh a v n sk e
Taarne.
D enne sidste Forbedring har Forskonnelsesfor?
cningen som bekendt gjort Skridt til Genn em?
forelsen af, og trods det Forlob, Sagen den G an g
fik, er Foreningens Onske i saa I len seende for?
modentlig stadig lige brændende. Det er næppe
utænkeligt, at Feststemningen omk ring den 7. .luli
vil give sig Udslag i en saa mang fold ig Tilslut?
ning til dette og andre Ønsker, at O p fy ld e lse n af
dem maa blive en n ød ven d ig Følge.
G id Runde Taarn maa faa en g o d F ødselsda g
og mange lykkelige A a r frem i T iden , og gid det
ikke alene maa blive bevaret i ydre Forstand, men
ogsaa maa bevare sin Plads i Byens Borgeres
H jæ rter som S ymb ol paa noget ægte og evigt
københavnsk.
Thomas ¡lavning.
T a l e a f F o l k e l i i i ^ ^ i i i a a d « l u l . I f i o n i l i o l l
p a a C l i r i t t U a i i t t h a v i i « V o l < l —
Hi*
l l e d c d a ; ; » a i l e n ,
d e n
A p r i l 1 9 3 ? .
I
V o ld e n s Historie er der store Perspektiver.
For hundrede Aar siden var V o ld e n en Ramme
af Poesi omkring det gamle I laandværker?Koben?
havn, en Idyl med L ov og Fuglekvidder og vide
Udsyn. De svære Bastioner forvandledes til et
Stykke fredelig Natur, der ikke blot satte Grænse
mellem By og Land, men forband t de to Ver?
dener.
De kender alle Hunæus’ Billede paa Kunst?
museet: de vandrende Par paa V o ld e n St. Bede?
dagsaften. Folk har faaet Helligdags?Pudset paa,
og bag de afløvede Træer kan man se de rød?
tågede Huse og en kolig blaa Himmel — just som
i Aften. Der kunde samles en Bog med Billeder,
Poesi og Prosa?Skildringer fra V o ld e n e og V o ld e n
her. Og Billed erne vilde tilsammen tegne en Lin je
i vor kulturelle Udvikling.
For hundrede Aar siden, da
den
T id s mest frem?
trædende Kunstkritiker, Forf. Johan Ludvig Hei?
berg, b oed e i „S økvæsthuset“ paa Kristianshavn,
var det Voldene, der gav Inspiration til Poesien —
ligesom det i 90’erne var de frederiksbergske
Villaveje. A d am H om o b o ed e ved V o ld e n , og i
Digtets tredie Sang kan De læse om Ynglingens
poetiske Vandring, naar han skulde have Luft
efter at have „erh oldt paa Christianshavn Infor?
ma tion er“ . Fin Kæde af D igte fra Poul Martin
Møllers Aprilvise (hvis Natu rbillede svarer til
Dagen i Dag: „A fte n e n driver paa, mens de
Sk jønne gaa, bare de dem ikke skal f o r k j o le “ , -
selvom det i 1819 var
lidt
tidligere Foraar) og
til Kaalunds M ind edigt og H o lg e r D ra chmann s
skønne Hyldest:
Paa Kristianshavn med den grønne Vold
en skælvende Foraarssol skinner,
paa Udsigten ud over Kallebodstrand
—
paa alle Barndommens Minder.
Maaske De ogsaa erindrer det fje rd e Kapitel
fra J. P. Jacobsens „M a rie G r u b b e “ , hvor Ulrik
Frederik G y ld e n lø v e skildres: han v andrede paa
V o ld e n og betragtede de hvide Maager, der „i sej?
lende Flugt strøg op og ned over V o ld g r a v e n s
blanke V a n d fla d e “ . En historisk V ignet, der kan
afslutte
dette
Kapitel af V o ld e n s Historie.
I 1870 blev V o ld e n e gennembrudt, og Byen for?
v andlede sig fra Haand væ rk crn es K ø b enha vn til et
mod e rn e Industri?København. „B ro e r n e “ blev be?
2 2