30 / 286
F O R S K 0 N N E L S E N
A. H. Hunæus : „Københavns Vold Aftenen før St. Bededag“.
Efter „Hisi. Medd. om Staden København“, III. Række, 2. Bind.
folket, og Sundby sk od sine Stenkolonner længere
og længere ud ov er Am a g e r. I dette hastigt
v o k s e n d e By sam fund gjaldt det om at skabe de
mest rationelle F orbindelseslinjer i T ekn ik og Tra*
fik, — og V o ld e n e forfaldt. D e blev en Slags
O v e r d r e v for Byens fattige. H e r var billigt Logis,
— en billig Un d e r d yn e . Her k om Frederik og Stine
og de andre Ty p er, som vi kender fra Karl Larsen
til V ilh. Bergstrom og Harald Herdal. F ølsom t er
T id en og T y p e n u dtryk t i det lille D igt af Karl
Larsen:
Det er dog lisom lidt Sommer endnu,
om oss Luften er kold;
saa lad os sidde en Kende, du,
oppe paa Kresjanshavns Vold.
Jeg har en Pibe Tobak igen
a den fra min Fødselsda,
den tænder jeg mig, og min lille Ven
hun nøjes med Lugten der a.
Et Par Minutters Gan g fra dette Sted laa
„ A r k e n “ , som er kendt fra An d e r se n N e x ø s store
Rom an om Pelle Erobreren. Et Fattigdommen s
Hus, der v idn ed e om Krise og Undergang — men
ogsaa om n y Begyndelse. For „ A r k e n “ s Beboere
var V o ld e n en Proletariatets D yreha ve — indtil
Pelle blev Erobreren.
Lad mig m inde om, at Danmarks første Socia?
list, Fr. Drejer, var Kristianshavner, og at Dan*
marks største A r b e jd e r fø r e r Th. Stauning er fø d t
paa Kristianshavn. D e to N a v n e angiver en Linje
i dansk Historie. D e fattige bag V o ld e n e gik ind
i en D y g tig g ørelsesp roces, der gradvist udviklede
dem til selvbevid ste Mennesker og Na tion en s
medansvarlige.
O g nu, — nu er vi naaet saa vidt, at alle Kredse
i Befolkn ingen ønsker at frede V o ld e n . I disse
Dage slø jfe s „ A r k e n “ med Jorden, og vi er naaet
saa vidt, at V o ld e n igen bliver Promenade for en
n y T id s kulturbevidste Medbo rge re. V o ld e n e har
genvundet deres Anseelse.
V i maa være V o ld k om it é e n og især dens For?
mand, Hr. Chr. Flolm, taknemmelige, fordi V o ld e n
i det kritiske Ø je b lik blev bevaret. Den skønne
B y og den skønne V o l d vil faa G læ d e af hinan
den, og lad os ønske, at M ø d e t mellem de to maa
blive til Poesi, — til den Poesi, der er Livets mere
end Litteraturens.
Der er store Perspektiver i V o ld e n s Historie.
Den har oplev et Stortid og Forfald, — og nu for?
enes vi i Øn sk e t om, at den maa indgaa i en ny
T id s Kulturbillede.
Jul. Bomholt.
2 3