82 / 286
glade B ø rn e flo k k e m e d Flag og Balloner skulde
frem tidig fra F re d e rik s b e rg H av e lobe ned ad en
3 m boj Sk raaning, sno sig over V eje n mellem
s tr ømm e n d e Biler og igen k la tre 3 m op til Søn?
d e rm a rk e n .
D e t er et af de m e st b ru tale Forslag af alle de
mange, d e r i T id e n s Lob h a r væ re t fremme, og
d et siger en Del.
D er m a a vel væ re en Forklaring, hvor menings?
lost d et hele saa ser ud, vil m a n m a ask e sige. En
Ingeniør skal h av e u n d e rsø g t V an d fo rh o ld e n e i
Ba kk en og er k omm e n til den Overbevisning, at
der ligger v a n d f ø r e n d e Lag, som foder Frederiks?
berg I la v e s Kanaler, og at disse V a n d a a r e r vil
blive o v e r s k a a r e t af en Tunnel. D e t er jo mu?
ligt, om en d ikke sand syn lig t, men helt utroligt
ma a d e t fo re komme , at man ikke skulde kunne
samle d e tte V a n d ved T u n n e le n s Sydside, og fore
det ned til Kanalerne. V a n d er jo s jæ ld e n t uvil?
ligt til at lobe ned ad Bakke. Den Fo rk laring kan
gan ske b e s tem t ikke tages for gode V a re r. Men
Pengene! vil m a n sige, og h er er d et vel nok Tam?
pen b rænd er. Men skulde d et virkelig væ re saa?
ledes, at vi ikke h ar Ra ad til at o rd n e Forhol?
dene paa a n s tæ n d ig M a a d e omk ring Frederiks?
berg Slot, den en e ste Barokbygn ing her i Hoved?
staden , d er endnu ligger omg ivet af sine Haver.
Ikke som et T o rn e ro se slo t, d er h a r m is te t Til?
k n y tn ing til Livet, m e n tvæ rtim o d m e d de mest
besøgte H a v e r i hele Byen. Slottet selv h a r nylig
g enn emg a ae t en s tæ r k t tiltræ n g t R e sta u re rin g og
væ rn es nu me d sto r Pietet.
Det er ikke til at forstaa, at m a n virkelig me?
ner at k u n n e regne m e d S to tte fra S tate n til en
s a a d a n Lem læstelse af en af S tate n s sk ø n n e ste
E je n d omm e i L a n d e ts H o v ed stad .
H v o r p a r k e r o ?
PROItLE AIET I k OIt I. \ II i V\ O<« ANDRE STOHSTÆOEll
Af Overretssagfører H. F. Ulrichsen, At. F.
D
en m o d e rn e T ra f ik stiller sto re — og stigende
— Krav. Mo to rise ring en b e ty d e r Million
efter Million til ny e Veje, til b red e re Gad e r, flere
og b e d re Broer. Særlig b ræ n d e n d e er P rob lemet
i S to rbyen , h v o r hv er M e te r Plads, har Væ rdi.
P assa g eren i S po rvogn e n tager næ sten ingen, Cyc?
listen fo rho ld sv is lidt P lads p a a Gaden , Motor?
m a n d e n m a a for sig have et mange G ange sto rre
Areal.
Men d et er ikke blot den k o re n d e Motorfærd?
sel, der k ræ v e r Plads. N a a r Au tomobilisten har
naaet sit Maal, m a a h a n have et Sted at stille sit
Koretoj. De offentlige K ommun ikation sm id ler
stiller ikke tilsv a re n d e Krav, de anb ring e r deres
Sporvogne og A u to b u s s e r i Rem iser og Garager,
byggede for K omm u n e n s Penge, og som Regel an?
bragt i Byens U d k a n te r .
In te t By s ty re k a n sidd e K ravet om Parkerings?
plads overhørig. D er skal saa vid t muligt skaffes
Plads ikke blot til Byens egne Motorfolk, men
ogsaa til d en s Gæ ste r. K o b enh a vn besøges ikke
blot af M o to rfo lk fra hele Landet, men ogsaa i
stigende T a l af u d e n la n d sk e A u tomob ilister (tænk
blot paa de m a ng e N .?Vogne ifjor, der var den
d irek te Følge af de f o rb e d re d e T rafik lin ier over
K a tte g a t og Skagerak). Og Byens Gæ s te r vil
næ sten alle have P a rk e rin g sp la d s
i B yc en tret,
i den
Bykærne, der i de fleste Byer, ogsaa i Kobenhavn,
er tæ tb eb y g g e t og me d b eg ræn set P ark erin g sp la d s
langs F o rto v s k a n te rn e i de gamle Gader.
P a rk e re n d e A u tomob iliste r er sjæ ld e n t en P ryd.
De kan live op paa sto re „ o d e “ P lad ser ud en sær?
ligt a rk ite k to n is k Præg, de ho re r til foran en
Banegaard, passer langs en b red tra fik e re t Boule?
vard. Til G engæ ld er d er Steder, hvo r deres An?
bringelse er en Helligbrøde. M a n har aldrig vovet
at foreslaa P ark ering paa Amalienbo rg Plads, ikke
alene fordi det er foran Kongens Slot, men ogsaa
fordi enhver forstaar, at Anv end e lse n af Nordeu ro?
pas sk ø n n e ste Plads til Henstilling af Vogn e vilde
være en Limulighed, en V and a lism e. Et Forbud
imod P ark ering sv a re n d e til d et for Amalienborg
gæ lder ogsaa for P lad sen med de g rønne T ræ e r
foran Indgangen til F re d erik sb e rg Have, for Plad?
sen mellem Frue Kirke og U n iv e rsite te t og for
Indgangen til Fæ lledparken. Eller for at tage et
Eksempel fra U d la n d e t: for en af V e rd e n s skøn?
neste Pladser, Conc o rd e p la d sen . A t bruge den til
Flenstilling af V ogne vilde b ety d e et Skønheds?
minus, væ re en Blamage af Rang for Paris.
Der er a n d re P lad ser i København , hvis Skøn?
hed og K a ra k te r er alvorligt tr u e t af Parkeringen .
1 9