S_Forskønnelsen

l i v e I I S I I 4 k l l I i ¡ ¡ ' I l <

I .

11vad Glæde har man af, at Gaderne

holdes rene, naar Snavset til Gengæld faar

Lov til at htenge oppe paa Facaderne.

e n

af Fo re n ing en i nogle A ar ivæ rk sa tte

P ro p a g a n d a for at fo rma a H u sejere til om

Fora aret at lade deres Hu sfag ad e r vaske eller

rense h a r h a a r e t glædelig Frugt. Byens Rengørings*

komp a g n ier og talrige private M e stre har h aft fuldt

op at gøre. O g sa a i A a r sku lde d et gæ rne væ re saa*

ledes, at alle 1lu sfag a d er fik en Omg ang Afvask*

ning (eller A fb o rs tn in g ) og Reparation , hvo r det til*

trænges. Men een G a n g er jo ingen Gang, og den

hjemlige s tæ rk e — altfo r s tæ rk e — Røgplage er

en arg M o d s t a n d e r at have at gøre med, hvo r det

d re je r sig om at holde Byen ren. Men selv om

mange af Byen s H u se je re i E rkendelse af, at det

ogsaa er i d ere s egen v elfo rsta ae d e Interesse, hol*

der d ere s H u sfa g a d e r rene, er der a a b e n b a rt end*

nu et S ty k k e igen, inden vi kan slaa fast, at Maa*

let er naaet. D e t er i d enn e H en se e n d e ejendom*

mcligt — og tr is t — at se den Forskel, der af

mange H u s e je r e gøres p aa Renholdelse ude og

inde. M e d e n s vi i vo re Stuer gor re n t hver Dag

og to G a n g e aarlig t ho lder Hovedrengø ring, og

me d en s vi ikke selv, n a a r vi gaar ud, kunde tænk e

os at gaa m e d snaVset T ø j eller tilsølede Sko, er

der — d e s væ rre — e n d n u in tet mæ rkeligt i, at

lluse, d er bag d eres Fagader rumm e r højtkultive*

rede I Ijem, k a n faa Lov til i Aarev is at frembyd e

sig m e d et tæ tte r e og tæ tte re Lag Smuds. Og Va*

nens M a g t er stor! De samme Mennesker, der

ejer disse H u se m e d de snav sede Fagader, bliver

e f te rh a a n d e n saa v an te til at se paa d e tte Snavs,

at de o p f a tte r d et som noget uundgaaeligt, som

noget, d er nu en G a n g hø rer til, og d et ender

med, at S n av se t faa r d et fine N a v n „P a tin a “,

skøn t d e t re tte N a v n , n a a r det skal siges uden

Omsvøb, er — Skidt, indtil ma n saa en skønne

Dag, ved a t N a b o e n eller G e n b o e n vask er eller

ren ser sin Hu sfagade, pludselig faar Ø jn e n e op

for Ren ligh e d en s V æ r d i ogsaa paa vore Huse.

G a a en G a n g en T u r gennem Byens G ad e r

med d e tte sæ rlige Formaal. G an g paa Gang fal*

der Ø je t p a a H u sfagader, hvis U d see n d e frem*

byder den h o je ste G r a d af U s k ø n h e d ved det

tykk e Lag af Smuds, der k læ b er paa Fagaden.

Med a a rg am le Kager af Støv og Sod, strib e t af

Regn, f rem b y d e r disse Lluse et sa are utiltalende

og m a lp ro p e rt Skue. Baade Lejern e i disse Ejen*

domme og G e n b o e rn e paa den and e n Side af Ga*

den maa faa et for den p a a gæ ld e n d e 1lu se je r

ikke videre sm ig re nd e I n d tr y k af han s O p fa tte lse

af Begrebet Renlighed.

Foren ingen til H o v e d s ta d e n s F o rskønn e lse ret*

ter derfo r ogsaa i A a r en in d træ n g e n d e Opfor*

dring til alle in te re s se re d e om ved A fv a skn ing

især af malede Hu sfag ad e r — su p p le re t me d nod*

torftig Istand sæ tte lse , hvo r sa a d a n tiltræng es -

at bidrage deres til, at vor sm u k k e H o v e d sta d

nu kan vise sig

ogsaa

som en ren By.

Det er m a ask e væ rd at gore o pmæ rk som paa,

at ogsaa adskillige Fagader af M u rste n sm a te ria le

— især af gule Sten — i ma ng e T ilfæ lde vilde

have godt af en Rensning; dog vil ogsaa h er en

simpel A fb o rs tn in g m ange S teder vise sig at være

tilstrækkelig.

N a a r man saa derig e nn em h a r faaet Ø jn e n e

op for, hvor tiltalend e G ad e b ille d et kan blive,

blot ved A nv end e lse af en Smule V a n d i Forbin*

delse med nogle Ko ste og Borster, er vi tilbøje*

lige til at tro, at ikke ret m ange H u se je re vil væ re

uenige med os i, at

Ren ligh ed

en god Ting,

ogsaa naar d et gæ lder Hu sen e s Ydre.

Vi næv n e d e i d et fo re g aa end e

Røgplagen.

D e t

tø r vist i d enn e F o rb indelse u d e n at risikere Mod*

sigelse betegnes som en Skandale, at Sundheds*

a u to rite te rn e ikke fo rlæng st h ar p a a b u d t saa*

d an n e A n o rd n in g e r ved Sko rsten en e i h v e rt Fald

i den ind re By, at Rogen ikke i den G ra d , som

T ilfæ ldet er, sviner Fagader og V in d u e r til i Lo*

bet af utrolig k o rt Tid. Flere S teder i U d la n d e t

er d ette Forho ld o rd n e t ved Lov — og bu rde og*

saa væ re det i D anm a rk , i hv ert Fald i Byerne.

I Københ a vn har Røgplagen udv ik le t sig til at

være den F aktor, der i alt ov e rv e je n d e G ra d bi*

drager til at modv irk e Be stræbelserne for at gøre

H o v e d sta d e n til en ren By.

Og saa om

Tilgrisning af vore M o n um e n te r

der i d enne S ammenhæng G ru n d til at sige et

Par O rd . Der har tidligere fra visse Sider væ ret

fø rt en K ampagne for at fjern e Indhegn ingerne

om vore offentlige Monume n te r. D e tte er ogsaa

sket enkelte Steder, hvor G itr e t ikke fra Kunst*

neren s Side h ar u d g jo rt et uundvæ rlig t Led i den

sam lede V irkn ing af Monum e n te t. Og hvad er

saa blevet R e su lta te t? A t Børn og unge Menne*

2 1