93 / 286
jeg ik k e t æ n k e derpaa. D e su d e n er T ho rv a ld s e n
ko ld fo r
, og
jeg k j e d af d en n e Sag. Im id lertid har
jeg g jo rt saa m a n g e Forarbejder
og
k je n d e r nu
saa g o d t T h o r v a ld s e n s Mening, at jeg, naar jeg
igjen faar M o d til at b e g y n d e derpaa, n o k sk u ld e
tilfredsstille hans Ø n s k e r . T h o rv a ld s e n forestiller
sig
syg og siger,
han troer ikke, at han gaaer d en n e
S y g d om ig je n n em og faar vist aldrig m ere sit
Fæd re n eland at see, da d e n n e s k jø n n e L ed ighed
er gaaet tabt. Dog baade Lægerne og alle A n d re ,
som see ham , ere enige i, at han er i stø rste V e h
gaaende.
D e rs om O n k e l sk u ld e see d e t A r b e jd e , jeg har
s e n d t h jem til A k a d em ie t, beder jeg D em ik k e
kalde det et M u sæ um , m e n en Porticus til F o n
noilse for Publikum , d e k o re re t m e d T h o rv a ld s e n s
A rb e jd e r. Jeg har m e d Flid sat M e n n e s k e ts B e
k v em m e lig h e d fø rst og k u n b etrag te t K u n s te n
som en P r y d paa L iv e t
..............
Rom, den 24de Juni 1837.
Brev fra B indesbø ll til Collin:
Jeg har væ r e t hos T h o rv a ld s e n og m e d d e lt ham
I n d h o ld e t af O n k e ls Brev. H an s Svar m e d H e n
s y n til M u sæ um s b y g n in g e n var, at da de kolossale
S ta tu e r dog k u n k u n d e opstilles i Gips, der er et
saa fo rg jæng elig t Materiale, s y n te s han ikke, at
man sk u ld e b ygge saa store og ko s tb a re Studier,
som der b eh ø v ed e s fo r at opstille dem ; ligeledes
at, da C h ristu s engang var opstillet, saa behø v ed e
man heller in te t L o ka le for d enn e Statue. V id e re
at af d e andre S ta tu e r som
Mars,
Apo stle n e, Jason
o. s. v., der vare u d fø rte i Marmor, k u n d e der
g jerne staa flere i et S tu d ium ; og at sluttelig, naar
m a n bygg e d e alle S tu d ie rn e i en Linie, alle ens
sto re og ens udvendig, saa k u n d e man høre op,
naar man vilde, og fø rs t b ygge flere naar de vare
fy ld te , som vare færdige. M e d Væ re lse rn e for
hans Sam linger ligeledes.
Lian viste mig derpaa O n k e ls og C omm itte e n s
Breve, og talede om sin H jem re ise , som om han
en d n u i d en n e V in te r vilde væ re h jemm e i D am
mark. Saameget er Th o rva ld sen s, nu k om m e r m it
B esy v: Jeg kan ik k e un d væ re Kolosserne, om de
og k u n ere af Gips, om Stud iet, hvori de stode,
ogsaa k u n ha vd e T ræ lo ft og V in d u e r i Taget, og
d ersom d e t skal væ re et M u sæum , saa er Loka le ts
S k jø n h e d aldeles n ød ve nd ig t. Dog lad ham derom.
Kan han k u n gjøre d et gan ske efter hans Hoved ,
saa bliver d e t n o k godt. H v e m har vel m ere Smag
end han, og h v em har m ere Interesse for Sagen
end han? Selve Bygningen, arrangeret af ham,
vil væ re en d n u et M o n u m e n t m ere af hans
Haand.
M en han kan ik k e g jøre d e t aIlene. Derfo r maa
man staae ham bi m e d h v a d m a n kan. Jeg for
m in Part skal ik k e s k y nog et A r b e jd e , der kan
fr em m e d en n e Sag, og ik k e s æ tte m in Æ re i
A n d e t end at d e t maa blive ga n sk e efter hans
Ø n sk e .
Rom, den 8de August 1837.
D e re s m e g e t æ rbød ig e
G. B indesbøll.
Om D ag e n e fte r T h o rv a ld s e n s H j em k om s t fra
h a n s sid ste Re jse til Rom, d e n 25. O k to b e r 1842,
sk riv er B a ron e sse S tampe:
N æ s t e M o rg en blev han a fh e n te t og bragt til
M u seet, h vo r Mag istra ten var fo rs am le t . .. ., men
da han nu k o m h jem
og
var alene m e d mig
og
sm e e d sig træ t i Læ n e s to le n , spu rg te jeg ham:
„Nu T h o r v a ld s e n , h v o rdan er D e fo r n ø i e t? “ sva
rede han af sit oprigtigste H ierte: „Jeg sværger
D em til, at jeg er saa sk am fu ld , at jeg ik k e veed,
h vo r jeg skal hen, over d e n n e P rag tbygn ing . For
G u d s S k y ld , h v a d skal jeg fy ld e disse R u m m e d ?
H v o r skal jeg k u n n e no g e n lu n d e faae N o g e t, der
er d e t v æ r d ig t“, o. s. v. Dog jeg fo r s ik k r e d e ham,
at h v e r t et R um var beregnet, der ik k e var en
Smu le Plads tilovers o. s.
v.
„Er D e vis paa d e t? “
„Ja d et er ga n sk e b e s t e m t “, sagde jeg. „Det letter
en Steen fra m it Liierte, th i jeg fin d e r Mu see t
tu sinde G ange mere, end jeg fo rtie n e r eller har
v e n te t, jeg kan fo r s ik k r e D em , a t d e t ordentlig
n e d t r y k k e d e mig, saa jeg ik k e engang k u n d e sige
disse Herrer N o g e t “.
Om D ag e n for T h o rv a ld s e n s Dod , d e n 23. Ma rts
1844, sk riv er B a ron e sse S tamp e :
Dog herfra vilde vi besøge B isp ind e Miiller, og
n etop u d en fo r h e n d e s D ø r o p h o ld t T ho rv a ld s e n
sig g r umm e længe fo r at besøge M u s e e t og giøve
mig o pm æ r k s om paa d ets S k iø n h e d . „See en
gang“, sagde han, „hvor de s k id n e M u re griner
sty g t; (de griner af Han sen ), nei, M u s e e t d e t sm i
ler, see engang, d et er ligesom en B lo m s t “, og
hele hans A n s ig t opklaredes. Og nu k o m ju st
B indesbøll til, som h a vd e se et os lang t fra, (thi
h vo r T h o r v a ld s e n gik, var han god at kiend e , og
om der var n o k saa fu ld t i T h e a tre t, saa kund e
m a n sk ieln e ham fra V rim le n , th i han ragede
frem som en A n tik !) ; han talte længe m e d B in
desbøll om D e k o ra tio n e r o. s. v.
3 0