11 / 54
Midt i mørket finder man bestandigt vægteren, og der er i »Politie-
vennen«, som var et ugeskrift, der indeholdt talrige indlæg, som man
i vore dage ville kalde »Læserbreve«, mange klager over, at der ikke er
vægtere nok, og at man savner deres kraftige indgriben både her og
der. Af og til klages der over navngivne vægtere. Og de får også lejlig
hed til at svare igen i »Politievennen«. Men stort set kan man sige, at
vægteren i den gamle tid afholdt sig fra at kritisere tilstandene. Man
gjorde sin pligt efter bedste evne og følte sig for ringe til at træde frem
og klage over forholdene.
Gennem samtlige indlæg i »Politievennen« - og vi har altså kun et
udvalg af dem i denne bog - lyser et godt borgersind og en bræn
dende interesse for hovedstadens og dens indvåneres velfærd. Man var
ganske vist utilfreds med mangt og meget, men man tiltaler øvrigheden
i de ærbødigste vendinger, og dette er måske den eneste væsentlige
forskel mellem dengang og nu.
Vi håber, at læserne af dette lille skrift vil påskønne Erik Schouboes
flid og interesse og fordybe sig i beretningerne om disse længst for
svundne tider på en sådan måde, at de ser, at det, der dengang skete,
i mangt og meget minder om vore dage. Man får ofte det indtryk, når
man læser betragtninger over tilstandene i
1969,
at vor tid er helt for
rykt: At ungdommen er dårligere end nogensinde. At voldsmændene
er mere frække og brutale, end de nogensinde har været. Men læser
man de stilfærdige stykker fra »Politievennen«, når man nok til den
erkendelse, at verden er, i hvert fald her i Danmark, som den altid har
været. Der er gode borgere og mindre gode, der er letsindig ungdom
og dygtig ungdom. Der er unge i modstrid med ældre, der er sam
vittighedsfulde øvrighedspersoner nu som før, og der er borgere, der
tænker på stadens ve og vel. Vort kære København er i dag, hvad den
altid har været, byen er bare blevet større, hygiejnen er blevet bedre og
belysningen er blevet en ganske anden end dengang, hvor man færdedes
under »Kjøbenhavns Natøine«.