174 / 230
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
aabenbart igen i en vis Forbindelse med Christian V ’s
Slotsplaner, som de blev udformede af Lambert v. Haven
i Begyndelsen af 1690’erne (Ktvk. 1942, T. XXII, 1). Men
i denne Konges Tid skete intet i Retning af en saa radi
kal Omordning af Slotsholmen, som den her antydede.
D e t ble v F r e d e r i k I V , d e r tog d isse T a n k e r op igen,
gan
ske vist i moderat Form og nærmest som Gotfred Hoff-
mann havde tænkt sig dem. Privatbebyggelsen vovede
han ikke at røre ved, ej heller Slottet. Velkendt er hans
Ytring om det forkastelige i at nedrive „den gamle
Rede“, hvori alle hans Forfædre var opklækkede. At han
ombyggede den, endda meget kraftigt, er en anden S a g !
Og — om noget Sted — træder denne Konge paa S lots
holmen frem for os som den interesserede Bygherre. Et
morsom t Vidnesbyrd om Kongens Byggeiver er en Ud
talelse fra 1729 af H istorikeren Hans Gram, der harcel-
lerer over, at Håns Kgl. Majestæt hellere lader 14000
Rbdr. gaa ud af Landet til Sachsen til Sten, Kalk eller
Marmor end til Bøger.31)
Kort efter sin Regeringstiltrædelse, 1701, begyndte han
sine Byggeforetagender paa Slotsholmen. Samtidig med
at han erstattede den ældre B indingsværksløngang, der
fra Slottet førte over til Provianthuset, med en ny Sten
bygning i traditionel Barokmanér — tog han fat paa An-
læget af
d e n n y e R id e b a n e m e d o m g iv e n d e S ta ld e ,
et
rektangulært Anlæg, der retter sig lydigt efter den for
længst fastlagte Tøjhusgadelinie, idet Længdeaksen for
løber parallel med denne. Langs Tøjhusgade laa R ide
stalden, forlænget helt op til Løngangen. Foran Slottet
laa Kørestalden, over mod Privatbebyggelsen, H estestal
dene og mod Frederiksholm s Kanal andre Bygninger,
bl. a. Vognrem iser.32) D isse Bygninger opførtes alle af
31) H. G ram : B rev e fr a H a n s G ram , 1907, p. 7.
32) W e ilb a c h : D a n sk B y g n in g sk u n st, p. 47 ff. — J vf. V ilh . L o
r en zen i C e n tr a la d m in istr a tio n e n , 1914, p. 30 ff.