179 / 230
176
V ilh. L orenzen
have haft en ikke helt ringe Forstaaelse af Principper
for barok Byplanlægning. Med Rette siger E lling om
hans Projekt, at det er „et Barokanlæg i vældig Maale-
stok og at det i enhver Henseende vilde kunne gøre sig
gældende i Københavns Byplan med den største Vægt,
ja! overhovedet blive det største barokke „Kvarter“ i
Byen, vel ikke i F lademaal, men i lineær Udstræk
ning“ .37) Interessant og vigtigt er, at Judichær — for
øvrigt i Lighed med det tidligere Forslag -— fastholder
de aksiale Forbindelser ogsaa mellem dette nye „Ny-
Christianshavn“ og Ny København og vil kæde de to By
dele sammen efter de lange F lugtliniers Princip.
Men det gik, som saa altfor ofte i hine Tider, at Mis
forholdet mellem Projektering og V irkelighed ogsaa her
blev uhyggeligt stort. Der kom in tetsom helst ud af dette
storladent formede Marineetablissement.
En vigtig Begyndelse til en senere Ordning blev Opfø
relsen af en Marinebygning paa den 1695 opfyldte, af
Marinen 1723 erhvervede Motzmans P lads, senere Chri-
stiansholm , om trent m idt im ellem F laadens Leje og
Christianshavn.
Først under de følgende Konger skulde Opfyldningen
og Bebyggelsen paa mere om fattende Vis forberede det,
der er blevet til det nuværende Orlogsværft.
37)
Chr. E llin g : H o lm en s B y g n in g s h is to r ie , p. 37 f. D e to o m
ta lte P r o je k ter er g e n g iv e t p. 38 og 39.