188 / 230
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
185
Korsstræde, Vognbadstuestræde og Antiquitetsstræde
skulde radikalt nedlægges.
Sammenligner man Betænkningens Ord med
K o r te t
af 1730, viser dette den 24 Alen brede „store Gade“, der
blev til nuværende Frederiksberggade, og at Gaden
Nordpaa, fortsat helt til Nørrevoldgade, er tænkt som
en større Gade paa 20 Alens Bredde. Men desuden a fslø
rer Kortet, hvad Betænkningen ikke siger et Ord om, at
sam tlige Gader mellem Vestergade, Nørregade og Vold-
gaderne er tænkt udvidede og gjort ligeløbende — til
større „Begularitet og Commoditet“.
2.
O m r a a d e t Ø s t f o r GI. og N y t o r v og N ø r re g a d e til
og m e d F io ls træ d e .
Her var Betænkningens ledende
Tanke at skabe 3 brede og lige Trafikaarer op igennem
denne Del af Byen.
Den første af dem tilvejebragtes ved at lade en Gade
paa 16 Alen løbe fra Knabrostræde „lige op i“ Klæde-
boderne (Skindergades vestligste Del) d. v. s. med en
Gennemskæring af Karréen mellem Brolæggerstrædet
og Nygade — V imm elskaftet og videre gennem Skovbo
gade. Næste Trafikaare dannes af en Gade, der skulde
„skære igennem “ (Karréen mellem V imm elskaftet og
Skindergade) lige for Badstuestræde, saa der kunde blive
en lige Vej over Vor Frue Kirkegaard (østligste Del) op
igennem Fiolstræde til Nørrevold. En stiplet L inie paa
Kortet angiver tillige, at P ladsen ved Vor Frue Kirke
skulde have en lige Byggelinie i Syd. Endelig skulde den
tredje store Trafikaare løbe i lige Linie fra Stranden,
gennem Naboløs, Hyskenstræde og Klosterstræde op til
Skindergade. De 3 nævnte Gader skulde udvides til 20
Alens Bredde. Den lille Blindgade Endeløs nedlægges.
Hensigten med disse Omlægninger af Gadenættet var
at skabe
g e n n e m lø b e n d e
Trafiklinier — derfor de dri
stige Gennemskæringer af bestaaende Karréer mellem
Kvarteret ved Stranden og den indre By — og navnlig