196 / 230
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
i Grundmur til Gaden. Desuden slap adskillige Gader for
Udvidelser, og Gadebredden skulde nu for de 16 Alens
Gader være 10 å 12, „saa to Kareter magelig kunne p a s
sere forbi h inanden“ og de „store Gader“ kunde indret
tes saaledes, at „tre Karether kunde passere hinanden,
uden at de Gaaende forulempes derved“. Man var unæg
telig gaaet ned til et Minimum af Krav!53)
Bygningskomm issionen s V irksomhed var anstrængen-
de og besværlig, ogsaa fordi Samarbejdet mellem Over
direktøren og Medlemmerne ofte svigtede. Men Revent-
low udfoldede al sin Energi og opnaaede ogsaa en Del i
Retning af at fremme
d e t p r iv a te B y g g e r i
— altid stærkt
støttet af Kongens virksomme Interesse for snart at se
sin Hovedstad rejse sig paa ny og paa anselig Vis. Der
for anbefaler Regeringen 1. Juni 1729 at anlægge Grunde
til „store Huse“ til Gaden, hvilket vilde bidrage „til Ga
dernes Zirat og mere Regularitet“. Og det tilføjes, at de,
der bygger saaledes og efter Kriegers Fortegninger, kan
faa Hjælp dertil. Men smaat gik det alligevel med Byg
geriet, og de Brandlidte nøjedes i udstrakt Grad med at
opføre Baghusene i B indingsværk og lod Gadegrunden
ligge hen som Tomt. D isse Baghuse maatte kun være
paa 2 Etager, men man byggede dem ikke desto mindre
rask væk i 4 til 5 Etager — , disse „Svovlstikhuse, der
vilde overspy hele Byen med Ild, naar der kom Brand i
dem“, som Reventlow anklagende skrev til Kongen. F re
derik IV lod sin Vrede gaa ud over Stadsbygmesteren,
der beskyldes for ikke at have passet sit Embede, og der
blev tru ffet skrappe Forholdsregler for at sikre Forord
ningers og Paabuds E fterlevelse, ikke m indst af Haand-
værkerne. Men alt blev alligevel som før.
Bedre gik det med
de o ffe n tlig e By gn ing e r.
Et særligt
Udvalg havde Opsyn med Kirkernes Genopførelse. Det
5'3) S ta d sk o n d u k tø r e n i K bh. 1690— 1940, p. 9. — J v f. C. B ru u n :
K jø b en h a v n II, p. 615 ff.