ProblemerKøbenhavnsHistorie

196

V ilh. L orenzen

Bedst kendt er Vejnættet, med Bebyggelse og alskens

Udnyttelse, i Terrainet udenfor Vesterport og Østerport,

som dette var i 1728 — i Slutningen af Frederik IV’s Re

geringstid. To ypperlige Kortarbejder, tegnede med sam 

me Haand (Ktvk. 1942, T. XXXII) giver god Besked.

Forøvrigt antyder de, at adskillige Vejreguleringer maa

have fundet Sted siden Aarhundredets Begyndelse.

Først Terrainet

u d e n fo r V e s te r p o r t.

Over Portens Ravelin, Bro og Forværker førte „Lan

devejen til Vesterport“ ud i Retningen af nuværende

Vesterbrogade, til at begynde med m ellem „Kongens

Eng“ indenfor „de gam le, mesten dels ruinerende Vær

ker“ fra Torstensonsfejdens Dage og „Andreas Berns til

hørende Tobaksplantage og Farveri“. Kongens Eng var

gennem trukket af Grøfter som forøvrigt det hele Om-

raade. Hvor Tobaksplantagen hørte op, førte en Vej

vinkelret ud mod Nord — „Vejen til Nørreport“ — den

nye Farimagsvej — forbi den saakaldte Sømølle —

„Henrik Møllers Plads og Hus“ paa Hjørnet ud imod

den regulerede St. Jørgens Sø, hvor „Kongens V ej“ —

Gammel Kongevej — drejer af langs Søen og videre ud.

Først ud for St. Jørgens Sø begynder en Bebyggelse

at brede sig. Her, Nord for Landevejen, laa Søren Peter

sens store Plads med (F iske)damm e foruden forskellige

andre Ejendomme, bl. a. en Mølle. Her laa ogsaa „Kon

gens Accisebod“. Syd for Landevejen laa flere andre

Ejendomme, og blandt den atter en Mølle, en stor Gaard,

tilhørende Jens Pedersen Callundborgs Enke. Omtrent

hvor de forfaldne Værker hørte op, standsede ogsaa Be

byggelsen paa Landevejens Nordside saa temm elig, her

laa den „Karen D ietrichs tilhørende P lad s“. Men ogsaa

paa Sydsiden fulgte Bebyggelsen kun et kort Stykke, og

bag denne strakte „Reberslagernes Pladser og Boder“ sig

helt ned til „den salte Sø“ . Noget længere ude, ved Vær

nedamsvej, der var anlagt i Forbindelse med Frederiks