207 / 230
204
V ilh. L orenzen
Kongen benyttede, beherskede dygtigt denne A rk itektur
retning — de yngre særlig dens fran sk -sach sisk e Form.
I d e n g a m l e B y s afbrændte Kvarterer havde
Christian VI arvet den af Faderen paabegyndte, om fat
tende Saneringsproces, og den gav ham og hans Mænd
nok at bestille.
K o r te t a f 1730 blev, s om d e t s y n e s, f a k
tis k fu lg t.
De største Forandringer skete ved Omdannel
sen af ældste Bykærne, som Frederiksberggade nu skar
lige igennem , sam t ved Udlæggelsen af Kultorvet. Af
mere monum entale Bygninger byggede J. C. Krieger
Vaisenhuset paa Nytorv, hvor nu Domhuset ligger, men
ellers prægedes Bebyggelsen af alm indelige Borgerhuse,
som oftest af den alt traditionelle Kvisthustype.62) De
stateligste af de saakaldte „Ildebrandshuse“ er op
førte efter Kriegers Tegninger. Paa ægte Barokmaner
bestræbte man sig for, at Gaderummene skulde faa et
ensartet Præg, helst ved at Gesimserne holdtes i samme
eller nogenlunde samme Højde, hvad dog kun tildels
lykkedes. Og dog faar man et levende Indtryk af, at der
var en ikke ringe udtalt ark itek ton isk Helhed over Gade-
og P ladsbilleder i de nybyggede Kvarterer, efterhaanden
som de rejste sig paa de øde Tomter. Men foreløbig gik
det kun trægt med det private Byggeri, der sorterede u n
der Magistraten. Modstanden mod de oprindelig givne
Ordrer var stadig stor, og baade Begering og Magistrat
ynkedes over de arme Mennesker. For at faa sat Gang i
T ingene benyttedes de sædvanlige Midler — Løfter om
Frihed for Skatter, A fgifter og Byrder for en vis Aar-
række. Der var dog navnlig to Ting, der ansporede Bor
gerskabet til at bygge. I Aaret 1731 blev der givet
T illa
d else til, h v o r s om h e ls t i S tad en , at b yg g e i G r un dm u r
eller B in d in g s væ r k , g a n sk e s om d e t behag ed e den E n
k e lte
— dog skulde han følge den udstukne Gadelinie.
C2) H ugo M a tth iessen : K b h sk e. G ader, 1924, p. 36 ff.