208 / 230
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
2 0 5
Med de stolte Planer om at gøre København til en grund
muret Stad var det fo r b i! Holbergs København var og
blev en af B indingsværk stærkt præget By. Nok saa
afgørende for det hastige Byggeri, der nu tog fat, var dog
Oprettelsen af Københavns Brandforsikring samme Aar.
Ogsaa Arbejdet paa de offen tlige Bygninger blev der nu
sat større Fart paa. Den 10. Marts 1731 nedsattes en
Komm ission til de publique Bygningers Opførelse til A f
løsning af den tidligere. Den bestod af Sjæ llands Biskop,
Chr. Worm , Stadshauptmand M. F jeldsted, Assessor
Enevold Falsen og Bamus.
Først 1737 regnedes Byen for i det væ sentligste gen
opført. Den var, trods det meget Bindingsværk, bedre
bygget end før, og den var i visse Henseender blevet en
renligere og sundere By — selv om alt endnu ikke paa
disse Omraader var, som det burde være.63)
Det er egentlig forbavsende, at Christian VI, samtidig
med at han saa interesseret fulgte Genopførelsen af
Byen, kunde sam le sin — og Statens — Kraft om et
Kæmpeforetagende som Christiansborg Slot med tilh ø
rende fuldstændige O m r e g u l e r i n g a f S l o t s
h o l m e n .
Den egentlige Leder og Ophavsmand til den nye Be
byggelse var E. D. Hausser, efterhaanden med Eigtved
og Thura som Hjælpere og med Kongen selv som den
stadig aarvaagne og interesserede Bygherre. Häussers
P lan for den nye Bebyggelse fulgte det alt af Lambert
v. Haven fastslaaede Princip at
k n y t t e S lo ts h o lm e n
s am m e n m e d F r e d e i'ik sh o lm sk v a id e re t
— nu efter Ny
Vestergadeaksen — hvilket, som tidligere nævnt, var et
Brud med det Aksialprincip, Christian IV først havde
slaaet fast med sit Søarsenal (Ktvk. 1942, T. XXXVII, A ).
63)
C. B ru u n : A n f. V. II, p. 637 ff. — E dv. H o lm : D m k.— N orges
H isto r ie 1720— 1814, II, p. 546 f.