209 / 230
2 0 6
V ilh. L orenzen
Resultatet af Christian VI’s Værk blev storladent, men
i een Henseende blev dette Barokslot ikke h elt som Ba
rokken i den virkelig store Stil maatte ønske det. Den
Midtakse, hvorom det var komponeret, blev ikke trukket
tilstrækkeligt langt ud til nogen af Siderne. At Sydaksen
ikke blev det, var næppe Kongens Skyld, forsaavidt som
han skal have haft P laner om at flytte Vesterport til
Volden udfor Ny Vestergade og — form entlig — trække
Landevejen i lige Linie løs paa den, saa alle, der nær
mede sig Hovedstaden fra denne Side, vilde stile direkte
mod Monarkens Residens. Og en Nordakse kom h elt til
at mangle. Den vilde kræve en ny Marmorbro over Ka
nalen ud for Hovedportalen og en Gennembrydning af
Karréerne ligeoverfor med en anselig Gade op ad Kgs.
Nytorv til.
Men trods alt blev Christiansborg et af barok Byg
n ingskun sts Hovedværker i Europa — Skade kun, at
Hovedslottet er sunket i Grus.
Og gærne saa Kongen statelige Bygninger i Slottets
Nærhed, særlig i Frederiksholm skvarteret, hvor Eigtveds
Prinsens Palæ (1741— 43) blev en fornem Genbo til det
nye Slot. Havde der ligeoverfor i Ny Vestergade rejst sig
et tilsvarende Palæ — en Tanke, der vitterlig har været
fremme — havde Slottet fra denne Side faaet en fu ld
gyldig Introduktion i Barokkens Aand.
Udover den gam le By og Slotsholm en var der endnu
et Sted, hvor der arbejdedes med Byplan og Bybygning i
større Stil. Det var indenfor „Christianshavns Værk“ .
Her fandtes tilmed et meget stort Terrain, omend stadig
under Vand, men med overordentlige Muligheder. Trods
alle tidligere udarbejdede Planer og den bedste Hensigt
laa det stadig ubenyttet hen. Man var ikke naaet videre
end med Hugget — Flaadens Leje — og Nyholm . Med
Fr. Dannesk iold -Sam søe som Overkrigssekretær for Sø