210 / 230
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
etaten fra 1735 var en Mand af europæisk Format kom
met i Spidsen for vor Marines, her H o l m e n s , V idere
udvikling. Og der var nok at gøre for en initiativrig
Mand. Det begyndte med en bedre Befæstning af Nyholm
med den 1744 færdigbyggede Bastion „Christianus Sex-
tu s“ (Ktvk. 1942, XXXIV). Men langt større Maal var
i Sigte, og af overordentlig Interesse er den Helhedsplan,
Danneskiold 1740 lod projektere, med en radikal Nyord
ning af det store Terrain til Marinens Brug og Nytte.®4)
Maalet var en Udvidelse og Forlægning af Flaadens Leje
langs Havneløbet helt ned til Motzmanns Plads. Desuden
en Forlængelse af Nyholm med den lange Langø (senere
Frederiksholm ) med sine Magasinbygninger og fortsat
i en kortere Holm, men af samme Bredde, bestem t til
Arsenal. Bag disse Holme var planlagt en Matrosby af
anselige D imensioner, rummende 3000 Mand og tænkt
som A fløser af Nyboder.
C. E lling har i Holmens Bygningshistorie 1932 gjort
Rede for denne P lan og dens T ilblivelse, marinetekniske
Idéer, og hvad der kom ud af det Hele. Her skal kun
peges paa, at den er
d e t tr e d je sto r e P r o j e k t til rationel,
b y p la nm æ s s ig U d n y tte ls e a f d e tte sto r e Terra in ,
der saa
Lyset. Og det fastholder en Grundtanke ogsaa fra de
tidligere af Hoffmann og Judichær udarbejdede Projekter
— den aksiale T ilknytning til Ny-Københavns Gadenæt.
Men — unægtelig — det er her gjort paa en mere over
legen og klar Maade end i de tidligere og om et fa st-
formet Midterparti — den udvidede Motzmanns Plads
og Arsenaløen, med bagved liggende Bassin — i Fortsæ t
telse af Blokken mellem St. Annæ Plads og Nyhavn.
Bassinet deler atter Matrosbyen i to omtrent lige store
Dele med nyboderagtig Bebyggelse efter regulære Planer
64)
T o P la n e r — en K opi 1746 a f P la n e n a f 1740 m ed v is se Æ n
d rin g er i d en n e og en sen ere G en g iv else a f den o p r in d elig e P lan
a f 1740 g e n g iv e t a f C. E llin g i A n f. V ., p. 65 f.