211 / 230
208
V ilh. L orenzen
og med Torve, komponerede om et Gadekryds. Der er
Skønhed og Kraft i dette Stykke Byplanarbejdes L in ie
føringer, hvor den modne Barok endelig slaar helt igen
nem, sam tidig med at Projektet er funk tionelt rigtigt
gennem tænkt. Ogsaa dette Projekt arbejder med de
lange Perspektiver, men det havde været saa som saam ed
Virkningerne i Virkeligheden, da alene Skibene i F laa-
dens Leje har spærret for Udsigten. „Det funk tionelle
trium ferer her, som overhovedet paa Holmen, over de
ideale Tendenser“ (E llin g ). Men ikke desto m indre staar
man her overfor et meget in teressant Byplanforsøg. At
Danneskiold har Hovedæren for Projektet som Helhed,
tør man gaa ud fra, og med Rette har man givet det
Navnet „Den Danneskioldske P lan“, men Udformningen
af selve Marinebyen mener E lling mulig kan tilskrives
Danneskiolds nære Medarbejder, den dygtige F ortifika
tionsofficer, Tyskeren Chr. E. D. v. Otken, Chef for den
holsten ske Fortifikationsetat.
Saa storslaaet var den Danneskioldske P lan, at man
ikke kan vente den fu lgt i sin Helhed. A llerede tidligt
kom et Æ ndringsforslag frem. Men i et Par M enneske
aldre blev det dog denne Plan, der kom til at bestemme
Holmens Udformning og dens Bygningshistorie. Endnu
1749 har man ikke helt opgivet Grundtrækkene i P lanen
af 1740 (Ktvk. 1942, T. XXXVIII).
Af de ikke faa Bygninger, der opførtes i de følgende
Aar, bør nævnes Nyholm s Hovedvagt 1744— 45. Den
skulde „gøre Front lige imod Indgangen paa Holm en“,
og festligt har dens kroneprydede Spir kunnet hilse den
Ankommende paa lang A fstand. Langt betydeligere var
dog Arsenalbygningerne, med den pompøse Mellemport,
et Værk af F illip de Lange, der mulig ogsaa har haft
med Hovedvagten at gøre. Da Danneskiold ved den nye
Konges Tronbestigelse 1746 blev afskediget, havde han
dog naaet at give Holmen et arkitektonisk Ansigt, med