212 / 230
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
tydelige barokke Træk — den Dag i Dag en Pryd for
det ærværdige Marineanlæg.
Men med Danneskiolds Bortgang
sk r in la g d e s re t h u r
tig t T a n k e n om M a tr o sb y e n .
Ogsaa i andre Kvarterer af Byen end de her omtalte,
gjorde Barokkiseringen af København sig pletvis gæ l
dende gennem anselige Patricierhuse og fornemme P a
læer.65) Og i Kgs. Nytorvs Fortsæ ttelse mod Syd —
Større Stræde — paabegyndte Fillip de Lange 1738 et
monum entalt Bygningsværk paa Gammelholmsiden, Ma
rinens Hovedmagasin med den høje Midtpavillon som
Point de Vue for Enden af dette Stræde, der i Forvejen
havde andre anselige Bygninger, hørende til Gammel-
hohn. Atter her møder man Trangen til at give S lots
holm en værdige Omgivelser.
T idens Forkærlighed for ved grandiose Monumenter
at m idtsam le Pladser gjorde sig ogsaa gældende i Chri
stian VI’s Dage og med Kongen selv som Ophavsmand
— i al Fald til den Rytterstatue, han vilde rejse for sin
Fader — hvor, vides ganske vist ikke.66) Heller ikke et
andet Monument blev til V irkelighed. Det var Marcus
Tuschers mærkelige, om den senere Frihedsstøtte m in
dende Monument over Branden 1728; det skulde rejses
paa „Mønsterpladsen“ i Amalienborgkvarteret.67)
I Christian VI’s København færdedes Ludvig Holberg
i sine ældre Aar. Men denne store Stadssatyrikus, der
ellers havde et skarpt B lik for Mangler og U fuldkom
menheder, lader aldrig et m isfornøjet Ord falde om
denne By, i hvilken han jo forøvrigt ogsaa befandt sig
saa godt. Hans Indstilling var selvsagt Barokkens, han
G5) C. E llin g : P a læ er og P a tr ic ie r h u se fra R o co cco tid en , 1930.
eø) E dv. H o lm : A nf. V. II, p. 326.
67) A fb ild e t i Fr. W e ilb a c h : A nf. V ., p. 88.