215 / 230
2 1 2
V ilh. Lorenzen
del i „Byen med de skønne Taarne“. Lad gaa, at der bag
alt dette ogsaa laa den enevældige Monarks Trang til at
give Kongemagten kunstnerisk Relief, dette gjald t ogsaa
hans Fader og deres Standsfæ ller ude i Europa, men
som hos mange af dem har det heller ikke hos Frede
rik V udelukket en virkelig Følelse for Arkitekturen i
T idens Rococcodragt. Han er forøvrigt i al sin Færd
Rococcofyrsten — baade paa Godt og O n d t!
Ogsaa for Arkitekturen i dens største Stil — Byp lan
lægning med dertil hørende Bybygning -—- havde han
aabenbart en levende Forstaaelse. Det faldt i hans Lod
at skabe „Frederiksstaden“, der med Amalienborg Plads
blev et af Europas fornem ste Barokanlæg — lige m ar
kant i P lan som i Opbygning.
Men det er karakteristisk for Tiden, at det ikke var
de professionelle Fortifikationsteknikere, der fik denne
som andre store Byggeopgaver betroet, skøn t Kongen
havde en saa dygtig Mand som S. C. Gedde ( t 1766) til
Chef for Fortifikationsetaten, kendt bl. a. fra sine P laner
til en Afløser af Nyborg ved Slipshavn.69) Ganske vist
var ogsaa baade Eigtved ( t 1754) og Thura ( t 1759) In
geniørofficerer, men det var i den civile Bygningskunst,
de fortrinsvis blev brugt og gjorde saa fortrinlig Fyldest.
Ogsaa disse to Mænd havde Frederik V arvet fra Fade
ren. Vel laa det offen tlige Bygningsvæ sen stadig under
Bygningskomm issionen af 1742, men de her behandlede
første 11 Aar af Frederik V ’s Regering er fortrinsvis
E igtveds og Thuras. — Endelig bør i denne Forbindelse
ogsaa nævnes, at Banner Mathiesen fortsatte som Stads
bygmester i disse Aar, med Peter Moldrup Balle som
Stadskonduktør. Forøvrigt stod dygtige Bygmestre, for
uden de kongeligt ansatte, til Raadighed for velhavende
Bygherrer.
09) V ilh . L o ren zen i K u ltu rm in d er, 1943: F ra B a r o k tid e n s B y
p la n læ g n in g i D anm ark .